december 31, 2008

Ud med det gamle! - Ud med det, gamle!

En dejlig rolig jul er ovre. Jeg spiser kager, så jeg er ved at revne! Fedt, at jeg bagte så mange!
Og hvordan er året så forløbet?

Det bragte mig fantastiske nye oplevelser og følelsen af at have fået en mulighed for at bidrage på nye måder. Følelsen af at være låst fast og endda være en pestilens er gradvist ved at fortage sig og jeg arbejder videre på at eliminere begge følelser. At være mor er stadig det bedste, der nogensinde er sket for mig, men tvivlen om, hvorvidt det kun var det bedste for mig -eller om barnet, jeg bragte ind i verden, også kan se livet som en gave.
Johanne fik i løbet af året den mest fantastiske chance for at gro på egen hånd uden min konstante skvadren - og jeg kan jo ikke holde mund! - og hun ser ud til at have det fantastisk på skolen så langt væk fra hjemmet, og så har det også givet mig anledning til at holde mund i længere tid ad gangen og begynde at tænke! Ikke dårligt, når jeg ser, hvad den stilhed har medført. Venner har båret mig langt hen ad vejen ligesom familie har, men at være i stand til at bære mig selv er nu mere givende og kan jeg så endda bidrage lidt udadtil fra min lille boble, vil det være til gavn for alle - tror jeg! ^_^
Det blev det mest produktive år for mit maleri og jeg opnåede endda at sælge nogen! Noget stort for mig. Et af mine nytårsfortsætter er, at jeg skal have min maleri-blog opdateret. Kirsten har været og taget nogle gode fotos, så det bliver inden længe, det bliver i orden!
Det blev også et produktivt år for mig på internettet.
Jeg fandt Leaky Cauldron og en ny verden åbnede sig virkelig. Aldrig tidligere havde jeg set skønheden i det skrevne ord på denne måde. Mine mange lærere, der forsøgte at lære mig om litteratur, ville ikke genkende mig, men jeg tror gamle Hr. Jensen - min mest betydningsfulde dansk-lærer - hopper op og ned i glæde, hvorend han nu befinder sig, over denne uventede udvikling, selvom han var den eneste person, der nogensinde ytrede noget positivt omkring mine evner udi det litterære. Han fortalte mig i 4. klasse, at jeg havde et godt blik for det skrevne ord. Siden jeg var 5 har jeg læst masser af bøger, men kun for at lade mig føre væk fra den virkelige verden og til fremmede steder. En form for flugtvej. Nu har jeg pludselig fundet ud af, at det kan sætte tanker i gang! Meget tankevækkende. ^_^
Det virkelige liv overtog næsten helt da jeg blev nødt til at få en uddannelse i en fart og der var kun tid til familie og pensum - og en smule astro! Så mistede jeg helt lysten til at læse, da jeg fik min rygskade - det virkede umuligt, at det kunne vende tilbage.

Harry Potter (HP) - J.K.Rowling - fik i det forløbne år vendt op og ned på tingene. Svoger havde efterladt DaVinci koden herude (også Engle og Dæmoner) og jeg havde læst dem begge, men ikke helt overladt mig selv til litteraturen endnu. Så der var en lille pause mere. Det er sjovt at se tilbage på nu, for det meste er sket i år.

Ikke alene læste jeg hele Rowling's serie, men jeg fik også inspiration via Leaky-hjemmesiden til at læse en masse andet og så iøvrigt deltage i aktiviteter på Leaky på et mere officielt plan. Det er blevet en gave. Og det bliver en stor gave for Johanne, når hun næste år vender hjem og kan opleve fuldt ud, at jeg nok er den samme skvadre-kone, men at hun ikke længere er det eneste mål!

Vi har lige chattet sammen på nettet iøvrigt, for hun er ned i Flensborg hos kæresten og hans familie og jeg nyder at nøjes med at tage mig af kaninerne og holde øje med alt det, der foregår udenfor. Egentligt lidt symbolsk.

Godt Nytår ønsker jeg alle. Gid det bliver lykkebringende og fyldt med glædelige oplevelser - og så kunne jeg tænke mig lidt fred på jorden!

december 20, 2008

Venter

Jeg nåede at komme ind og se Tivoli's julemarked. Det blev da også til en enkelt (nej 2) små engle og en lille ting til Johanne. Irli, Poul og jeg delte den kande kaffe, jeg havde taget med, og jeg havde brunkager også! En lille hyggelig tur.

Der er bagt, der er vist nok rent her, der er juletræ - julegaverne ... kommer vist - tror jeg, der bliver lavet lister til indkøb, der bliver sms'et, blæsten suser, kaninerne banker advarende (de hader blæst) og jeg har været i bad!
Så kan det da godt blive jul? Ja, jeg venter altså lige på, at tøsen vender snuden hjemad, men der er mange venner at tage sig af, så hun kommer vist først i aften? Det er jo lidt fedt at der engang imellem er ferie, for så ser jeg med egne øjne på, om hun nu også har det så godt, som hun siger ^_^ og når det så er på plads, kan jeg igen nyde, at hun er ude og opleve verden. - og nyde min egen lille verden. Selvom den ikke ser ud til at række langt ud, synes jeg selv, den er ret interessant og selvom der er "hullede" dage, er der flest af de gode for tiden.
Nu er jeg spændt på, om der er kager nok til hele julen.
- Om de ting, jeg uværgeligt glemmer, er vigtige.
- Om der kommer sne.
- Om julemanden kommer.
- Om den store Lotto når at komme i år.
- men ikke om det bliver jul, for det er også uværgeligt!

december 17, 2008

Julebagningen næsten færdig!

Ja, jeg ville jo gerne lave Speculaas, hvis der er energi til det, men faktisk har jeg fået lavet julebagningen for i år på vellykket vis. Signe har været her igen idag og hjulpet mig med at få gang i sagerne, så det er den rene idyl!
Det er første gang i mit liv, jeg har prøvet at dekorere muffins, men det er bestemt ikke sidste. Det dér icing, hvor der kommer smelteost i, er simpelthen vidunderligt! Ikke sundt, men det er også kun jul/fødselsdag/påske osv. een gang om året ^_^ så det er muligt, der bliver syndet et par gange eller lidt flere.
Det er jul, det er cool og jeg er ved at være i humør til julens glæder! Men lige nu: KORS, hvor er jeg er træt i kroppen og det er hårdt, men stadig fedt!

december 16, 2008

Juletræet med sin pynt

Endelig kom julepynten ned fra loftet. Madonna kunne levere sin baby i hulen/stalden (maleriet i baggrunden) og lyset kan være tændt hele natten, så der er hyggeligt, når jeg sidder og hænger ud og spiser julesmåkager! Det har jeg også fået bagt - ihvertfald første omgang! Imorgen (tirsdag om dagen) skal jeg købe ind til Julemuffins og måske prøve at sove lidt - eller omvendt, men jeg ville lige prale med vores dejlige træ! Johanne har godkendt det, så det er helt i orden lige dér.
Der er ikke lige så meget jule-fis her, som der har været andre år, for jeg er for træt til at overskue mere, end jeg har taget frem nu, så resten er på loftet igen, så jeg ikke bliver fristet! Så er der også mindre at tage ned om 3-4 uger (Hellig-tre-konger)!!! Der er fordele ved alt! LOL
Nu tror jeg, at jeg går i seng og ser frem til lidt indkøb og hov, jeg har brunkage-dej i køleskabet, så dem kan jeg passende få bagt og lave noget ovn-mad til aften! Fred over det lille land.

december 12, 2008

Travl uge!

Nu har jeg så prøvet at sælge et maleri! DET er godt nok en spøjs følelse! Ikke alene har jeg nu penge (efter jul, for det har jeg selv bedt om) til at købe nogle af de pensler, jeg har gået og set på, men der er faktisk nogle, der helt frivilligt har valgt mine billeder! De har ikke engang fået dem som gave af mig, men rent faktisk valgt dem! -Spøjs følelse!

Pakker er sendt til udlandet efter de malerier, der var bestemt dertil, endelig blev lavet færdig og Kirsten kom over for at fotografere dem, inden jeg sendte dem afsted. En herlig følelse af veludført "arbejde".
Alle de andre nyere malerier fik også en tur i digitaliserings-dimsen (af nogle kaldet et kamera), nu da Kirsten alligevel havde stativet stående, så der er også håb om, at jeg får opdateret maleri-bloggen inden længe!

