Mod lysere tider?

Det lille spørgsmålstegn forbliver en del af en sætning som den i overskriften for mig.
Hele tiden rutcheer de frem og tilbage - optimismen og glæden.
Nå, men der er ikke sket meget på det seneste. Julebagværket er i hus og Birthe og Trine hjalp mig i år med at købe ind til julefest. Stort.
Efter den lede Trigeminus Neuralgi ser ud til at være overstået, har hjertet krævet noget opmærksomhed ... igen. Arytmien, som for nogle år siden var årsag til et lille indgreb i form af fjernelse af nogle celler i hjertet, der sendte 'falske' signaler om at trække hjertet sammen, ser nu ud til at være tilbage. Det giver en stor træthedsfølelse og indimellem stakåndethed, men der er også nogle fede rutscheture - den dér følelse, jeg fik i maven, lige når vognen var på vej ud af en lang tur nedad, der næsten føltes som frit fald! Og her er den helt gratis.
Der blev lavet en indledende undersøgelse lige her før jul, som viste, at det ikke var helt alvorligt endnu, så jeg skal have et overvågningsudstyr på her efter nytår, og så bliver der taget stilling til, om det denne gang kan klares med medicin, eller om jeg skal have brændt celler af igen. Det ville jeg hade. Faktisk er jeg sk... ræd for det, men udover rutscheturene har det nu også fået nogle få tanker på plads om det med døden. Ikke at jeg lige mener, det er oppe over, men det forekommer mig, at det ikke er helt ved siden af at have en mening om den - døden. Og jeg mener, den er lidt opreklameret - ihvertfald før jeg har været i Orlando!
Maleriet har hjulpet en del med at holde tankerne fra at løbe helt løbsk, men samtidig fået noget af det mere fantasiske ud. Jeg nyder helt usigeligt, at jeg har kunnet skabe mig rammer herhjemme, der kan rumme staffeli med våd maling på lærredet, og lige så våde pensler liggende ved siden af en rodet palet med alle mulige og umulige farvekombinationer. Det er fedt.
Julen - lysets og sjælenes tid - går helt roligt her. Juleaften her i huset, og så er den ikke længere. Det har været en nydelse faktisk, at jeg har haft begrænset mulighed for at gå på indkøb. Der er købt gaver med noget mere eftertanke end tidligere år. Eller sådan forekommer det mig.
Sneen giver nogle udfordringer, når kaninerne skal passes, men der har indtil nu ikke været en eneste dag, hvor de ikke er blevet nusset og fodret til tiden. Der ligger en halv meter sne på havebordet, men det ville have været interessant at se hvor meget, der ville have ligget, hvis ikke vinden havde lavet løjer derude. Det er faktisk meget smukt derude i haven.
Energien her bruges ellers mest på at finde alle de positive tanker, jeg kan, og sende dem til Joey. Det er helt fedt, at hun er kommet igang med at arbejde med sig selv på en positiv måde, og jeg ved, hun vil have succes med det. Når tiden er moden til det.
Julefred og Nytårsglæde!

En hård tid

Så skete det igen: Der var noget, jeg skulle lære! - og eftersom jeg tilsyneladende ikke lærte det på den nemme måde, så måtte det blive på den svære.
Trigiminus Neuralgi er det fine navn for det, men 'helvede' ville måske være bedre, selvom det er værre end 'helvedes-ild'! Den ene side af kraniet føles som om, den bliver splittet ad inde fra. Tandpine i forskellige tænder som timerne skrider frem, alting brænder, der kommer lyn ned igennem hovedet og senest en tordnende hovedpine.
Selv efter der er tilføjet 3 nye smertelindrende præparater til de 3, jeg allerede fik for mit ben's smerter, er det yderst vanskeligt at håndtere det her for mig. Egentlig tror jeg ikke, efter alle de år med smerterne i benet, at jeg kan betegnes som en tude-sidse, men alligevel er jeg utilfreds med min egen håndtering af det her.

