Johanne nåede på Astmalejr - i 2 dage - så måtte hun hjem igen, for det var ikke muligt for hende at holde det ud. "Det" er noget Johanne arbejder med at få styr på, men selve det at flytte hjemmefra ser stadig ud til at fungere for hende, og efter den noget dramatiske exit fra lejren i forrige uge, har vi fået talt ordentligt om tingene og fået lagt en ordentlig plan for, hvordan hun kommer videre, så nu er det hendes opgave, som hun har påtaget sig uden protester, og det er sådan set blevet hendes liv!
Det var svært igen at være på afstand og forsøge at være 'mor' - tackle problemerne, overskue konsekvenserne og få en fornemmelse af, hvad der egentlig fandt sted, men pludselig om natten, hvor jeg havde det sværest, gik det op for mig, at det er lige præcis hvad det betyder, når ungen ikke er en unge mere, men er blevet sin egen! Det var nemlig slet ikke, hvad 'jeg' kunne præstere eller hvad 'jeg' skulle klare, men mere et tydeligt bevis på, at nu er der et selvstændigt 'jeg', som er Johanne - Joey!
En masse ro kom over huset her, og jeg havde jo vendt og drejet tingene med veninderne for at kunne undgå at flippe helt ud, men at nå til konklusionen, at nu er 'jeg' blevet mig selv, var meget befriende.
Joey har da stadig brug for at have et sted at læsse af og søge hen, når livet er lidt kompliceret, men nu er jeg virkelig kun konsulent for projektet, og det har jeg det meget fint med! Dog gik det senere næste dag op for mig, at det er første gang, Joey har været hurtigere på aftrækkeren i sin udvikling, end jeg var helt klar over og parat til. Selvfølgelig har året på efterskole og flytningen hjemmefra medvirket til, at jeg ikke helt kunne have fingeren på pulsen, men det er da en pudsig tanke, der pludselig melder sig:
Hidtil har jeg været god til at se næste udviklingstrin være på vej og være klar til at hjælpe til - engang imellem måske ligefrem skubbe (lidt) - så jeg kunne give så meget støtte som muligt, når Joey gik fremad gennem sit liv. Men hér - her var det første gang, hun overraskede mig så meget og jeg er stolt af, at vi har kunnet tale os til rette, så jeg stadig er en god del af hendes liv.
I ethvert forhold ligger et stort arbejde for at få det til at fungere godt, og nu er det så to, der arbejder lige meget. Fedt! Det bliver spændende.
Ellers havde jeg forinden været lidt ked, og det var sådan set delvis fordi, jeg mente, jeg måtte opgive at komme til den kongres, der bliver holdt i Orlando til næste år, hvor nogle tusinde Harry Potter fans mødes og ter sig fjollet i 5-6 dage. Det var ikke til at overskue for mig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre for mig at komme afsted. Alene økonomien er jo et emne, der kan bringe sveden frem i strømme.
Mennesker, der indtil da kun er et 'nickname' (alias) på internettet får et ansigt, og der er happenings, debatter, foredrag, kunst, musik og fest! Hold da op! Og nu har jeg altså meldt mig til det.
Et af de medlemmer af The-Leaky-Cauldron.org, som jeg er kommet til at chatte og maile med, havde fået bestilt et 4-sengs rum på hotellet, hvor kongressen finder sted og nu skrev hun til mig, at hvis jeg ville og kunne, ville hun meget gerne dele værelse med mig og en evt. ledsager!
Så nu skal jeg altså afsted, for det kunne jeg slet ikke få ud af min krop! Det skal gives det bedste jeg har i mig, og foreløbig forsøger vi at få Birgitte med på turen, så der er 2, der kan flippe ud på de stakkels amerikanere! hehe
Åh, og lige inden - eller lige midt i - eller ...
Altså jeg startede på Sommermalerkursus om mandagen efter Joey og K. var taget på lejr om søndagen. Så kom opringningen, at det var gået i hårknude for Joey og hun ville hjem fra lejren til deres lejlighed - K. ville med.
Takket være veninderne, der 'tilfældigvis' var i huset her, fik jeg nogenlunde sat ord på min egen frustration og bekymring, og jeg besluttede at fortsætte med at tage på kursus.
Her havde vores lærer givet os til opgave at gå tæt på naturen - helt tæt, så detaljerne kunne ændre karakter for os. Først malede jeg en fyrretræs ting - og fattede ikke en meter af opgaven - så'n egentlig!
Så havde jeg haft et øje til et lille stykke af et træ, der lå og så spændende ud, og om natten, hvor jeg havde bakset med problemerne omkring Joey, faldt jeg endelig i søvn nogle timer og havde en drøm, hvor det lille stykke træ:
- blev til det her:
Et rigtigt herligt sommerkursus med 4 gode resultater - blandt andet blev jeg færdig med et projekt for Heidi, hvor hun havde givet mig nogle ord/begreber og farver, hun gerne ville have og så fik jeg ellers frie hænder til at lave hende et maleri. Lærredet havde hun selv betalt.Og nu skal jeg altså til Florida - Orlando!
Der er noget at se frem til og noget at ARBEJDE frem til, for jeg skal lige skaffe en masse penge til projektet! Nogle ideer, så giv endelig los og send mig kommentarer!