De sværeste malerier at lave, er nu altså de, der har en bestemt modtager. Næsten hver gang jeg er i gang med sådan nogle "bundne opgaver" opstår der et tidspunkt, hvor jeg går i stå og først kommer videre, når jeg har gennemgået (i hovedet/følelserne) hvad jeg mener, om den person eller opgaven personen har givet mig. Så det er ikke overdrevet, når jeg mener, at jeg maler "med" mine følelser/sjæl.

Weekenden, vi er på vej ind i, står i juletræets tegn! Johanne skal på loftet og hente træ og pynt ned, og huset er klar til at tage imod, at nu er det altså lige straks jul og om 14 dage, er det hele overstået - næsten! ;-D - Det er altid sådan en sød ventetid og pludselig er det ovre, men det er en del af charmen ved sådan en højtid - at det bliver overstået! Nå, men hvis jeg er bare lidt heldig, så kan jeg få lavet noget julebag! Jeg har ganske vist ikke tænkt på at købe ind til det, men det kan vel nok nås! Jeg har dog en fornemmelse af, at vi måske først skal en tur til København - hvis ikke det kan nås på mandag, for Johanne har ønsket sig en galla-kjole og det er så ikke lige noget, jeg bare kan købe, uden hun er med! Nu må vi se, hvad det bliver til.

Heldigvis var de voksne i familien med på, at vi skippede gaverne til hinanden i år, så jeg har bestilt en herlig ting til mig selv og jeg glæder mig over den hver dag. Nu kommer Johanne, så jeg fortsætter senere her!

december 05, 2008

Er det synd eller er det sjov?

Hvornår er det synd og hvornår er det sjov at have en interesse?
Hvornår er det interesse (og altså sundt) og hvornår er det besættelse (og altså usundt)?
En lille sætning lyder og satte tanker i gang, selvom jeg faktisk syntes den var forkert, hvilket jeg sagde!
Er det sætningen - afsenderen, eller er det sætningen, der høres - modtageren, der skal fokuseres på. Hm ...
Nu var det mig, der hørte en sætning, og egentlig godt var klar over, den var på vej, så det er i det her tilfælde mig - der bestemmer, hvad der skal blive af den.
Og der skal ikke blive spor mere af den, andet end at det var lidt ærgerligt, at jeg ikke havde sørget for at kommunikere ud til mine nærmeste, hvad jeg egentlig foretager mig for tiden! Så havde jeg ikke forårsaget bekymring, men jeg havde jo så heller ikke tænkt på at overveje ting. Ingenting er så galt, at det ikke er godt for noget ^_^
Hvad er det så, jeg laver:
Ok, så jeg er altså i gang med at læse min 10. fiktive roman siden april - der IKKE er Harry Potter (den serie har jeg kun fået læst 15 gange!); jeg læser Astronomi på "næste plan", efter jeg er startet på at gå til foredrag gennem Folkeuniversitetet; jeg har fået færdiggjort næsten lige så mange malerier i år, som i de foregående 5 år tilsammen; jeg passer kaninerne og hygger mig gevaldigt med et helt "nyt" hus, hvor der er lavet en masse forbedringer i de forløbne 2-3 måneder! Socialt er jeg sammen med andre mennesker flere gange om ugen, selvom der er perioder, hvor jeg ikke kommer ud andet end i haven!
Min tid på internettet fordeler sig over mange ting, men har som centralt punkt, at jeg deltager som frivillig medhjælp i en læse-gruppe på den HarryPotter-fanside, der hedder Leaky Cauldron! Jeg lærer at arbejde i html-code (sådan lige så stille!), jeg skriver hver eneste dag på engelsk, deltager i diskussioner på andre sites (danske mest) og så laver jeg en masse af, hvad jeg havde forsvoret, jeg nogensinde ville have anset for interessant:
Jeg analyserer tekster, skriver resuméer og laver redigeringer for andre - mest på engelsk! Jeg er endda blevet "klummeskriver" i vores beboerblad - altså på dansk :-D. Mine dansk-lærere ville have forsvoret det kunne lade sig gøre, at jeg ville lave sådan nogle ting frivilligt, men det er faktisk sjovt! Især tekst-analyse er jeg ved at blive ret interesseret i, efter jeg har fået nye værktøjer tillært!
Iøvrigt er jeg også aktiv med de blogs, jeg har igang - en på engelsk, denne her og maleri-bloggen (der kun venter på fotos nu).
Så mit eget svar på min overskrift er: Det ville være synd, hvis det ikke var så sjovt!

november 27, 2008

Vente

Lige nu venter jeg på, at klokken skal vise, at nu skal jeg gå, så jeg kan komme ind til foredrag om Astronomi! Det er helt klart et "high-light" i min hverdag at komme derind.
Ellers venter jeg på, at jeg får ordnet Johannes værelse færdigt, men jeg er meget i tvivl, om jeg når det, inden hun kommer hjem! Det vil så også være i orden, hvis jeg ikke når det, men det kunne da være sjovt, at det kunne lykkes!
Jeg venter også på inspiration, så jeg kan få de 2 små malerier, jeg er ved at lave til Emmy (min chat-veninde i Colorado), så jeg kan få både dem og så den gave, jeg skal sende til Tyskland afsted. Gaven til Tyskland handler om, at alle de i staben bag Leaky Cauldron, der havde lyst til at være med, skulle melde sig til en (arrangør), som så lavede en fordeling og sendte en adresse til hver deltager, og så skal vi så hver især finde på noget - det kan være noget særligt fra vores egn af kloden eller noget, vi har bemærket i en samtale, at netop denne her gave-ven er glad for, eller hvad nu vi kunne finde på. Nogle firmaer har også den "leg" med en hemmelig nisse- eller julemand, men det er nu første gang, jeg selv prøver at deltage i legen. Det bliver sjovt at se, hvad der kommer!
Nu er det kaffe-tid og afgang lige efter!

november 18, 2008

Gaveregn!

Søndag ringede T&A og spurgte, hvornår Johanne skulle afsted til Als. Vi fandt ud af, at hvis de kom med det samme, så ville de kunne nå at hilse på Johanne og Kær'sten, så de skyndte sig at komme.
Det viste sig, at de havde overværet opsendelsen af Endeavour et par dage før!!! Heldige sk...rikker! Kors hvor ville jeg gerne have været med til det! Hvor var det fedt, at de var så heldige! Nå, men de havde købt nogle gaver til Johanne og mig: T-shirts og baseball-caps! Jeg fik den fedeste smarteste og alt-muligt-andet-este T-shirt med formlerne for f.eks. hvilken fart der kræves for at undslippe jordens tyngdekraft, og mange andre. På forsiden står formlerne og på bagsiden er så skrevet, hvad de "gør godt for" - HERLIGT SEJGT COOL!!! Og så fik jeg en FED cap fra Space Center! Jeg føler mig som den heldigste kartoffel på jorden!
Og Johannes gaver var lige så fede, men jeg fik ikke helt nær"læst" dem, for hun var i gang med at pakke til afgangen.
Så kom farfar&A. og fik en kop te og nåede at hilse på Johanne også! Helt fantastisk hensigstmæssigt! Vi fik så siddet og snakke-snakket lidt efter de unge mennesker var draget afsted - næsten uden panik; for hvor havde man nu hængt sin trøje? - selvfølgelig i køkkenet! Det er da det mest naturlige sted at have en trøje hængende! Typisk! Men det var faktisk Kær'sten der fandt den, så han fik lige et ekstra point dér!
Idag har været en god dag, for jeg har sovet!
B. fik vendt en forfærdelig drøm for mig og hver gang, hun gør det, så kan jeg få lidt søvn efterfølgende!

november 17, 2008

Er ugen allerede gået?

Er der virkelig allerede gået en uge, siden jeg skrev her sidst? Whew!
Indtil torsdag gik tiden mest med at forberede mig til Johanne kom hjem. Det gjorde hun torsdag formiddag og havde kæresten sin med hjem! Det var vildt hyggeligt at møde ham. Og weekenden blev en meget dejlig oplevelse, så den var pludselig ovre - weekenden altså! Sådan er det jo, når tiden går godt.
Idag har jeg så hængt ud herhjemme og ikke lavet andet end at tage en tur med affald til genbrugsgården og så er jeg stadig vild med mit projekt på nettet, så der er i gang 5-8 timer hver eneste dag! Tiden går hurtigt, når det er sjovt.