- Og hvad var det så, jeg kunne lære ved at få den her 'tilstand ', som jeg ikke havde lært allerede?
At sige til når jeg kunne have gavn af andres hjælp! Den står nok øverst på listen.
At mærke efter min krops' behov og ikke mine ambitioner. Må komme ind højt oppe også. Og så også bruge sproget på en bedre - mere hensigtsmæssig måde - kommer på en sær måde ind under det her, for ved at omformulere visse sætninger bare en anelse, får jeg magten tilbage istedet for at stå magtesløs hele tiden. F.eks. "Jeg har også altid ondt!" - ja, det har jeg jo, men at side istedet: "Jeg har ondt, og jeg gør mit bedste for at leve med det!" er allerede en meget mere magtful måde at sige det på.
At få slået fast, at jeg har det mest formidable netværk omkring mig - de er ikke 'bare' til kaffe og kage, men stormer rundt om mig og gør et stort arbejde, for at jeg kan komme igennem det her så problemløst som vel muligt. Problemløst, som i at opvaskeren pludselig er tømt, at der er ryddet op på bordet i stuen, at der er afgjort, hvad der skal købes ind og der er forberedt 'vindrue-drik', som er placeret i køleskabet - alt det gør, at jeg kan koncentrere mig om det væsentlige, at bruge kræfterne på at komme igennem, og jeg ikke skal se frem til et kaos, når så jeg er igennem! Det betyder rigtigt meget for mig.

Det sidste jeg kan se, der kan være tale om er, at "det hele kan altid blive meget værre".
Jeg har nu altid vidst, der er mennesker, som har det MEGET værre end jeg, men det har ikke været en 'konkurrence', jeg brød mig om at komme ind i, for det er nu engang sådan, at alvorligheden af en situation skal ses ud fra et udgangspunkt, og det udgangspunkt er nødvendigvis forskelligt for mig fremfor min nabos! Men jeg kan jo godt lide, når der er en mening med galskaben. Og det er der ikke i øjeblikket! Ikke for mig rigtigt endnu.
Så jeg dukker mig - en 'teknik' jeg fik ind meget tidligt i livet - forsøger at lære at holde mig rank istedet, for jeg kan jo alligevel ikke gemme mig for det her!
OK - en KÆMPE 'gave' jeg fik i forbindelse med det her: En super sej neurolog, som jeg vil forsøge at 'beholde', efter det her er overstået, for han havde også nogle gode ideer til at behandle smerterne fra rygskaden, så dér er der pludselig et håb for noget bedre, istedet for: "gå hjem og forsøg at få det bedste ud af livet, for der kan ikke gøres mere!" - igen et spørgmål om magt versus magtesløshed! Desuden er et en læge, der giver mig et så professionelt indtryk af hans kunnen, at jeg for første gang ikke føler, jeg skal læse på stoffet, for at vi ikke overser noget! Det er en stor ting for mig! Så jeg er ikke igang med at lære alt hvad der læres kan om emnet, men afventer min tur i MR-scanneren og lægens vurdering af, hvad der skal gøres ved det på længere sigt!

Omkring mig sker selvfølgelig også ting, der kan få tankerne til at køre, men jeg kan i det mindste sende bønner ud i universet og tro på, at der gives hjælp. Det er ikke altid, der gives den hjælp modtageren lige havde ønsket/tænkt sig, men der gives hjælp i en eller anden form! Tricket er så at kunne se, hvor der blev hjulpet, men det er ikke sikkert, det er nødvendigt at kunne se det?

