Glemte helt at fotografere

Det var en skøn dag idag!
Vejret var perfekt og jeg var i Tivoli med 2 af de mennesker, jeg har lært at kende gennem Leaky Cauldron. De er 2 meget forskellige unge kvinder, men på en eller anden måde var der en god kemi mellem os alle som gruppe.
Vi fik lavet lidt sjov med de andre på Leaky, men vi glemte helt at få lavet fotos, så den europæiske gruppe kunne repræsenteres digitalt, så nu må jeg huske det på søndag, for der har jeg inviteret ikke alene de 2 udlændinge, men også et par herhjemmefra Danmark til en traditionel dansk frokost.
Nu er det jo heldigvis ikke et særligt stramt koncept omkring vores frokoster, men alligevel er der en slags rød tråd og de bliver altså ikke forskånet for frugtsalat! Så må vi se, hvordan de opfatter det hele.
Her til aften har jeg haft travlt med at starte farmors computer op og installere programmer og skal så derover med den imorgen. Derefter skal jeg op og købe ind til frokosten søndag, så det skulle blive helt roligt.

Det er hårdt at være ung

Der er ingen tvivl om, at det er hårdt at være ung, så det er der ingen rigtige argumenter imod, men en del af problemerne er desværre selvskabte, så jeg må jo se, om jeg kan komme til at blive bedre til at undgå dem her i min ungdom.
Idag fik skruen ikke for lidt, da jeg omsider måtte hive hele registret frem og få nogle aftaler gennemført med teenageren, men hold da helt kæft, hvor er det dog spild af energi, at det skal komme så langt ud, som at jeg skal råbe - meget højt og længe - bare for at få en allerede indgået aftale om at få ryddet op ført ud i livet. Det liv, det føres ud i, kunne være så meget hyggeligere uden dramaet.
Det, jeg hader allermest i verden, er, at jeg skal fremstå som den urimelige/irriterende og lidt latterlige!
Er der noget, der kan få mig til at overveje at blive eremit, så er det altså, når jeg bliver tildelt rollen, som den overdrevent 'moderlige', for det kan jeg slet ikke se mig selv i rollen som?, men det er igen sket her i weekenden.
JO! Jeg er omsorgsfuld overfor mine venner og familie, hvor jeg synes, at jeg kan bruges og/eller bliver bedt om det, men ellers synes jeg faktisk, at jeg meget ofte afventer tingenes gang, for det er egentlig ikke altid, jeg har mulighed/lyst til at gøre noget, men det er så også meget sjældent, at jeg ikke udtrykker min mening om ting, og der kan det da godt være, at nogen opfatter, at jeg vil bestemme noget, men Gud fri og bevare mig! For det gider jeg faktisk meget sjældent! Hvorfor skal det at udtrykke en mening om noget, opfattes som et ønske om at ville bestemme noget som helst! Jeg kan slet ikke se det! Men når jeg får at vide, at sådan opfattes det, så må det jo være 'rigtigt' og så kommer der en nærmest umulig opgave med at lære at holde min kæft! *SUK* - det er vist en dødfødt sejler?

Nå, men det er så kommet op igen for xxx-ende gang, så jeg bliver nok nødt til at gen-overveje, hvad det er, der giver denne reaktion fra andre, når nu jeg slet ikke ser, at det var intentionen. Det værste i verden er at skulle analysere egen opførsel og finde et mønster, og jeg har foreløbig - når jeg har spurgt mig for - ikke fundet et svar fra andre, jeg kunne forholde mig til mht. at få ændret noget, og i mellemtiden - som f.eks. idag - er jeg bare så træt, at jeg ikke reagerer helt hensigtsmæssigt, men så må det være sådan for nu!