Lørdag var en speciel dag. Johanne og jeg havde specielt planlagt, hun skulle være hjemme til det besøg, som min lillebror havde inviteret os på. Kæresten var velkommen til at komme med og det blev en rigtigt herlig dag, hvor jeg lærte både min lillebror og hans søde kone lidt bedre at kende. Vi snakkede meget alle tre og de stakkels unge mennesker havde ikke en chance, men det var de nu ikke så kede af. De er i "suge-malle"-alderen!
En gang imellem måtte jeg - altså gennem hele weekenden - sige ordet: "Dunk"! Det er den lyd, det giver, når 2 hoveder bankes sammen fordi de ikke kan lade være at rå-snave i andres nærvær! Det var rigtigt festligt, for Johanne kom hver gang til at fnise og det giver en interessant virkning, når der fnises midt i et snav! Hygge, lige dér!

Idag var det følgerne fra sidste uges loppebid, der gjorde, at jeg ikke tog ud i Kunstforeningens hus. Imorgen skal jeg så derud, for jeg har tilmeldt mig et kursus i glas-et-eller-andet-der-smeltes-og-bliver-vældigt-kunstnerisk (håber vi - altså det kunstneriske), men jeg går hjem, hvis der er nogen, der har hund med! Jeg har stadig store sår fra sidste uge og først idag var de fri for infektion. Det gider jeg ikke stille op til igen, så det er ok, hvis der er taget hund med, men så tager jeg bare hjem og kommer en af de mange andre dage, hvor der ikke er et øje! No problemo!

november 11, 2008

Det lykkedes!

Lampen blev sat op, hylder, toiletrulle-holder, galleri-hylder i stuen og ryddet (sådan nogenlunde) op i det hele.
Der er sat billeder op mange steder nu! Herligt og så har jeg endda fået et par nye billeder med hjem, som jeg havde fået lavet færdige. Der sker da en del her.
Og Mortensaften bød Irli på aftensmad: MMMMM andebryst-steg med abrikoser/æbler og så fik jeg aspargeskartofler til og rødkål og syltet pære og ditto fersken! Resten af andestegen fik jeg med hjem - DET overlevede den ikke! Spist væk og borte!
Mit kommende kulinariske projekt hedder: Græskar-cheese-cake! Har fået en opskrift idag, som ser overkommelig ud (sådan rent teknisk) og kan oversættes til alt det med gluten- og sukkerfrit! Der er ikke mange ting, der kan få mig til at glæde mig til at skulle i køkkenet, men at lave kager er nok det nærmeste, jeg nogensinde kommer på at nyde køkkenarbejdet!
Og så har jeg nu prøvet at blive ædt af en enkelt loppe! DET er altså irriterende, for jeg får nogle gevaldige buler på benet og dyret hyggede sig gevaldigt og lavede lige et par bid mere sådan bare for at vise sin ihærdighed! Jeg bliver nok nødt til at overveje grundigt, om jeg kan klare mere af den slags, men jeg har "samlet den op" ude i Kunstforeningens hus igår og det er træls!
Jeg er nemlig rigtigt glad for at komme derude, men havde faktisk allerede overvejet at skulle starte derude en alternativ dag, fordi om mandagen laver jeg simpelthen ikke nok - der snakke-snakkes for meget! - Ja ikke mig, naturligvis, men de andre altså! Så det her med loppen kan så være det, der får det til at blive nødvendigt at tage beslutningen på det her helt anderledes grundlag end det oprindelige!
Sjovt som intet i sidste ende alligevel er tilfældigt.

november 04, 2008

En dag i byen!

Endelig fik jeg den gamle dame (mig) ud og købe den baderumslampe; jo, for imorgen tidlig kommer der nogen håndværkere og hjælper med at sætte ting op i badeværelset, men også nogle få ting i stuen, hvor der er de forb...et hårde vægge!
Birgitte lokkede med, at vi kunne mødes ude ved City2 og følges i Bauhaus og samtidig har jeg fået nye batterier i min el-kørestol, så jeg skal køre batterierne helt i bund 7-8 gange her i starten for at de kommer op på fuld effekt! Det har alt sammen afgjort, at der ikke var flere undskyldinger for IKKE at komme afsted! SUK, tit skal der lidt gulerødder til, før hesten kommer ud af stedet - ^_^ så nu er jeg både en gammel dame og en hest!
Det bliver vildt dejligt at være fri for at have en standerlampe stående i badeværelset!
Det blev nu også en vildt dejlig tur, for vejret var måske ikke solskin, men der er nu også noget charmerende ved lidt støvregn og dis sådan en eftermiddag! Ninna har skaffet den dejligt varme rulamsjakke, som gjorde, at jeg kunne holde varmen og Irli har skaffet et Pashmina-sjal (i vidunderlige farver, men det gør det nu ikke hverken mere eller mindre varm), som jeg havde om hovedet og halsen! Et tæppe om benene og regnslag parat, hvis det blev mere end støvregn! På udvejen fik jeg tænkt en masse over, hvilke ting, jeg skulle købe, og om det nu var det rigtige, jeg var ude efter! På hjemvejen måtte der altså vild musik på "spillen" for der skulle jeg være opmærksom og "holdes vågen", for jeg var ved at være træt.
Vi var på café, i Kvickly og så i Bauhaus, tilbage i Kvickly og en gang mere på café! Hrm! Måske en omvej, men der var gode grunde til hele omvejen, for vi kiggede på priser og dét med café'en var fordi, først skulle jeg have varmen med en kop kaffe og efter alle indkøbene kunne vi lige så godt spise aftensmad ude, så det var nemmere end at skulle hjem og lave mad! Ganske praktisk! Ikke spor om at det var lidt lækkert! Men det var det nu heller ikke: Det var FANTASTISK lækkert! Kyllingen var saftig og krydret lige præcis dejligt og salaten mv. var meget frisk og så var der ikke noget dressing skvulpet uretmæssigt ud over det hele, så det var faktisk et godt måltid. Der hørte godt nok brød til, men ... øv! Ok, det viste sig, at jeg slet ikke manglede det!
Så en virkelig dejlig dag og jeg har forberedt tingene lidt her til imorgen, så der ikke spildes for meget tid for håndværkerne. Det synes jeg er vigtigt og når nu det er muligt for mig, så hvorfor ikke?

november 01, 2008

Halloween

Det er jo ikke normalt en højtid, vi her i Danmark højtideligholder, men det sniger sig langsomt ind og kommer jo egentlig som en blandings-fejring fra en old-gammel skik, hvor man bad for afdøde sjæle og en anden, hvor man forsøgte at fortrænge alt mørket, så mon ikke danerne engang fejrede noget ved denne her tid?
Nu er der Kulturnat mig her og der og alle vegne - ihvertfald i Københavns-området og så ligner det lidt alligevel!
Alle Johannes edderkopper og kranier kan så alligevel bruges til noget, og jeg "spillede på begge heste", da jeg satte flagermusene på engle-skabet. ^_^
Jeg lånte nu kun lidt af hendes ting igår og så bagte jeg ellers Pumpkin Pie (Græskartærte) og Treacle Tart (Sirupstærte) og serverede med en masse flødeskum til. Hold fest, hvor smagte det godt! Så jeg tror, at nu fejrer jeg også Halloween (men måske en anelse oftere i løbet af året!).
Treacle Tart er fra bøgerne om Harry Potter og jeg har længe haft lyst til at prøve, hvad der skulle være så fantastisk ved den, som forfatteren lader skinne igennem i bøgerne, så da en af de andre fans havde lagt en opskrift ud på hjemmesiden, kopierede jeg den og tilpassede den til glutenfri og reduceret sukker!
Vi var 4 "tøser" og vi spiste altså hvad der svarede til en hel tærte, hvilket var ganske godt klaret af os! Her er, hvad der var tilbage af 2 tærter, da Irli, Birgitte og Kirsten var gået! Hygge over hele linien!

oktober 30, 2008

Hvor blev hun af?

Stor begejstring og utilfredshed er de skiftende udtryk fra 2 små pelsdyr!
Begejstringen bryder ud, hver gang burene åbnes og de får lov at løbe rundt og deres kropssprog er meget tydeligt: Det her er lige sagen!
De er kaniner, der skændes om pladsen, hygger ved den samme mælkebøtte og arbejder hårdt på at få ædt sig fede til vinteren, sådan som deres instinkter er indrettet.
Det dér med udtrykkende "skændes" og "hygge" er fuldstændigt overflødigt menneskeskabt gejl, som kaniner ikke tager sig en s...por af, og det er så også den lille detalje, at man bliver fanget ind, når det er regnvejr!
Fuldstændigt tåbeligt - "fortæller" deres kropssprog og idag fik nettet ved døren til Juice's bur en ordentlig tur med kløerne, for at jeg ikke skulle være i tvivl om hans utilfredshed!
På billedet herover er Sille lige blevet lukket ud, men Juice kan vældigt godt lide at "besøge" hende i buret, så det tog lidt tid, før det gik op for ham, at Sille altså sidder ude på "Engen" - hun er lige til at skimte i baggrunden!