Rigtigt rigtigt nyt

Nå, det så jo rigtigt pænt ud i sidste måned og det gør det så også i denne måned - der er kun een dag tilbage, så ...
Johanne nåede på Astmalejr - i 2 dage - så måtte hun hjem igen, for det var ikke muligt for hende at holde det ud. "Det" er noget Johanne arbejder med at få styr på, men selve det at flytte hjemmefra ser stadig ud til at fungere for hende, og efter den noget dramatiske exit fra lejren i forrige uge, har vi fået talt ordentligt om tingene og fået lagt en ordentlig plan for, hvordan hun kommer videre, så nu er det hendes opgave, som hun har påtaget sig uden protester, og det er sådan set blevet hendes liv!
Det var svært igen at være på afstand og forsøge at være 'mor' - tackle problemerne, overskue konsekvenserne og få en fornemmelse af, hvad der egentlig fandt sted, men pludselig om natten, hvor jeg havde det sværest, gik det op for mig, at det er lige præcis hvad det betyder, når ungen ikke er en unge mere, men er blevet sin egen! Det var nemlig slet ikke, hvad 'jeg' kunne præstere eller hvad 'jeg' skulle klare, men mere et tydeligt bevis på, at nu er der et selvstændigt 'jeg', som er Johanne - Joey!
En masse ro kom over huset her, og jeg havde jo vendt og drejet tingene med veninderne for at kunne undgå at flippe helt ud, men at nå til konklusionen, at nu er 'jeg' blevet mig selv, var meget befriende.
Joey har da stadig brug for at have et sted at læsse af og søge hen, når livet er lidt kompliceret, men nu er jeg virkelig kun konsulent for projektet, og det har jeg det meget fint med! Dog gik det senere næste dag op for mig, at det er første gang, Joey har været hurtigere på aftrækkeren i sin udvikling, end jeg var helt klar over og parat til. Selvfølgelig har året på efterskole og flytningen hjemmefra medvirket til, at jeg ikke helt kunne have fingeren på pulsen, men det er da en pudsig tanke, der pludselig melder sig:
Hidtil har jeg været god til at se næste udviklingstrin være på vej og være klar til at hjælpe til - engang imellem måske ligefrem skubbe (lidt) - så jeg kunne give så meget støtte som muligt, når Joey gik fremad gennem sit liv. Men hér - her var det første gang, hun overraskede mig så meget og jeg er stolt af, at vi har kunnet tale os til rette, så jeg stadig er en god del af hendes liv.
I ethvert forhold ligger et stort arbejde for at få det til at fungere godt, og nu er det så to, der arbejder lige meget. Fedt! Det bliver spændende.

Ellers havde jeg forinden været lidt ked, og det var sådan set delvis fordi, jeg mente, jeg måtte opgive at komme til den kongres, der bliver holdt i Orlando til næste år, hvor nogle tusinde Harry Potter fans mødes og ter sig fjollet i 5-6 dage. Det var ikke til at overskue for mig, hvordan det skulle kunne lade sig gøre for mig at komme afsted. Alene økonomien er jo et emne, der kan bringe sveden frem i strømme.
Mennesker, der indtil da kun er et 'nickname' (alias) på internettet får et ansigt, og der er happenings, debatter, foredrag, kunst, musik og fest! Hold da op! Og nu har jeg altså meldt mig til det.
Et af de medlemmer af The-Leaky-Cauldron.org, som jeg er kommet til at chatte og maile med, havde fået bestilt et 4-sengs rum på hotellet, hvor kongressen finder sted og nu skrev hun til mig, at hvis jeg ville og kunne, ville hun meget gerne dele værelse med mig og en evt. ledsager!
Så nu skal jeg altså afsted, for det kunne jeg slet ikke få ud af min krop! Det skal gives det bedste jeg har i mig, og foreløbig forsøger vi at få Birgitte med på turen, så der er 2, der kan flippe ud på de stakkels amerikanere! hehe

Åh, og lige inden - eller lige midt i - eller ...
Altså jeg startede på Sommermalerkursus om mandagen efter Joey og K. var taget på lejr om søndagen. Så kom opringningen, at det var gået i hårknude for Joey og hun ville hjem fra lejren til deres lejlighed - K. ville med.
Takket være veninderne, der 'tilfældigvis' var i huset her, fik jeg nogenlunde sat ord på min egen frustration og bekymring, og jeg besluttede at fortsætte med at tage på kursus.
Her havde vores lærer givet os til opgave at gå tæt på naturen - helt tæt, så detaljerne kunne ændre karakter for os. Først malede jeg en fyrretræs ting - og fattede ikke en meter af opgaven - så'n egentlig!
Så havde jeg haft et øje til et lille stykke af et træ, der lå og så spændende ud, og om natten, hvor jeg havde bakset med problemerne omkring Joey, faldt jeg endelig i søvn nogle timer og havde en drøm, hvor det lille stykke træ:- blev til det her:
Et rigtigt herligt sommerkursus med 4 gode resultater - blandt andet blev jeg færdig med et projekt for Heidi, hvor hun havde givet mig nogle ord/begreber og farver, hun gerne ville have og så fik jeg ellers frie hænder til at lave hende et maleri. Lærredet havde hun selv betalt.

