En sjov gave

Da Johanne var baby startede jeg en tradition for min lille familie: Jeg giver hende en lille ting, til det juletræ hun får, når hun bliver voksen.
Hvert år er det sjovt for mig at søge efter smukke, sjove, specielle ting, og nu er det en samling på 18:


(Hendes frøengel er pink, den viste frøengel - nederst i midten - er min for at lave fotoet, for hun har sin hvor hun bor)

I år har hun og Kasper så vendt traditionen om, så nu fik jeg en 1.ste december gave af hende også, og først lignede det bare en kedelig brun "ting":



Men med hjælp af mønter, sker der noget:



- Og pengene forsvinder:



Det er bare så sjovt, og der er også lyd på - selvfølgelig lyden af en kat - bare for nuser! JEG ELSKER DEN! øh, og det tog mig altså noget tid at regne ud, hvornår jeg skulle trykke på knappen på kameraet, eftersom det stadig ikke er det normale for mig, at kameraet ikke tager billede med det samme!!! Digitalt l... (oups) - Men til sidst virkede det!
It’s just hilarious and there’s sound with it as well, of course a cat’s sound – just too cute! I LOVE IT! Oh, and it took me some

Hvis jeg vandt en million

Hehe - at vinde en million eller to eller ... Ja, jeg deltager altså hist og her, når budgettet tillader det. Klasselotteriets Millionlotteri er det seneste.

Det er en herlig tanke at lege med og ikke sjældent kan temmelig lang tid gå med den leg.

- Og leg er i front, når alle de kedelige ting som gæld, anskaffelse af bil, gaver til familie og venner og gartner til haven er af vejen!

Rejse!

Efter jeg i år beviste, at jeg godt kan rejse, selvom jeg udfordrer min fysik, er jeg helt hooked på den del af livet!

At se med mine egne øjne, hvordan der ser ud i forskellige dele af verden, er noget af det fedeste, jeg kan forestille mig.

- og kombinere det, så jeg samtidig mødte Cyber-venner derude i verden! Sikken en tanke! Og besøge Hilde kombineret med et ophold på et kursted dernede i Schwartzwald ... Flødeskumsindhyllet.

Bare kunne købe Superduperdeluxe versionen af Starwars, som lige er frigivet! Kunne købe al den musik, jeg overhovedet kunne tænke mig - WOW!

Gældfri

Fri

Tænk, hvis jeg bare kunne købe en krykke med roser på, uden at budgettet blev stramt. Blomster til datteren på en regnvejrsdag ved en af on-line blomsterhandlerne.

En tur til Kroppedal med den ny-indkøbte bil,

Bare sidde i Planetariet og se alle deres forestillinger en dag,

Det er nu altid "de små glæder", der vinder til sidst! De simple ting i livet, som at kunne købe al min mad økologisk. Prægtigt.

Ned på jorden igen.

Ikke være bekymret for, hvor længe computeren holder.

Gevinsten - den kommer, hvis det er 'meningen'. Når Universet er klar.

Jeg er ihvertfald klar.

Med flødeskum!

Tiden efter Orlando

Det lykkedes så aldeles godt, at det er overvældende, at jeg er såmænd først lige ved at være vant til tanken om, at jeg rent faktisk så premieren på den sidste Harry Potter film i en biograf i Orlando, Florida!!!

Det kan synes at være lang tid, før det er gået op for mig, men det var nu også så stor en ting, at det gerne må tage lidt tid.

Igår var jeg oppe i Lægecentret her i Ishøj, for at hænge nogle af mine billeder op som en udstilling. Der kom mange gode tilkendegivelser allerede mens jeg arbejdede med at hænge dem op, og een af patienterne tilbød endda at blive, efter hun havde været hos lægen, så jeg kunne få det hele hængt op med hjælp til. Det var alt ialt en sjov oplevelse.

Herhjemme er der kaos - og det er endda en underdrivelse! Haven er ved at blive gravet helt op og jeg må kæmpe dagligt for at beholde min adgang til kaninerne. Indendøre er der næsten ingen ting, der er på deres 'normale' pladser og jeg mærker tydeligt, hvor svag min korttidshukommelse er blevet. Det er dog meget godt at blive mindet om det! ;-D

Nu glæder jeg mig til at få gang i mit næste store mål, hvad det end måtte blive! Rejsemål altså! Vulkaner? Stonehenge? Det skotske højland? Besøge Emmi?

Der er pludselig ingen grænser for, hvad jeg kan gøre, efter jeg har prøvet at flyve så lang en tur, uden de store problemer sådan rent fysisk.