Det bedste ved hele ugen er mandag, fordi jeg tager ud og maler, og så torsdag for dér tager jeg ind til København bag Rigshospitalet og går til forelæsninger om Astronomi! Det er vildt sejt for mig og nu har jeg endda fået betalt læreren, for der var ikke til undervisningens-gebyret i august, så jeg fik lov at betale i mindre rater! Jamen, nu har jeg også tilmeldt mig undervisning fra januar, men dér bliver det om onsdagen og jeg glæder mig allerede! Og jeg har bestilt hos Universet, at der er penge nok til det, vi skal bruge penge til!

Nå, men imorgen er det Halloween - Ja, tak, men det er vi jo ret kølige over her i Danmark. Ishøj holder Kulturnat i Bycentret, men private fejrer meget sjældent noget som helst i den forbindelse.
DET laver jeg så lidt om på her! For jeg er jo igang med det der HarryPotter-noget og når jeg sidder og "taler" med de andre på sitet - vi laver jo andet, end at lige arbejde! - så bliver jeg altså lækkersulten af alle de opskrifter, der ryger gennem cyber-space! Så nu har jeg sat mig for, at jeg bager en "Treacle Tart", som er Harry Potters livret og åbenbart noget, man bruger at få til højtiderne mange steder i England, USA og vist også andre steder. Flødeskummet, der skal spises til tærten, gør, at jeg tager fat på opgaven! Mon ikke sådan en tærte ryger ned, når der er flødeskum? ^_^

oktober 27, 2008

Det kører for SvendBendt!

Ikke bare eet men to billeder kom med hjem idag og det tredje står ude i Kunstforeningens Hus og tørrer. Når jeg sidder og kigger på fotoet her, så har Ninna ret: Det var ikke en pæn signatur, jeg der har fået lavet! NÅ, men det kan heldigvis laves om!

Inde i mit værelse har jeg fået installeret noget fed belysning - Kirsten som konsulent på, hvordan det kunne virke bedst - og det skrider fremad med alle de små ting, der skal ordnes her, for at det bliver nemmest at finde ting, komme rundt og også så det er til at holde ud at se på! Hader øjenbæ! ^_^

Kaninerne er slemt utilfredse i det her vejr, for de får ikke lov at komme ud stadigvæk - det er simpelthen for vådt - de får hurtigt lungebetændelse, når de er så små, som dem jeg har! De er nu heller ikke for lykkelige over, at jeg har skaffet et net til at fange dem med, så Juice er klog nok til at hoppe ind i sit hus selv, men stakkels Sille har ikke fanget den endnu, så hun måtte fanges. Efter lidt af en jagt, lagde jeg nettet ned foran hende og ... hun gik pænt ind og satte sig i midten, jeg løftede nettet og vupti! Så var hun altså SUR! Efter en grundig "nusning" og hygge, var hun lidt mildere stemt og kunne komme ind i sit hus for natten! - og nu for regnen! Bestemt ikke kanin-vejr.

Meget af min mentale energi bruger jeg for tiden på at skrive, læse og grine:
Jeg er blevet en del af staben bag hjemmesiden Leaky Cauldron, hvor alting - næsten - handler om Harry Potter, og hvor jeg arbejder med i en læsegruppe. Inde i >>Interactive<< - >>Forum<< er der en masse "tråde", der i form af poster - altså medlemmets bidrag er en post - hvor der diskuteres alting og nogengange en slags ingenting! Der er også Afslapnings-tråde og steder, hvor medlemmerne kan lege.
En læsegruppe tager en af bøgerne (pt.: Fangen fra Azkaban, eng.: "Prisoner of Azkaban") og analyserer hvad der sker i hvert kapitel, og nu hvor hele serien er udkommet, er der selvfølgelig ikke nogen overraskelser som sådan, men så kan det handle om, hvor overraskende det var, at den-og-den lille ting, blev vigtigt senere i serien. Diskussionerne går i mange retninger og nogle af de retninger har bestemt med det virkelige liv at gøre, men det giver også "ret" til at flygte lidt fra virkeligheden og bare at være fælles om noget medlemmerne synes er sjovt!
Læsegrupperne laves lidt mindre end selve hjemmesiden for at diskussionerne kan flyde lidt bedre og medlemmerne kan lære hinanden lidt "at kende". Der er forskel på en stor gruppe på tusinder og så være i mindre grupper, hvor "min" læsegruppe er på ca. 200 medlemmer.
Stabens opgave er at sætte diskussioner igang, holde dem igang (interessante) og sørge for, at der opretholdes en god stemning og sikkerhed for de yngste medlemmer ikke mindst!
Det er ret interessant for en fan at deltage, men det sjoveste her i begyndelsen af bogen er nu altså de "tråde", der handler om alt muligt andet end Harry Potter og i staben har vi så yderligere et helt forum for os selv, hvor vi støtter hinanden og begyndere som jeg hjælpes af de mere erfarne! De tekniske værktøjer er ret indviklede og kræver, at jeg koncentrerer mig, hvilket min hjerne kun har godt af, og jeg kan virkelig mærke, at jeg kommunikerer 5-7 timer hver dag på engelsk og har mellem 5 og 12 vinduer åbne på een gang, som jeg så skal holde styr på! Herlig hjernegymnastik!
I fredags startede der så noget sjov på et Halloween-forum og jeg sad (fysisk) helt alene og grinede så tårerne trillede, så meget blev der drillet, leget og sendt fjollerier rundt på de tråde, som det forum består af. Igår jagtede jeg drille-spøgelset rundt i 9 forskellige tråde, narrede ham totalt og vandt!!! Det var hyggeligt at få en masse sjove kommentarer fra de andre!

Det kunne såmænd også have handlet om strikning eller kaniner, dét jeg havde kastet mig over, men nu kom det altså til at handle om en bogserie og det giver mig en stor tilfredsstillelse, at jeg deltager i noget og yder en indsats! - Ligesom at male! - og deltage i undervisning om Astronomi! Der er gang i den!
Posted by Picasa

oktober 24, 2008

For someone sitting and in need of a little laugh/smile
Posted by Picasa

oktober 20, 2008

Så kom Sille endelig ud!


En herlig dag - endte det med.
Birgitte var her og "lokkede" mig til at se at få sluppet det arme lille nye hun-dyr ud i det gode vejr! Det var meget spændende, hvordan de 2 kaniner ville komme ud af det med hinanden, men da de havde drønet rundt nogle runder, fandt Sille et sted (faktisk der, hvor Snuske altid satte sig - under ribsen i mit sten-bed), hvor hun havde overblik over, hvornår Juice kom susende.
Det var naturligvis ikke sådan, at de endte med at sidde og være venlige - det er jo altså dyr!, men da de havde været i haven et par timer sammen, tog vi dem ind i deres bure igen, hvilket forløb forbløffende fredeligt, og så kunne jeg ånde lettet op for denne gang.
Der må altså skaffes et net, så jeg kan få fat i dem, når der ikke er nogen her til at hjælpe, men ellers er det ligetil!
Så kom Peter pludselig forbi med en geringssav, som jeg må have helt for mig selv, til når jeg skal lave rammer til billeder, og jeg havde endda en god plads til den, så det er jo herligt. Thomas har jo ellers en, som jeg gerne må låne, når jeg har brug for det, men det er da alligevel nemmere, når den bare står her i huset, og når så Peter ikke havde brug for den mere.
Fantastisk, så heldig jeg kan være! De næste rammer, jeg skal lave, bliver nu nok i aluminium, hvis jeg kan skaffe profiler til en fornuftig pris, for det ville være flot til de sort/hvide billeder, jeg lavede efter Giacometti-udstillingen! Projekter er en god ting.
Det, med at få lavet mindst een ting hver dag, overholder jeg faktisk. Forbløffende nok, så dukker der bare endnu flere projekter op, når jeg får ryddet ud i de gamle. Mon de formerer sig ved knopskydning? Eller er der virkelig tale om magi?
Nu er jeg spændt på, hvad der kommer "om hjørnet", for jeg har en eller anden fornemmelse - eller også er det bare luft! Tiden må vise det.
Posted by Picasa