Og nu skal jeg altså til Florida - Orlando!
Der er noget at se frem til og noget at ARBEJDE frem til, for jeg skal lige skaffe en masse penge til projektet! Nogle ideer, så giv endelig los og send mig kommentarer!

At hive sig op ved nakkehårene

Det var ikke nemt! Det var faktisk rigtigt ... øv!
- men så pludselig får jeg alligevel flyttet lidt rundt på tingene, og så er der ryddet op i køkkenet, den nye tandlæge har fået en underskrift og der er købt ind!
Det, at have venner at tale med både i virkeligheden og via internettet betyder, at jeg ikke helt forsvinder ned i det hul, jeg har allermest lyst til at krybe ned i. Det er nu ikke fordi, jeg er ked eller sådan, men det er bare nemmere at blive i sengen, at klare tingene ved at lade være med at klare dem - ved at ignorere, at der er en verden udenfor, der kræver energi og mod at være ude i.
Det hjalp ellers at få sat min dosis på smertemedicinen lidt op, så nu får jeg faktisk sovet mellem 3 og 6 timer hvert døgn - nogle gange har det endda været flere timer uden afbrydelser. Jeg er meget taknemmelig over, at det har udviklet sig til det bedre. Når nu jeg arbejder meget på at bedre tingene i mit liv, er det tilfredstillende at se resultater til det bedre.
Når jeg taler med andre, må jeg virkelig passe på, at jeg ikke hele tiden kommer med et ... "- men ... " for det kan være enerverende ikke bare for andre, men også for mig selv. Det er en dårlig vane, jeg skal have erstattet med en bedre. Jeg får en uvurderlig hjælp til at tale tingene igennem, og jeg er sikker på, jeg nok skal finde ud af det på den bedste måde.

Jeg glæder mig helt vildt over, at Johanne ser ud til at trives i sit nye liv. At flytte hjemmefra så tidligt er måske ikke almindeligt, men vi havde jo egentlig 'øvet' lidt det år, hvor hun var på efterskole og de 'opgaver' hun har, løses lige godt hvor end hun befinder sig, så jeg var ikke engang nervøs over flytningen! Det er så stærkt gået af hende, at jeg er vildt stolt over, at jeg har fået lov at være med. Og vi har det endnu bedre sammen nu, selvom vi egentlig ikke havde noget udestående eller uvenskab mellem os før flytningen. Hun er stærk som en bjørn og jeg glæder mig til, at hun selv finder frem til det og kan gøre brug af al den styrke til at fokusere på de ting, der kan gøre hendes liv spændende.
Der er ihvertfald sendt mange bønner ud i Universet fra mig og jeg ved, at andre også ønsker det bedste for hende, så der er masser af god energi til hende.

En hyggelig dag.

