Hva'? ER der gået så lang tid?

Adskillige gange har jeg haft noget at fortælle i min(e) blog(s)! - og adskillige gange er det blevet til en god historie, der ikke nåede længere end mit hovede. Der er lim derinde, tror jeg. De - historierne - bliver 'slugt' af alt det andet, der bor i mit hovede, men at der er gået 3/4 år siden jeg sidst fik taget mig sammen til at fortælle her, DET havde jeg ikke set komme! Eller det er blevet slugt af det store tids-monster? Denne gang kommer det videre til bloggen, fordi jeg netop IKKE formulerede det hele i hovedet først, men skyndte mig at logge ind for at fortælle det herinde. Og hvad det så er, jeg ville fortælle ... det står ikke klart lige nu. Det har jeg glemt. TID, var noget, jeg ville fortælle om. Tid får min hukommelse til at smuldre, ligesom sorg og smerter gør. Der er rigeligt af alle 3. Men der er også meget glæde i mit liv og jeg kan med stor sikkerhed konstatere, at det ikke er matematik det her. Negative bliver IKKE modregnet af positive på lige vilkår. Det handler vist mere om en blanding af beslutsomhed og meget gode venner, der kan holde ud at blive ved med at pege på positiv-listen. Smerterne - dem har jeg fortalt om før mange gange, men de bliver mere og mere pågående, synes jeg. Malingen bliver mere og mere end del af mig istedet for 'bare' et fristed fra smerterne. I øjeblikket laver jeg et stort maleri, der har flere temaer, der alle har at gøre med min fortid, men som gerne skulle kunne tolkes mere alment. Det vigtigste tema skulle være: "Hold så op med at misbruge børn!" Det maleri har, ud over at være endnu et møde med PTSD (Post-Traumatisk-Stress-Disorder), også været et led i at kaste endnu et lys på hvordan jeg kunne lære af - og så komme videre fra min fortid. Smerterne, jeg har fra min skade, er nemlig også en stor PTSD-trigger. Og da jeg har smerterne altid, så bliver jeg sårbar overfor de mindste ting. Nu handler det om mere jordnære ting her. Jeg har måttet sande, at det bliver nødvendigt for mig at flytte fra mit dejlige hus, fordi økonomien her bliver ved at være spændt og den mindste lille afvigelse truer mit budget med at vælte, og det er jeg ikke tjent med i det lange løb. Det er bare endnu en måde at være sårbar på. Når jeg flytter i et mindre hus (stadig her i Gadekæret), så kan jeg måske endda overveje at få mig en lille bil? Nah! Igen, jeg skal ikke have en alt for anspændt økonomi, så hellere bruge pengene på at rejse og have det rart. Hvordan bærer jeg mig ad med at stoppe med hele tiden at lede efter en mening med de ting, der sker i livet? Hvis andre læser det her og har forslag, er jeg interesseret i at læse om andres måder at klare den opgave. Jeg kan nemlig ikke lade være med hele tiden at søge efter en mening med næsten alle ting, der foregår i mit liv. Suk. Måske er der - måske er der ikke, men når jeg ikke har fundet dem endnu, så finder jeg dem nok ikke. Den største positive oplevelse indtil nu i 2012 var da jeg fejrede min 50-års fødselsdag! Aldrig har jeg set så meget kage på eet sted! Venner og familie hjalp mig med at grine og have en forrygende dag. Da jeg havde sendt bud efter bager-bagte glutenfri kager, havde jeg ikke stress på. Bare en herlig oplevelse mere. Nå, jeg må i gang med at sortere mine ting, for at flytte ned i 2 rum fra 4, det bliver en udfordring.