oktober 18, 2008

Vi chiller

Det kan næsten ikke hedde andet.
Johanne kom hjem efter kl. 21, hvor hun hele dagen havde været på arbejde i Odense ved DM i Streetsurfing! Hun stillede op i den ene disciplin - slalom - og på trods af, at hun faldt undervejs, blev hun nr. 35 ud af 48 deltagere. Ikke dårligt!
Min krop har ellers endelig "givet op" og har feber og ondt som ind i h..., men det var jo også kun et spørgsmål om tid. Så nu er det fedt at tænke tilbage på alt det, jeg har fået lavet.
Irli kom forbi over middag og kiggede i nogle sække fyldt med tøj for at se, om noget kunne bruges - og så krøb jeg da alligevel lige ud i haven et øjeblik, efter hun var gået. Ja, det blev altså lige til et par timer, hvor jeg nulrede rundt og blev næsten færdig med ombygning af det gamle kaninbur! Så blev det for koldt og medens jeg så varmede min mad, fik jeg bagt de pandekager, Johanne skulle have haft til morgenmad! Dem kan hun så få til morgenmad imorgen.
Nu har jeg lige været på lægens hjemmeside og anmodet om fornyelse af recepter, en tur i banken og betale regninger, talt med min penneveninde i USA, ordnet lidt papirnusseri - og alt sammen fra mit lille hjørne uden at lette rø...-umsen!
Jeg er stadig vild med teknik, men de, der troede, at vi skulle til at spare på papir, må da føle sig godt dumme!!! Aldrig har vi da slæbt rundt med papir i de mængder, som vi nu gør!
Irli plejer at sige, at "summen er konstant", godt nok om menneskenes evner mv., men måske kan vi overføre det til administration!?

oktober 17, 2008

det regner

Ville bare lige fortælle, at DMI ikke altid har styr på sagerne! selvom jeg er en af dem, der beundrer dem meget!
Det PLØRER ned lige udenfor, men inde på byvejr står den på tørt! hm! De mangler måske også søvn? For det gør jeg, så jeg ville lige dele min intelligente observation med "Al-verden" og så ind i seng og læse om den der maskine i Cern! (De ville græde i Cern, hvis de så nogen kalde et 27 km langt 40 meter højt temmeligt indviklet projekt sådan, men jeg er da bare ligeglad!^_^)
Johanne er hjemme for tiden. Hun er meget aktiv og først idag (torsdag) havde hun en hel dag hjemme, men hun er herlig at have til at tøffe ind og ud af døren og hun savner allerede skolen, så jeg VED, hun har det godt derovre!
Energien bruges ellers også til at tage mig af den lille nye tøse-kanin Sille, og så dutte rundt og få lavet mindst een lille/større/stor ting hver dag! Indtil nu er det lykkedes, så jeg er sikker på, vi er på plads og i orden inden årtusinde-skiftet! Massere af tiltro dér! Sådan!
Jeg arbejder også pt. på at blive et fuldgyldigt medlem af staben bag den hjemmeside, hvor jeg "dyrker" min Harry Potter-lidenskab. Det er rigtigt sjovt og med virkeligt søde mennesker, der bærer over med sprog-"blomster" og -mangler, for det foregår alt sammen på engelsk! Så jeg sørger altså for at "lege" på den måde. Og jeg holder liv i øverste tagkammer, hvor der ellers nemt kommer gevaldige spindelvæv, hvis ikke jeg bruger det. Når så jeg kan bidrage på en aldeles uforpligtende måde og udelukkende prøve at leve op til mine egne forventninger, så er det endnu sjovere. Det er ligesom en slags konkurrence med mig selv og det kan jeg godt lide!

oktober 12, 2008

Interessen for det modsatte køn

Der er altså ikke andet at gøre, end at beundre hans iver! I næsten 2 timer har han forsøgt at finde en vej ind til hende!
Egentlig burde han have lært det tidligere - med Snuske, men det her er næsten synd. Han har endda forsøgt at komme op på taget af kaninhusene, men det er altså temmelig umuligt for en kanin at finde et sted dér at holde sig fast, så han faldt . . . og forsøgte da lige efter igen! Suk.
Hva' kan der siges? Boller ... nå nej, de er klippet. Men hun ER sød, så det bliver sjovt, når de kan være lidt sammen.

Familieforøgelse!

Egentlig var hun blevet kaldt "Celina", men jeg synes altså ikke, hun rigtigt ligner sådan en! Så hun kommer til at blive kaldt "Sille" her hos os.
Birthe kørte mig ud til Rødovre DyreInternat og her kunne vi så få lov at hilse på alle 'ninerne. Det var svært ikke at tage nogle stykker med hjem, for hold da op, hvor er de søde. Hende her fandt sig roligt i både at blive taget ud og blive placeret i armene på en vildt fremmed, og hun rørte egentlig kun på sig, da jeg begyndte at se interesseret på en koks-farvet charmetrold, men jeg kunne berolige hende med, at hun helt sikkert kom med hjem.
Der er ingen sikkerhed - eller viden iøvrigt ;-D - for racen, men dansk, det er hun - tror jeg. Hun er ihvertfald flyttet ind i et af de nye huse, jeg fik skaffet tidligere, og nu mangler vi kun, at Juice opgiver at forsøge at komme ind til hende! (Han er virkelig ikke en, der giver op!).
Ellers gik dagen stille og roligt, for selvom Johanne er hjemme på ferie, så er hun jo aldrig hjemme! Og jeg skulle jo helst lige være omkring den lille ny, så jeg har fået beskåret Clematis, ordnet baderums-møbel og hygger nu på nettet.
Posted by Picasa

oktober 08, 2008

Natten efter festen


Jeg kunne altså ikke vente!
Sådan så vores stue og alrummet ud, da alle nattens festlige indslag var endt og deltagerne var faldet omkuld! En aldeles herlig oplevelse og de var alle sammen så dejlige at være sammen med. Men hold da op, hvor var der mange hormoner tilstede !!!
Posted by Picasa

Festen var en succes!

Johanne var vild med sin fest;
underholdningen gjorde sit aller-bedste og fangede glimrende den yngre halvdel af gæsterne;
musikken havde jeg været med til at vælge, så jeg synes selvfølgelig den var herlig;
oprydningen blev så genialt udført, at jeg måtte måbe;
maden var skøn, ingen blev fulde og amorinerne havde også lidt at lave ;-D

Nu nyder jeg, at det gik så godt og er begyndt at se frem til næste projekt: at hente en kanin på Internatet, for nu er husene klar.
Jeg brugte lidt kemi til at komme igennem dagene omkring festen, så sidste nat og idag har jeg klaret abstinenserne fra den kolde tyrker, så jeg begynder nok en af dagene at blive mig selv igen. Imorgen vil jeg prøve at finde ro til at få lavet den post, der udgiver de "afslørende" billeder fra nattens party efter festen! gnæk!
Posted by Picasa

september 28, 2008

Det går fremad

Kaninhusene er kommet og nu har jeg fået dem malet, og så er Juice flyttet ind i det ene af dem, og der er gjort klar til den næste kanin! Fedt! Jeg glæder mig meget. (en masse "og"-er!)
- Og så er der nogenlunde til at være i huset. Der er en masse detaljer, der mangler, men det er jo også kun en uge siden, vi blev flyttet tilbage, så det kan ikke forventes, at alt er på plads!
Festen begynder at trænge sig i første position, for det er faktisk om en uge, så det kan være, der er et par af detaljerne, der ikke nås inden på lørdag. Det er nok ikke noget, der vil ændre verdenshistoriens gang, hvis hele huset ikke er perfekt, så jeg lader det nok fare! Om ca. 20 år vil jeg checke historebøgerne og se, om der kom kriser i kølvandet på mit første forsøg på en afslappet attitude overfor rodet! ^_^
Jeg har helt glemt at få taget billeder af herligheden, men jeg forsøger at få det gjort imorgen, søndag!

september 22, 2008

HJEMME!

Honey! I'm home!

Toilettet måtte have hjælp igår af akut-blikkenslager-korpset, som hentede byggematerialer ud af systemet. Udsugeren kører uafbrudt i badeværelset. Opvaskeren vil ikke tage vand ind. Dørene på både køler og fryser lukker ikke tæt, så det kører også hele tiden. Alting roder alle steder. Kræfterne rækker ikke til at lave så meget ad gangen.

Og det hele er ok, for jeg er hjemme igen!
- har siddet i haven og drukket kaffe under æbletræet,
- samlet lidt rådne æbler i bunker, så vi ikke vader rundt i dem derude,
- har hygget ved computeren,
- har sovet 2 timer,
- har hygget med Johanne, som er hjemme på week-end.