Det varer heller ikke længe, før jeg har betalt lånet af, der finansierede rejsen. Jeg har nu også fået masser af hjælp af mine venner! Hvordan jeg skal få udtrykt min taknemmelighed? Jeg håber, det rækker med at se hvor godt jeg har brugt hjælpen.

Bestået!

Der foregår meget i øjeblikket og jeg nyder det!
I den forløbne weekend var der inviteret til rengøring i Huset - Ishøj Kunstforenings hus på Ishøj Stationsvej. jeg har deltaget nogle gange, men har også sagt fra nogle år, fordi jeg ikke følte, at jeg magtede det fysisk.
Denne gang besluttede jeg så, at melde mig til begge dage, for jeg ville sådan set gerne udfordre mig selv og se, hvor langt jeg kan gå med fysisk belasting, inden jeg skal rejse over og deltage i en kongres.
På kongressen har jeg også noget frivilligt arbejde at udføre, for det gjorde for det første deltager-gebyret halvt så dyrt - 500 kr. er da også penge at spare - og så er der det, at jeg jo er en del af en gruppe. Den læsegruppe, jeg arbejder med på nettet, laver også "læsegruppe" på kongressen, så jeg skal være med til at lede nogle debatter.
Dér nytter det ikke, at jeg ikke kan yde mit bedste, for det ville jeg ikke bryde mig om. Jeg deltager 100% eller slet ikke!
Den tvivl, jeg havde, om jeg kunne klare belastingen, fik jeg så prøvet af, ved at jeg 'arbejdede' med alt, hvad jeg kunne bidrage med ude i Huset, og jeg klarede det til UG med både kryds og slange! En fantastisk følelse at lykkes med det, og nu er jeg mere sikker på, at jeg nok skal klare kongressen.
Nu mangler jeg bare at komme i sauna! Jeg skal jo over til 40-45 graders varme - fugtig varme - så jeg har udtænkt, at jeg i en sauna kan teste mine reaktioner og min astma! I øjeblikket er jeg ved at de-sensibilisere mine lunger ved at tage medicin forebyggende. Selvom jeg ikke har symptomer i øjeblikket og egentlig ville have ladet være at tage medicinen, så synes jeg, at det virker rigtigt, at jeg bygger et godt forsvar op inden rejsen.

Malingen går egentlig stadig OK, selvom jeg ikke får sat penslen på lærredet så ofte, men med alt det andet, der optager dagene, er det helt i orden. Ingen frustration for øjeblikket over det. Inde i mit hovede er jeg ved at male Heidis maleri(er), så hun bliver tilfreds. Imorgen regner jeg med at hente lærred no. 2 og komme igang med undermalingen.
Den 9. køres jeg til 2020-gruppens udstillingssted i Valby, så jeg kan deltage i en fernisering - Ninnas - og så jeg kan få byttet mine egne billeder om, så jeg kan få solgt noget.
Det vil ske nu!
Noget vil ske nu!
Det blive spændende at ske, hvad det er!

Kender du det?

Kender du det, at du ved lige præcis, hvad du skal skrive i en mail, et brev, blogindlæg eller lign. og så når du sætter dig, så er der bare helt blankt i hovedet?

Det sker meget ofte for mig. Noget sker, og jeg tænker på, hvordan jeg kan dele det med Facebook-venner eller i en af mine blogs. Når så jeg kommer til tastaturet, er den sjove, lette, klare tekst psst forsvundet. Det er virkelig irriterende, altså! En anden forstyrrende ting er, når jeg 'lige' skal ordne noget på computeren - mail eller så'n - og så er der noget galt med et program, eller også er computeren bare blevet dybt fornærmet over noget, og vil slet ikke virke. Så er det i gang med at finde ud af at opdatere eller måske downloade programmet - applikationen, som det meget fint hedder 'nu-om-dage' - fra nyt og håbe på, at den tidligere opsætningen af programmet bliver husket et sted i mylderet af nuller og ettaller. Ellers er det også med at huske, hvordan pokker det var, at jeg gjorde sidst - for år siden!

Jo, det er blevet meget nemmere med nogle ting, men mere besværligt med andre. Som Irli tit siger: der er et vejet gennemsnit, som er nogenlunde det samme! Det var så også lige en frisk genskrivning af det udsagn, som jeg overførte hertil! Det er egentlig noget andet, hun mener - altså i en anden sammenhæng, men om jeg kan huske den oprindelige??? Huske - mig? Niksen! Jo, det er vist noget med, at vi alle har nogle ting, der er nemme for os og nogle der er sværere, men det vejede gennemsnit skal nok vise sig at være det samme. Sådan bliver der ingen, der er mere end andre på en måde. En dejlig måde at se tingene på.
Alting står i rejsens tegn i mit hus såvel som i mit hovede. Som ung rodede jeg nogle ting ned i en rygsæk og afsted gik det, men faktisk lige siden jeg var i mine 20-ere, har jeg dyrket det med at være godt forberedt.