Egentlig startede dagen idag i onsdags!
Irli havde brug for hjælp til at få boret nogle huller i de bærende betonvægge, og jeg havde lånt Birgitte's borehammer og vi var ENDELIG raske begge to! Det var mange ting, der skulle passe sammen, men ikke alene gik det godt med at få sat billeder op, det endte med, at der blev så fint og støvet af, at det var en fryd!
Hårdt arbejde for mig, trættende ud over alle grænser for Irli, men begge havde vi smil på læberne. Torsdag tog jeg så en dag i sengen og en aften i stolen, mens Joey og K. tog op til Irli og hjalp med at få smidt affald i containerne og et gammelt fjernsyn kom i kælderen til senere at blive kasseret, når det kan lade sig gøre. Det blev den helt store udrensning, tror jeg!
Idag startede så som noget rigtigt lo.., men så fik jeg først en sms om, at Birthe ville sende en bøn ud om, at jeg skulle sove i 3 timer - hvilket jeg faktisk gjorde - og så kom jeg senere op og fik sat nogle små hylder op herhjemme nu jeg havde borehammeren her, og en brandalarm blev også monteret! Så gik der pludselig brand i konen og jeg gik i gang med at male!
Kirsten havde været her forleden og givet mig nogle råd om komposition, og Kisser havde været forbi og kommet med ideer til nogle af billederne, så nu havde jeg vendt tingene i mit hovede nogle dage og forsøgte nu at finde ud af, hvad jeg kan bruge og hvad der ikke kunne bruges.
Det blev smadder godt og pludselig dukkede Birthe op i telefonen og spurgte om hun kunne komme og spise sammen med mig!
Jeg havde faktisk ikke noget mad sådan til idag og havde ikke lyst til noget, så det kom jo egentlig meget belejligt, men mens Birthe lavede mad, fik jeg lige malet lidt mere, og kunne mærke, da jeg sluttede for at spise, at det var i tide, jeg fik standset af hensyn til min ryg!
En dag fuld af 'tilfældigheder', der gjorde dagen helt fin i enden!

Fødselsdag er ovre

Det blev en skøn dag og masser af mennesker mødte op. Dagen før havde jeg brugt alle mine kræfter på at lave kager og gøre huset klar til invasion - selvom jeg var usikker på, om nogen huskede, at jeg havde 'lovet'/truet sidste år med, at der skulle være åbent hus med masser af kage hvert år på min fødselsdag! De huskede det!!!
Lillebror og hans kone kom også og det var så hyggeligt at se så mange kærlige, gode mennesker i mit hus.
Idag var jeg så HELT FÆRDIG!!! Jeg skulle have været til fernisering, men udsatte det til en af de næste dage, hvor jeg vil mødes med svigermor og få en kop kaffe, mens vi ser udstillingen.
Pludselig gik jeg helt amok - agtigt!
Det var tid at gøre klar ude i burene ved kaninerne og jeg tog 'kanin-jakken' på og gik ud for at gøre det! Men der var så dejligt. Der var lunt og rart og jeg fik en ide med kapillær-kassen og fik placeret den. Så var der jo lige krukkerne, der kunne placeres efter en ny ide var i mit hovede. Så var der lige nogle kasser med hø, der kunne placeres, så pladsen omme bagved kunne blive ryddet op. Så var der lige nogle planter, jeg havde købt til at lyse op i haven til min fødselsdag, men som jeg ikke havde haft mulighed for at plante, fordi det regnede hele dagen inden festen, og dem fik jeg så plantet! Og så ... puha - jo, jeg fik også ordnet ved kaninerne, selvom det ikke var den store rengøring, men bare lidt hygge-oprydning.
Da solen var helt væk og det var blevet svært at se noget derude, var der gået 2-3 timer og jeg er nu godt brugt! Jeg tror, jeg vil bryde min diæt og tage mig lidt is nu! Jeg har 'fortjent' det! hehe.

Er det Februar?

Det er lige før en hel måned er smuttet for mig, men det er jo fint nok, at jeg ikke sidder fast i hver eneste dag, for det er ikke meget, jeg kan komme ud for tiden! Det blev til 4 gange i Januar, når jeg kigger i kalenderen - og heri er ikke regnet de gange, jeg er blevet hentet af male-læreren!
Peter er så rar at tage mig med på hans vej til Kunstforeningens Hus, for det er nemt nok for ham - synes han - og så er jeg sikker på, at jeg aldrig kommer forgæves derud! hehe! Praktisk og godt! Den ordning er jeg meget taknemmelig for. Det er så fedt at være igang med at blive undervist igen og jeg har taget noget ny maling i brug, som er som en drøm at arbejde med. Det er sørme ikke vrøvl, at kvalitet kan mærkes. Så er det hele prisforskellen værd.
Manuskriptet til bogen er jeg ikke kommet så meget videre med, men jeg giver mig selv masser af plads til at lade det ligge til jeg er 'klar'. Selve processen er selvfølgelig helt ukendt for mig, så det alene kunne være årsag nok til, at det tager noget tid, men ideerne myldrer også frem, når jeg er i gang - ud over at det stadig er noget, der kræver bearbejdning, for det er ikke bare sådan at få 'klaret' fortiden. Den kan ikke laves om og jeg søger intet i den retning, men jeg bliver hele tiden bedre til at acceptere ting fra den og den accept, er det, der får mig videre ved jeg. Den viden alene får ikke altid tankerne til at holde sig i ro og mine drømme har været meget prægede af det også, så det kræver noget mod, som jeg lige skal mande mig op til at finde i hver 'omgang' af redigering. Nu er jeg ikke den største bangebuks i verden, så det skal nok lykkes.
Smerterne er øget meget i den senere tid. Jeg tror, det er vejret, men er ikke sikker på, det er hele forklaringen. Eftersom det er muligt at lære hjernen at acceptere smerten, arbejder jeg på det og må styre de følelser, der er i forbindelse med det - mest panik! Panik under kontrol kan lyde som modsætninger, men det er muligt og jeg skal nok finde ud af det også!