Igår havde vi besøg af Alice og Erik, som ville være på forkant med evt. afbud (helbred) til festen og kom med Johanne's gave. Det var meget imponerende og dejligt favnende af dem, at de ikke ville overlade noget til tilfældigheder, så vi kunne alle få lov at se beundrende på den nye kikkert, som Johanne kan kigge stjerner med.
Senere kom Lene og Diana forbi, for Lene ville give en hånd til udpakningen. Vi fik sat en reol op i stuen og Lene bare vitriner ind til reolen i al-rummet. Så gik hun på loftet med alle kasserne og ting der skulle derop og så var der ikke mere tid, men det var også en ordentlig omgang! - og et godt stykke videre.
Juice spiser og spiser og hygger og spiser lidt igen! Der er en dejlig stor have her med masser af dejlig kanin-foder alle vegne og kropssproget kan ingen tage fejl af: det er et dejligt sted at være for en kanin! - og nu glæder jeg mig bare meget til at få malet de nye kanin-huse og få hentet en legekammerat til ham, men jeg tror (nu er jeg jo ikke kanin, så troen må træde til) det ikke er helt dumt at Juice får mulighed for at drøne rundt og markere i hele haven på egen hånd/pote!

september 20, 2008

Vi er HJEMME !

Så kom vores ting hjem igen! Og Johanne kom her til aften hjem igen! Så nu er det bare at komme på plads igen! Mine visioner for, hvordan husets funktionalitet kunne forbedres, ser ud til at kunne lykkes og jeg er glad - ØM over det hele, men glad! For jeg er hjemme og hvor er det fedt!
Idag (fredag - jeg har ikke været i seng endnu, så det er altså stadig fredag!) kom også de nye kanin-bure fra Bramming og de er helt fantastisk hyggelige bare at se på. Når så dertil kommer, at de ser ud til at kunne fungere fantastisk for kaninerne, så er det bare lige i øjet! Nu skal jeg have hentet noget maling og have dem behandlet før vinteren, men jeg elsker at male, så det er en mindre sag - synes jeg! - hm, jeg overvejer at male en sol eller noget andet glad noget på! Yeah, det kunne være sjovt.
Med al den glæde er det (måske) skammeligt, at jeg ville ønske, at jeg havde flere kræfter, for jeg kan da godt se, at med de kræfter og den energi, jeg tidligere har haft, ville jeg alene kunne have gjort husets indre færdigt på en week-end, men sådan er det ikke, og jeg er bare taknemmelig for, at jeg dog kan gøre noget selv, når nu jeg får så megen hjælp fra familie og venner, at det hele nok skal gå! Flyttefolkene har altså også været uvurderlige, for de har virkelig taget fat, så vi alle fik mest ud af timerne. Skønt at få lov at opleve.
Nu vil jeg gå ind og lægge mig og glæde mig til dagen imorgen, hvor der vil ske lidt mere og så varer det ikke så længe, før vi er færdige og kan gå videre til de sjovere sider af tilværelsen - ikke at det ikke er sjovt at få gennemgået alle gemmer og mærkværdige ting, der hober sig op hist og her, men der er bare andre ting, der er sjovere at lave! ^_^
Det er f.eks. sjovere, at maleriet ude i Kunstforeningen går strygende og jeg går bare og holder øje med, hvornår lejlighed byder sig for at komme ud og male: Høj musik i ørerne og lærredet foran, så er livet virkelig værd at leve!
Nå, nu drømmer jeg lidt - så er det sengetid!

september 17, 2008

Vi skal hjem på fredag - na na na na naaa na

Der er så meget følelse i huset (Erimitagen) her, at det næsten kan ses!
Idag kom Ulrich - ingeniøren, der varetager koordineringen af renoveringen mv. - og gav mig en nøgle, så jeg imorgen kan komme ind i vores hus og sætte reoler op. Da han var gået, begyndte jeg at ryste og fryse helt vildt, så jeg gik ind og lagde mig og sov i 2 timer! Det har virkelig nogle store omkostninger for mig at være hjemmefra min egen pløjemark og lige idag kom en meget tydelig reaktion på dem.
Lige da jeg så Ulrich på dørtrinnet, var jeg på nippet til at tænke på alle de katastrofale årsager, han kunne have til at komme her, men jeg fik standset det før alle tankerne startede (kun lige suget i maven nåede at komme) og så kunne jeg i fred og ro høre, at det går fint og jeg kan komme videre som planlagt. Yay, Jaaaa, YES!, woo woo woo, Heja, og så videre ...
Harry Potter-bøgerne, musikanlægget og maler-tingene er allerede organiseret og pakket, så prioriteringsrækkefølgen er temmelig tydelig - for computeren kan jeg jo ikke pakke ned før imorgen! Soveværelset er klar til pakning, i aften og imorgen pakkes en af reolerne herovre, for den skal med over og sættes op imorgen, så der sker en masse og - - - Vi flytter på fredag! Yaiiih.
Jeg kan slet ikke rumme andet lige nu, så en masse andet er flyttet i baggrunden, men jeg glæder mig til week-enden og Johanne kommer hjem i og har lovet at deltage aktivt hele lørdagen hjemme, så holder vi fri søndag og så tager hun over mandag og besøger sin gamle klasse på Vejlebroskolen og så er hun afsted til Als igen! Men vi skal hjem til vores eget hus og det bliver vildt dejligt (som jeg vist tidligere har "antydet", at jeg mener). ^_^

september 05, 2008

Der kommer regn i nat

Der var ellers kommet gang i maling af vitrineskabet - det har fået 2 lag allerede - og jeg skal have vasket tøj, der ikke kan tørres indendøre og jeg har ikke tørretumbleren herovre i "Erimitagen", så ... øv! Regn generer mig ellers ikke så meget, når bare temperaturen ude er ok, men lige nu er det altså ikke et godt tidspunkt.
Mens jeg malede skabet ude i haven idag i det vidunderlige vejr, havde jeg en lille hvid "plet" futtende omkring mig. Juice er blevet en sød og mere rolig kanin, så idag fik han lov at få selen af, og alligevel kunne jeg bare tage ham, da det var blevet mørkt og sætte ham i buret efter en nussetur! Herligt.
Jeg glæder mig vildt til at se ham hjemme i haven. Hvilket fører mig til:

A propos haven, så flytter vi hjem igen d. 19.! HURRAAAH

Jeg skal have sendt bud efter assistance, for jeg magter ikke at flyttemændene skal pakke tingene ud og så dirigeres rundt for at sætte på plads! Det bliver for meget på en dag for mig og det har ingen glæde af!
Men som det første har jeg fået aftalt, at d. 18. kommer Birgitte og hjælper mig med at sætte reoler op, så er der en god chance for, at jeg kan få pakket ud i en fart! Det gælder jo bare om at få tingene til at fungere, indtil festens overnattende er gået hjem! Det er ihvertfald et midlertidigt mål, jeg har sat, og jeg tror på, det er realistisk, men stadig med plads til små afvigelser, for det må der være, når menneskene og elementerne skal finde frem til samme sted.

Sædvanen tro har jeg travlt i min knold med at prøve at overskue - lægge planer - så jeg føler, jeg har styr på tingene, men mere usædvanligt, så er det ikke et absolut for mig, at det hele skal være perfekt, for jeg føler mere, at det må komme, som det nu bedst kan. Det er da rart, at jeg kunne lære noget af genhusningen og jeg har lært, at jeg kan have det hyggeligt, selvom alt ikke er "perfekt" eller der er orden, så jeg skal have med mig tilbage, at når jeg nu får plads til at røre mig, så skal den ikke fyldes ud med alt muligt. Den skal bare nydes!
En ting, jeg har sat mig for, er, at jeg vil lave malerier hjemme! Det kan være de små acryl-ting, jeg hygger mig med at skabe, men der er ingen grund til, at jeg ikke maler, bare fordi der ikke er vasket op! Ja, ja, andre har fanget den før mig, men bedre sent end aldrig, så det skal nok gå! Jeg bliver alligevel 320 år, så der er tid nok at tage af! ^_^
Festen! Jeg må hellere snart overveje, hvad jeg mangler at få købt og hvad vi skal ende ud med! Det må blive imorgen - næ, der skal jeg til frokost hos Majbrit sammen med Irli - herligt, så må det blive en anden dag! Det lykkes jo nok!

september 04, 2008

Så er lettelsen nær

Snuskes bur er skilt delvist ad og renset. Det bliver nu ombygget lidt og bliver forbedret både mht. faciliteter for en kanin og for mennesker!
Det hjalp, at jeg ikke kigger ud på buret og forventer hendes snude lige akkurat kommer frem, når jeg kalder. Det ser helt anderledes ud sådan splittet ad og imorgen bliver de sidste ting fra hende hentet! Nu ser jeg frem til at tage ud til dyreinternatet i Rødovre og hvis de har ude-kaniner får vi ny kanin straks og ellers er vi parate og så søger vi bare videre!
I nat fandt jeg nye bure! Det viste sig at være lige så dyrt selv at bygge et bedre bur til Juice, som at købe 2 af ham, jeg fandt på nettet! Han ville da gerne køre dem herover og aflevere dem på adressen!
Det er ret fantastisk, at det kunne gøres - faktisk bliver det lidt billigere, men jeg betaler halvdelen af hans benzin, så det bliver samme pris som et enkelt bur. Og så skal jeg ikke bruge kræfter på at bygge det! Så nu bruger jeg istedet kræfter på at renovere det gamle bur, så det ikke bare bliver skrottet. Hm, måske bliver der plads til en kanin mere? Det vil vise sig.
Ellers bruger jeg en del krudt på den kommende fest, selvom jeg forsøger ikke at have for høje forventninger om at gøre det perfekt! Johanne ville såmænd slet ikke kunne lide "perfekt", så det er ikke hende, der har de store forventninger.
Her vil jeg lige vise et sidste billede af Snuske (bær over med mig):

august 31, 2008

Snuske fik fred idag!