Nu er den evne blevet helt nødvendig, for der er mange ting, der ikke kan ordnes i sidste øjeblik mere. Terroristtrusler bl.a. gør, at papirarbejdet ikke bare kan taget let før en rejse. Så er det at rejse så også blevet en udfordring af fysisk art, og jeg føler, at jeg er ude og bryde grænser ned i læssevis. Smadderhyggeligt, men også anledning til noget sved på panden.

Heldigvis er jeg i en god periode, så jeg har mulighed for at reagere bare tilnærmelsesvis, som det har været sædvane for mig så længe jeg kan huske: Fysisk arbejde! Det er godt nok ikke så udtalt som før, men jeg får alligevel lavet nogle små-reparationer, og så har jeg syet mig en hat!

Den skal jeg have med til Harry Potter Kongres i Orlando!

Jeg vil selvfølgelig hævde, at det er drageskind - det grønne over skyggen, og jeg hævder også, at det, som kunne være 'bare' en hammer også er en tryllestav! Anden forklaring er der ikke til, at jeg kunne flikke sådan en hat sammen. - Men iøvrigt, så brugte jeg altså hammeren også, for tekstillim virke bedst, når det presses sammen under højt tryk. ;-D

Selvportræt

Det har varet rigtigt længe med hårdt arbejde!

Jeg ville lære at male portrætter, så min lærer - Hans Peter Eder - foreslog, at jeg startede med en person, jeg hele tiden har ved hånden: mig selv!

Så først tegnede jeg i kul, så med blyant og til sidst havde jeg så samlet mod til at lave portrættet i oliemaling. Undervejs fandt jeg ud af, hvor meget mit selvhad betyder, for det måde jeg opfatter og behandler mig selv. Det kræver en masse positivt at dække alt det negative ind.

Nu ... har jeg det bedre med mig selv!

Mærkeligt, hvordan det har været en rensende udflugt. Og jeg har også tilføjet en masse om, hvordan jeg ser verden omkring mig - symboler og andet. Det har været fedt. Endnu et skridt på en stejl, lang og snoet vej.

En god uge - en god måned

I et stykke tid har jeg brugt noget energi på at få gjort det værelse, Johanne er flyttet ud af, hyggeligt til at opholde sig i. Jeg har kaldt det et Healer-rum, for planen var, at når Hilde kom på besøg igen (dette var 3. gang), så ville hun tilbyde healing til de, der måtte synes, det kunne hjælpe dem.
Det er gået forrygende.
Værelset er blevet fantastisk. Johanne og Kasper har arbejdet hårdt derinde også, og da det jo stadig er dér, de kan overnatte en gang imellem, så er det også til deres glæde.
Det viser sig, at når jeg sidder derinde - uden fjernsyn, computer eller telefon - så falder der ro over konen, altså mig, så værelset er også et, jeg selv har glæde af. Vidunderlig luksus.
En fantastisk bolig, jeg har fået lov at have!
Jeg glemmer ikke at sende min tak ud dagligt til Universet (eller hvad der nu er "derude").
Ugen med Hilde - fra i onsdags til idag (søndag) - blev den bedste, jeg har haft længe. Jeg fik endda malet hver dag! Opløftende.
Haven er jeg startet på at gøre i stand! Der var så meget energi til overs efter turen ud i lufthavnen, at jeg fik startet på forårsoprydningen og havde de første, robuste, forårsplanter med hjem fra Bilka. De er dog ikke blevet sat i jord endnu, for så meget var der altså heller ikke, men det er noget, jeg kan gøre i små portioner. Bortset fra pollen, så er forår altså en fantastisk tid.