Årh, jeg er bare udkørt og kan ikke rigtigt se, hvordan jeg skal få hvilet ud sådan foreløbig, hvilket faktisk er det sværeste - ikke at kunne se, hvornår der er mulighed for at 'trække stikket ud'! Kunne jeg bare en gang imellem få sovet igennem - og ikke kun få sovet, når jeg har feber - så ville en del være lettere.
Samtidig er det også meget vanskeligt at fravælge nye oplevelser og samvær med andre mennesker. Især venner og familie undværer jeg meget nødigt, men der er også nogle nye venner inde i billedet for tiden og det er altså meget spændende og lærerigt. Nysgerrig! DET har jeg bestemt intet imod at få stemplet som, for det er jeg!

Onsdag kommer den næste gæst, og på en eller anden måde ved jeg, at det bliver noget helt specielt. Giver det mening? Det, at se frem til noget positivt er noget helt særligt, som giver en boblende fornemmelse indeni.
Hm! Jeg må vist hellere se at finde tid til at få malet noget - og helst i en fart, for det kan få ryddet lidt op i alle tankerne, tror jeg. Der er alt for mange billeder og tanker derinde i hjernekisten.

Det er vist tid til at få hvilet lidt inden næste 'slag'! Godnat.

Vildt! Og skolen startede!

Igår startede Johanne i skole igen! Hun havde set frem til det hele den forløbne uge, for også i den retning er hun lidt mærkelig: Hun synes - har altid ment det - at ferien om sommeren er for lang!
Inden da havde hun nået at få ordnet sit værelse og få organiseret, hvad hun skulle bruge! Ikke dårligt klaret! Der var lige lidt attitude, der måtte rettes af og den slags, men det er i småtingsafdelingen, så jeg er faktisk stolt af hende.
Ellers har jeg fået lavet en masse! På fredag får vi en husgæst fra Litauen: En studerende, som jeg har talt med gennem lang tid på Leaky, skal begynde på universitetet, men får først på mandag at vide, hvor hun skal bo og hvornår hun kan regne med at få et sted at være. Det er lidt hårdt (men selvfølgelig er det vilkårene) ikke at vide hvor mange dage, hun skulle bo på vandrehjem eller hotel eller sådan noget, for det ville også være vildt at skulle lande mandag morgen i lufthavnen og så ud på universitetet for at få besked!
Nå, men jeg tilbød så, at hun kunne være her, forudsat hun kunne finde sig i at sove på en madras - evt. inde hos Johanne - og den slags, men det forstyrrer jo ikke rigtigt, når vi er unge, at vi ikke lige har et forkromet sted at slå os ned, når der er eventyr i luften! Og på den måde kunne jeg så også møde en af dem, jeg ellers kun har chattet med, så en lille smule egoisme er der også indblandet! ;-)
Idag fik jeg malet knopperne til skufferne i den kommode, jeg lige har malet. Og da jeg har tapetseret baggrunden i en lille reol med et tapet med små rosenknopper, malede jeg rosenknopper på knopperne!!! hehe! Det ser heldigvis ikke så forvirrende ud som det lyder! Det ser faktisk hyggeligt ud - synes jeg - og det er min synes, der gælder.
Og så har Nisse fået sin arm sat på igen, så han kan være bekendt at stå og grine ad os alle sammen! Idag kunne jeg så tydeligt høre ham, for jeg faldt under jagten på Trunte! Det gjorde vildt ondt og endnu mere her til aften, men jeg kunne alligevel 'høre' ham grine af mig. Sådan en klodset gammel dame må virkelig lære at passe bedre på. Men Trunte er altså hurtigere end nogen af de andre kaniner, jeg har skullet jagte *suk* og jeg har endnu ikke regnet ud, hvordan hun bevæger sig, så jeg kan forudse hende træk, nå men lidt kaninlort på hænderne har vel aldrig skadet nogen?
Da jeg havde fået vasket mig, tog jeg op og mødte Johanne i Bilka og vi fik lavet en plan og de fleste af indkøbene helt til på fredag, så jeg kan slappe af og hygge om os selv og vores gæst.