Julen var rolig og lige som jeg vil have den. Justi var hjemme hos Irli juleaften, for jeg kunne ikke rigtigt se, det kunne være rigtigt, at en ung pige tusinder af kilometer hjemmefra skulle sidde alene juleaften. Selvom det er juledag, der er vigtigst, hvor hun kommer fra, så har de tradition for at samle familie og/eller venner juleaften, så alene i et fremmed land? - Nej!
Vi var så kun os tre, for Johanne holdt jul med kæresten og det, synes jeg, var helt perfekt.
Nytårsaften foregik her i huset - mig og kaninerne i haven! SÅDAN!!! Endelig lykkedes det at få lov at være alene. Det er ikke en aften, jeg gider gøre en masse ud af, for det bliver så sent at skulle hjem, hvis jeg skal hjemmefra, og det giver en meget lang aften, hvis jeg skal have nogle her, men ikke sådan, at jeg ikke ville have nogle på besøg, det er bare ikke noget, der har været på tale med nogle af dem, jeg kender. Derudover vil jeg helst være i nærheden af kaninerne, for de er ikke alt for lykkelige for larmen. I år blev Juice (Albino-hannen) rigtigt forskrækket på et tidspunkt nytårsaftensdags eftermiddag, så han blev ved at stampe advarende hele aftenen og faldt først lidt til ro, da det store ståhej var stilnet af ved 1-2-tiden! Jeg tog ham med vilje ikke ud af buret, men dækkede lidt til med tæpper for at tage en lille smule af støjen og glimtene, og jeg tænkte også, at han ville føle sig mest 'sikker' i sin hule.

Det tog lidt tid at få julepynten af vejen i år, for jeg var lidt mere afhængig, end jeg tidligere har været, af andres hjælp til det og jeg må nøje overveje fremover, hvordan jeg griber den problemstilling an. Det kan godt være, jeg skal til at overveje alvorligt, hvor meget 'ragelse', der skal være i huset! Øv! Jeg kan ikke lide at smide gode ting ud, men jeg er også ved at 'drukne' i ting og sager, der er værd at beholde - jamen, de kan jo ikke alle sammen være værd at gemme? Hm - Det må der tænkes grundigt over! Et lille udsalg måske - altså ikke mod penge, men måske lidt 'quid pro quo' - kunne være interessant.

Der er ikke problemer med at få dagene til at gå. Snarere tværtimod! Jeg føler tit, der godt måtte være nogle flere timer i døgnet. Mest fordi jeg ikke rigtigt når at komme i gang, før resten af verden - solen f.eks. - er på vej i seng. Der er stadig meget gang i internettet her i huset, så jeg savner ikke menneske-kontakt, men det at kunne smutte hjemmefra og få nye indtryk ind gennem øjnene er noget, der engang imellem rykker bare lidt.
Foråret er på vej - det kan se, når Juice vejrer en god duft fra Truntes bur! hehe! Dyrene er lidt foran os andre, men der er altså også pollen i luften allerede, for mine øjne og lunger ter sig vanskeligt for tiden. Jeg er startet på anti-histaminer lokalt, så det kommer OGSÅ under kontrol! Suk! - og smil! Det er snart sommer.