Det lykkedes så aldeles godt, at det er overvældende, at jeg er såmænd først lige ved at være vant til tanken om, at jeg rent faktisk så premieren på den sidste Harry Potter film i en biograf i Orlando, Florida!!!
Det kan synes at være lang tid, før det er gået op for mig, men det var nu også så stor en ting, at det gerne må tage lidt tid.
Igår var jeg oppe i Lægecentret her i Ishøj, for at hænge nogle af mine billeder op som en udstilling. Der kom mange gode tilkendegivelser allerede mens jeg arbejdede med at hænge dem op, og een af patienterne tilbød endda at blive, efter hun havde været hos lægen, så jeg kunne få det hele hængt op med hjælp til. Det var alt ialt en sjov oplevelse.
Herhjemme er der kaos - og det er endda en underdrivelse! Haven er ved at blive gravet helt op og jeg må kæmpe dagligt for at beholde min adgang til kaninerne. Indendøre er der næsten ingen ting, der er på deres 'normale' pladser og jeg mærker tydeligt, hvor svag min korttidshukommelse er blevet. Det er dog meget godt at blive mindet om det! ;-D
Nu glæder jeg mig til at få gang i mit næste store mål, hvad det end måtte blive! Rejsemål altså! Vulkaner? Stonehenge? Det skotske højland? Besøge Emmi?
Der er pludselig ingen grænser for, hvad jeg kan gøre, efter jeg har prøvet at flyve så lang en tur, uden de store problemer sådan rent fysisk.
Det varer heller ikke længe, før jeg har betalt lånet af, der finansierede rejsen. Jeg har nu også fået masser af hjælp af mine venner! Hvordan jeg skal få udtrykt min taknemmelighed? Jeg håber, det rækker med at se hvor godt jeg har brugt hjælpen.