Det er fantastisk, som det lille dyr gav så meget positivt til Johanne og til mig. Men idag måtte hun give op og give slip, og det heldigvis efter Johannne havde været hjemme på week-end, havde hentet mælkebøtter og græs i morges til de 2 kaniner og var derefter taget til Parkour. Lige efter Parkour tog hun afsted til Hovedbanen, for at tage til skolen, så jeg var her alene.
I de sidste 4 døgn har jeg ikke været ude af huset/haven, for jeg ville ikke risikere, at Snuske blev dårlig og skulle dø alene, og det var faktisk mærkværdigt, at jeg var lidt mere afslappet idag og ville afsted og tømme postkasse ved vores eget hus og smide papiraffald i containeren. Jeg var sikker på, at kaninen havde det lidt bedre. Mens jeg gik rundt og samlede papir sammen, gav Juice lidt ekstra foder, fik lukket badeværelsesvinduet og skulle til at låse af, så skete det. Snuske fik en gevaldig krampe og faldt rundt i buret, og jeg fik en helt klar følelse af, at nu var det slut! Hun døde i mine hænder og jeg fik sagt ordentligt farvel.
Birgitte kom straks herover og vi fik pakket Snuske ind i en gammel trøje af Johannes, som jeg havde lagt ud i buret i løbet af dagen, for at kaninen kunne snuse til noget velkendt. Nu kunne trøjen så bruges til Snuskes sidste rejse og det er en rar tanke for mig.
Vi fik givet den lille kanin et godt liv og vi var forberedte på, at det kunne ende meget galt, da hun fik lungebetændelse, men det er altså alligevel sørgeligt sådan at skulle undvære hende!

august 30, 2008

Vi beder til universet

- eller hvem der nu er bossen!
Snuske er meget syg og det kan jeg nu skrive om her, for nu er Johanne hjemme i week-enden og få den dårlige nyhed! Der bliver kræset meget om kaninen, for hun kæmper selv for at klare det og det skal hun have al den hjælp med, som vi kan give hende!
Det er dejligt at have Johanne på besøg, for hun fortæller så meget godt fra skolen og ser ud til at klare tingene rigtigt flot, og så er det jo ingen sag at være mor!
Hygge og uhygge følges ofte ad, men lige nu er det nu meget hyggeligt!

august 28, 2008

Der er altid noget at være taknemmelig for!

Det er min signatur i mine mails!
Indimellem er det så, at der skal kigges lidt dybere i brønden for at finde det, men det lykkes, når jeg virkelig vil! Og vilje - dét er da heldigvis noget, jeg har masser af!
Idag slutter jeg dagen opfyldt af taknemmelighed over, at det var falsk alarm, da jeg i morges blev ringet op fra Johannes skole og fik at vide, at Johanne "nok skulle hjem nu"! - Efter at have trukket vejret lidt dybere et par gange, fik jeg Johanne i røret og fandt ud af, at hun var rigtigt dårlig og ørlede til den store guldmedalje! Nå, men efter at have fortalt hende, at jeg nok mente et termometer og lidt søvn lige skulle indgå i planerne, før hun begyndte at transportere sig nogen som helst steder hen, så fik jeg fat i Jann og Rita i Horsens, som straks sagde selvfølgelig til, at hun kunne komme til dem.
Det er jo bare lidt nærmere at tage til Horsens end til København.
I løbet af 5 minutter havde Jann arrangeret noget køretøj til en eventuel "redning", så var det på plads!
Nu begyndte jeg så den vanskelige proces at tænke! Og det er som sædvanlig en hård tid at komme igennem, for der er mange steder, det kan gå galt, men jeg nåede frem til, at der var noget, jeg ikke syntes stemte, så jeg ringede til skolens kontor, hvor det viste sig, at lærerne først lige var orienteret om, at Johanne var syg, så nu skulle jeg bare lige vente et øjeblik, til de havde været ovre og se på sagerne!
Jamen, jeg syntes jo bare, at jeg ikke havde hørt noget i oplæggene fra skolen om, at børnene ikke skulle kunne opholde sig på skolen ved almindelig sygdom. Det var altså en af hendes kammerater, der havde ringet op, så da hun sagde, det var fra skolen, skulle jeg have spurgt til, hvem hun helt præcist var!
Efter nogle timer kom der besked om, at Johanne havde det meget bedre, så vi afblæste redningsaktionen og afventer spændt, at hun kommer hjem imorgen - fredag, hvor hun tager afsted efter skoletid! Men jeg har talt med hende på telefonen, og hun er ok, så vidt jeg kan høre.
Det er så måske ikke de bedste nyheder, hun kommer hjem til, men et skriver jeg mere om imorgen, for hun skal høre det fra mig først!
Så indtil imorgen er jeg taknemmelig og afventer, hvad universet finder på herefter.

august 23, 2008

Hvor blev solen af?

Torsdag nat checkede jeg DMI's byvejr for Ishøj og så, at fredag kunne give nogle byger, men lørdag skulle blive rigtigt flot med solen fremme!
Og så er det sådan et regnvejr, at DMI ligefrem har varsling om kraftig regn! Hvordan bar de sig ad med det?
Jeg har været ude og rense "lokummer" hos 'ninerne og givet dem noget foder; de skal jo ikke lide under, at vejret driller.
Selvom jeg var iført en paraply, så blev jeg alligevel våd, for det er altså noget med at mangle den tredje arm og hånd, når der skal bakses med affaldspose, halm, skovl, kattegrus - "nej, Juice, du skal ikke hoppe over kanten og ud" - og så en paraply! Snuske sad selvfølgelig bare og afventede tingenes gang - hun er jo en rigtig dame - og viste med al tydelighed, at hun ihvertfald ikke skulle ud i det vejr! Sjovt som begrebet kropsprog er så ekstra tydeligt, efter jeg har "kendt" hende i så lang tid!
Nå, men jeg har også kendt mig selv i lang tid og jeg viser også med al tydelighed, at jeg ihvertfald heller ikke skal ud i det vejr mere end højst nødvendigt. Så må maleriet vente til imorgen og dagen idag rives ud af kalenderen. Natskjorten bliver dagens klædning, men jeg har måttet tage bukser på. Selvom termometret viser 21 grader, virker det bare som Fahrenheit istedet for Celcius og så bliver sådan en dag bare så lang, for jeg har lidt svært ved at rejse mig idag og savner virkelig at kunne bruge stolen til at køre rundt i mit hjem! Ligge eller sidde?
Nu er der kun 20 dage tilbage!
På onsdag skal jeg møde ovre i mit hus og lige være med til at ... (måtte lige afbryde, fordi Juice's bur er noget værre [l..]møg, hvor regnen står lige ind i det største af hans rum og så stod hele buret og vippede - suk - jeg bliver virkelig nødt til at gøre noget i en fart!) ... gennemgå planerne en gang mere, så alle er sikre på, at det, der laves, nu også er det rigtige og det aftalte.
Endnu en gang er jeg taknemmelig for, at internettet er opfundet og at jeg har fundet nogle sjove ting at lave dér! Og for en gangs skyld får tv'et lov at stå og lave lyde --- hm, jeg tror, det er lige en dag for Henna!
Henna i håret, te i potten, croissanter fra ovnen, middagsmaden sat i ovnen nu den alligevel var varm og så er det bare at vente! (kun 20 dage endnu!)

august 21, 2008

Et lykkeligt øjeblik

Lige med eet var det der!
Og det var helt uafhængigt af andre mennesker.
Det var med My Chemical Romance og senere 30 Seconds to Mars BANKENDE HØJT ind i knolden.
Med kaffe på kanden og i koppen.
Et staffeli, vinyl-handsker og en pensel i hånden!
Så var den der!
Maleriet skrider forrygende fremad. Hele hjertet er i gang og i knolden - den lille del, der ikke hamrer i takt med musikken og tænker, at den er lidt glad for, at DEN ihvertfald ikke kan høre den fløjten og sang, der akkompanerer - vælter små fortællinger rundt uden start og uden slutning, men bare spændende!
Helt alene ude i Kunstforeningens Hus og i fuld gang med det, jeg synes, er det fedeste i verden! At skabe min helt egen version af virkeligheden!