Ny måned igen

Det er sjovt, som inspiration kan få energien frem!
Denne gang er det Trine, der fejrede sin 18-års fødseldag idag, og jeg var ovre hos hende for at sige tillykke. Jeg havde lavet nogle skitser, som kunne give hende ideer om, hvordan et maleri kunne komme til at se ud. Hun ville såmænd gerne have begge skitser malet og da jeg kom hjem, summede hovedet og mens jeg arbejdede videre med skitserne, kom der endnu flere ideer summende, og så passede det hele pludseligt sammen. 2 billeder, der kan sættes i forhold til hinanden på alle måder, og motivet vil alligevel passe så det fortsætter på det næste. Sjovt!
Ellers går det stille og roligt fremad med huset. Meget roligt egentligt.
Imorgen (teknisk set altså idag for det er midnat) skal der igen være malekursus. Jeg skal lave et portræt af mig selv og jeg har ikke haft det særligt godt med det. Nu er jeg mere klar.
Igår - søndag - var jeg med Kunstforeningen på Arken og se nogle af Anna Ancher's værker. Det var helt fantastisk. Jeg skal helt sikkert derud igen og se på det pastelværksted, der er lavet, så man kan få lov at prøve teknikken selv. Fredag skulle kunne lade sig gøre.
Der er noget travlt omkring mig. Smertecentret, Hjerteafdelingen og min egen læge skal besøges med ganske korte intervaller og så kom der brev om, at jeg også skal en tur omkring Mave-specialisterne. Nå, men bare jeg bliver erklæret rejseklar, så skal det nok gå alt sammen.

Energitilførsel

Joey og K. kom idag, fordi de skulle hente nogle ting. Det endte så med, at de glemte tingene, efter vi havde haft en herlig eftermiddag med meget gode pandekager, som jeg bagte, fordi jeg syntes, der skulle festes lidt. Vi ringede efter farmor, så hun kunne hilse på ungerne og hygge med.
Da de alle var gået igen, var her så meget god energi, at jeg fik lyst til at få lavet noget af alt det, der har ligget og ventet på en kærlig hånd.
Pludselig var det skab, som Joey var flyttet ud af, ryddet op! Så gik jeg videre med at ordne forskellige ting i skabsrummet og der kom mere og mere fri plads, hvor jeg tidligere bare havde placeret ting, uden at gøre det særligt hensigtsmæssigt. Der er jo ikke altid energi til at være ryddelig i hverdagen.
Reolen i gangen blev også genstand for opmærksomhed alt imens mit hovede summede af tanker omkring Joey og eftermiddagens gode stemning og pludselig var det tid til aftensmad, men selvom kroppen havde lyst til pause, var det ikke velkomment, at jeg måtte afbryde.
Risengrød - de der 3-minutters flager - blev produceret, samtidig med at køkken og bordet i stuen kom under kærlig behandling - og det middagsmåltid, der var påbegyndt halv syv, satte jeg mig til at spise ved 8-tiden (altså PM).
Nu snurrer det med tanker om nye muligheder for at organisere (og smide ud) de mange ting og sager, jeg har her, men også af, at jeg skal til psykolog (Smerteklinikkens) imorgen, og mens jeg sidder her med en kande te, får jeg læst det materiale, jeg har fået af Joey, om hendes behandlings status, og det er både vemodigt og godt at få læst. Tankerne flyver hurtigt mellem mit eget og Joey's!
Vemodigt, fordi det er sket for Joey, men godt, fordi det er gode kræfter, der støtter hende. Det er klart for mig, at det meste af den energi, jeg har brugt idag, efter de tog hjem, handler om at aflede mig selv. Der er jo ikke noget, jeg kan gøre for Joey, andet end at kramme hende, når jeg ser hende. Det er ikke mere min opgave at være det aktive og det er lidt heldigt, for jeg har virkelig ikke forstand på psykologi/psykiatri. Vi har faktisk grint sammen af, at det eneste område indenfor sygdomslære, hvor jeg ikke har nogen særlig forstand, er det, der har 'ramt' hende.
Psykologi er det eneste område, hvor jeg ikke har haft lyst til at lære mere, end lige det mest basale?
Så det er virkelig udenfor mit 'arbejdsområde' som mor og behandler, Joey bevæger sig i, og måske er det lige det, der var 'hensigten' med det - hvis der er noget mening med det altså? Nu har jeg en hang til at skele til 'meningen' med ting og nogengange skal jeg lade være.
Noget energi er ellers blevet brugt på at lave et navneskifte. Jeg har søgt og fået tilladelse til at tage min og Leas fars navn; så er Lea heller ikke så alene nu, hvor hendes storesøster hedder et samme til efternavn. Tina Olivia Munch.
Det er mærkeligt at have et nyt navn. Olivia har jeg valgt, fordi jeg har kunnet lide det så langt tilbage, jeg kan huske.
Nu er jeg bare så træt, at det føles, som om min krop bliver splittet og jeg kan mærke et anfald (Trigeminussen) komme, så jeg må hellere tage mig af det og gøre klar til at gå i seng.

