Det lille spørgsmålstegn forbliver en del af en sætning som den i overskriften for mig.
Hele tiden rutcheer de frem og tilbage - optimismen og glæden.
Nå, men der er ikke sket meget på det seneste. Julebagværket er i hus og Birthe og Trine hjalp mig i år med at købe ind til julefest. Stort.
Efter den lede Trigeminus Neuralgi ser ud til at være overstået, har hjertet krævet noget opmærksomhed ... igen. Arytmien, som for nogle år siden var årsag til et lille indgreb i form af fjernelse af nogle celler i hjertet, der sendte 'falske' signaler om at trække hjertet sammen, ser nu ud til at være tilbage. Det giver en stor træthedsfølelse og indimellem stakåndethed, men der er også nogle fede rutscheture - den dér følelse, jeg fik i maven, lige når vognen var på vej ud af en lang tur nedad, der næsten føltes som frit fald! Og her er den helt gratis.
Der blev lavet en indledende undersøgelse lige her før jul, som viste, at det ikke var helt alvorligt endnu, så jeg skal have et overvågningsudstyr på her efter nytår, og så bliver der taget stilling til, om det denne gang kan klares med medicin, eller om jeg skal have brændt celler af igen. Det ville jeg hade. Faktisk er jeg sk... ræd for det, men udover rutscheturene har det nu også fået nogle få tanker på plads om det med døden. Ikke at jeg lige mener, det er oppe over, men det forekommer mig, at det ikke er helt ved siden af at have en mening om den - døden. Og jeg mener, den er lidt opreklameret - ihvertfald før jeg har været i Orlando!
Maleriet har hjulpet en del med at holde tankerne fra at løbe helt løbsk, men samtidig fået noget af det mere fantasiske ud. Jeg nyder helt usigeligt, at jeg har kunnet skabe mig rammer herhjemme, der kan rumme staffeli med våd maling på lærredet, og lige så våde pensler liggende ved siden af en rodet palet med alle mulige og umulige farvekombinationer. Det er fedt.
Julen - lysets og sjælenes tid - går helt roligt her. Juleaften her i huset, og så er den ikke længere. Det har været en nydelse faktisk, at jeg har haft begrænset mulighed for at gå på indkøb. Der er købt gaver med noget mere eftertanke end tidligere år. Eller sådan forekommer det mig.
Sneen giver nogle udfordringer, når kaninerne skal passes, men der har indtil nu ikke været en eneste dag, hvor de ikke er blevet nusset og fodret til tiden. Der ligger en halv meter sne på havebordet, men det ville have været interessant at se hvor meget, der ville have ligget, hvis ikke vinden havde lavet løjer derude. Det er faktisk meget smukt derude i haven.
Energien her bruges ellers mest på at finde alle de positive tanker, jeg kan, og sende dem til Joey. Det er helt fedt, at hun er kommet igang med at arbejde med sig selv på en positiv måde, og jeg ved, hun vil have succes med det. Når tiden er moden til det.
Julefred og Nytårsglæde!