Mere ventetid!

En helt igennem hyggelig og vellykket dag er snart ovre.
Først er det jo herligt, at jeg har sovet! Den ene smertestiller har som bivirkning, at den giver træthed, hvilket er lige, hvad jeg havde brug for. Nu sover jeg i gennemsnit 4-5 timer i døgnet. Det er sgu helbredende i sig selv, at få noget søvn.
Så tog jeg op til Irli og fik frokost, mod at jeg kiggede på hendes TV-indstillinger. Nu er manualer jo ikke lavet for at hjælpe brugeren, så det var ikke nemt, men det blev vistnok ordnet. Derefter et kig på computeren, men det gav så også et fedt link til mig, så det var også godt.
Det blev lidt senere med at få konen her vendt hjemad, men det var så hyggeligt, at tiden gik hurtigt. Alligevel blev det til, at jeg susede forbi Bilka og købte nogle småting.
Så hjem og nusse om et par kaniner, hvoraf den ene, der havde været ude, var sjaskvåd af regnen. Ind i buret og blive tørret. Han ligner et pelsdyr, der har været en tur gennem en tændt stikkontakt og han har morderligt travlt med at få pelsen i orden, når mennesket har været der med et håndklæde.

Forleden fik jeg fotograferet Juice på sin yndlingsplads i haven - på Kaninbjerget.

Da jeg kom ind efter at have ordnet kaniner, ordnede jeg noget god mad og satte i ovnen, men der var energi nok til, at jeg pludselig fik en ubændig lyst til at bage den kage, jeg har set frem til at lave til imorgen, når Birgitte kommer forbi. Den blev vidunderlig og det kræver stor vilje, ikke at kaste mig over den allerede idag.
Nu havde jeg jo taget en beslutning om, at jeg ønsker at være slankere på en god og sund måde, når jeg tager til Florida, så det skal bare være efter den diæt, jeg har fundet frem, og ikke efter, hvad jeg lige har lyst til at spise. Og jeg må indrømme, at jeg har det meget bedre, når jeg spiser ordenligt.
Så nu sidder jeg og hygger - glæder mig til at male videre på det store lærred, jeg har sat igang, og det, at jeg sender fotos af det ud på Facebook. Når jeg har arbejdet en dag på billedet, tager jeg et foto og offentliggør, og det ser ud til at være en god ide, for jeg får mange gode kommentarer.
Derudover så glæder jeg mig til at få svar fra hjerte-lægen efter jeg har afleveret monitoren, som jeg gik med nogle dage i den forløbne uge. Det er lidt spændende og meget nerve-pirrende, hvad der kommer til at ske. Ikke mindst fordi, jeg jo gerne vil rejse i år.

Igår fik jeg en fantastisk oplevelse, som jeg slet ikke havde forestillet mig på forhånd:
Smerteklinikken på Herlev hospital har modtaget mig som patient allerede efter 1,5 måned, hvor der ellers er 4-6 måneders ventetid. Det var bare så svineheldigt, at det kunne komme igang så hurtigt, og jeg har været til den første lægesamtale, og fik den dag tider hos fysioterapeut, psykolog og så en tid mere hos lægen.
Fysioterapeuten var en garvet, stout kvinde, der simpelthen osede myndighed, afkrævende respekt bare ved sin holdning, men hun var også virkelig rar.
Efter hun havde været gennem de indledende bemærkninger/spørgsmål og kommentarer til journalen, fik vi en snak om, hvor meget jeg kan og ikke kan. Hun standsede mig så, da jeg fortalte om mine forventninger til min formåen - sådan på sigt - og fortalte mig, at jeg ikke kommer til at kunne mere, end jeg kan på dette tidspunkt i mit liv. Formentlig bliver det yderligere forværret, men hun fortalte mig også, om at de ting, jeg faktisk kan, er overraskende gode for mig. Så en fantastisk ros med masser af gode tips, men også lidt sørgmodigt, at hun ikke kunne pege på noget, der kan gøre mig bedre fungerende!
Tænk at få temmelig dårlige nyheder, og så gå hjem med et smil på læben!

Nu er jeg så igang med projektet, at få Hilde i gang med healing her i huset. Jeg skal finde 'kunder' til hende, og så kommer hun herop og hjælper dem, der er sat på kalenderen. Det skulle gerne blive til noget inden juli i år, og jeg håber lidt, at jeg kan lære noget, der kan arbejdes videre på, så jeg kan fortsætte på egen hånd, når vi har arbejdet noget tid.
Nå - men tilbage til hyggen!