Det dér med uafhængigheden er forbeholdent, for når det går godt med Johanne - hun ELSKER at være på skolen, og når Irli er ok, Finn talte jeg med igår og de og alle andre kan altså nå mig på telefonen (jeg er da i det mindste så smart, at jeg benytter telefonens hukommelseskort til musik, for så bliver musikken afbrudt, når der ringes op!), så ... det med uafhængighed, jo, men næsten! Og som det passer mig! Ja, så er det nemt nok at erklære mig uafhængig!

Nu er jeg træt, der er gjort rent og hængt tøj op. Der står en gigant-opvask og får lov at grine af mig og der er Anden på flimmeren! Ka' det bli'e meget bedre? Ja, jeg har endda husket at sætte optageren igang, så Johanne får showet at se også! Yeay, nice!
(Jeg har forøvrigt også spist is - altså efter aftensmaden - en rigtigt lækker og forbudt en ^_^)

Smukt! Og jeg kan stadig huske øjeblikket!

august 18, 2008

En produktiv dag

- og en god dag i eet. Så kan det næsten ikke blive bedre!
Ude i Kunstforeningens hus fik jeg idag påbegyndt et billede, jeg skal bruge til oktober (!) og jeg kom langt videre, end jeg havde drømt var muligt, så jeg er i rigtigt godt lune her til aften!
- Og så har jeg sendt mit bidrag ind til Aplus (dem, der leverer internet her i kommunen), til deres Streamer Konkurrence! JA JA, måske sidder min bagrude lidt langt nede, men jeg er altså ikke herre over tyngdeloven! Jeg har en Streamer siddende bagpå min bil og så må jeg kunne deltage!?!
I lørdags deltog jeg i den årlige Grill-fest i Kunstforeningens hus og det blev en dag (og aften) med masser af grin, så hele dagen igår kunne jeg smile ad de tosserier, jeg får afløb for ved sådan en begivenhed. De mennesker, der kommer dér, er alle nogle med masser af humor og hjælpsomhed, så det er et sted, jeg virkelig nyder at slå mine ... nå ja - folder og alle sammen endda (godt, det ikke er mig, der skal tælle dem).
Lige nu overvejer jeg at afslutte dagen med en portion popcorn! Hm ... ... ... Jo, jeg smutter ud og laver dem! En rigtigt god dag efter nogle andre gode dage! Jeg er glad og taknemmelig - og nu er der ikke så lang tid til, jeg skal hjem!

august 15, 2008

Det går fint på Als!

Det går rigtigt fint endda! Jeg har talt med Johanne flere gange og hun er så glad og livlig, at det er en fryd for mig at opleve! Der skal nok komme lidt grater, men starten er gået fantastisk og hun er opmærksom på at skulle tage ansvaret mere for sig selv, end hun nogensinde før har oplevet at skulle!
Hun har klaret selv at skaffe sin medicin, selv at undersøge, hvordan hun kommer til og fra en af vennerne, der bor i Århus-området og som hun ønsker at besøge, og så var der lige en lille smutter med noget tøj, men det blev hurtigt klaret og der overvejes en tur hen til en vaskemaskine - tror jeg!
Alt ialt kører hun på, alt hvad hun overhovedet kan, og hun virker som om, hun accepterer, hver gang jeg må henvise hende til selv at løse hverdagens små mysterier!

Irli kom hjem fra behandling på hospitalet i god behold onsdag og jeg fik besøgt hende igår = idag (torsdag) og det ser fint ud med at komme til Grill-fest i Kunstforeningen sammen på lørdag! Det er altid glædeligt, når noget går godt.
Så nu sidder jeg og forbereder mig til at gå ind og hvile, indtil jeg skal følges med Birgitte op i Bilka, hvor der er frosne frugter til næsten halv pris, og så hjem og drikke en kop kaffe og så kan jeg lægge mig og hvile igen, hvis der er behov for det!

august 10, 2008

Så har vi sagt på gensyn

Als er nu beriget med endnu en original!
Johanne er flyttet derover og det gik vist fint! Igår kl. 23 havde hun stadig ikke pakket sammen, men så gik hun pludselig i aktion og gik i seng kl. 1:30 og stod op kl. 7:30 for at fortsætte. Selvom vi knoklede løs fra kl. 8 begge to, var vi kun lige færdige, da Thomas og Ann kom for at pakke bilen sammen og morgenmad blev en hurtig affære, før de drog afsted med fyldt bil og cykel på bagsmækken!
Thomas var temmelig sikker på, at der ikke ville blive plads til alle hendes pakkenellikker derovre på det lille værelse, men jeg har da fået et billede på telefonen, der viser, at der er fint plads, så det skal nok gå!
Der er jævnligt kommet bemærkninger om, at jeg vil savne hende og at det bliver ensomt, når hun er flyttet, men jeg har vendt og drejet det adskillige gange og det eneste, jeg føler nu, er en usandsynlig lettelse og glæde over, at hun får chancen for at komme ud på egen hånd, samtidig med at jeg også får noget tid på egen hånd!
Min nervøsitet op til hendes flytning gjaldt noget helt andet:
Jeg har som barn været ude for så mange skuffelser; planer, der ikke kunne blive til noget (og det måtte jeg da nok kunne forstå, så jeg fik ikke engang mulighed for at VISE min skuffelse) og planer, der blev aflyst, fordi der var et eller andet, jeg ikke havde gjort, som jeg skulle! DET har givet mig uro og nervøsitet når nye ting skulle ske, men jeg har ikke kunnet bearbejde, det før jeg blev bevidst om det, og det kommer stadig til at vare lang tid, før det er igennem møllen, men her var jeg nervøs for, at alt skulle være i orden, for at der ikke skulle ske noget, så hun ikke kunne komme afsted!
Men hold op, hvor er det træls at skulle blive ved at forsøge at forklare, at både Johanne og jeg begge har det fint med flytningen og at vi begge har set det som chancen for at opleve noget godt ved det. Så jeg gider egentlig ikke forklare noget om det mere!

HURRAAAH, min unge har nu MULIGHEDEN for at få en fed og stor oplevelse på egen hånd! Hendes egen mulighed helt og holdent. Jeg er nærmere lidt misundelig, men kun en snert på en smilende måde! Det var sådan en chance alle unge, der har lyst og mod på det, skulle have lov at få! Min indsats har kun været at være med til at gøre det muligt, og så at være der til at tale om alle de ting, der har dukket op og har skullet tygges lidt på!
Alle, jeg har mødt, som har haft deres unger -/selv har været -afsted på efterskole, har fortalt mig, at det var det bedste, der nogensinde var sket for deres unger/dem selv! Så jeg er sikker på, at det bliver helt fedt for hende!
Og tænk på hendes mulighed for at komme væk fra sygdom og "hjælp mig lige med ...", "på tirsdag er jeg/farmor/"en-eller-anden" forresten på sygehuset fordi ..." og hvad der ellers har været, som er en del af vores liv og ganske acceptabelt, men tænk bare at få et frikvarter fra det! Så nu skal der ses fremad og nydes !!!

august 03, 2008

Tøsen er hjemme igen

Så kom hun hjem fra lejr!
Den første maskine tøj blev lynhurtigt sat over og nyheder er udvekslet i rygende hast. Vi har kun denne kommende uge til at gøre alt klar til efterskole og de har lovet regn og vi har ikke vores tørretumbler med i Erimitagen!
Pyha!
Johanne var så glad og så fantastisk ud, da hun kom gennem døren. Rasmus havde heldigvis forældre, som ikke havde det fjerneste imod, at hun blev kørt frem og tilbage, når nu de alligevel skulle vejen! Til gengæld var hendes bagage i år pakket i sorte sække og det gav en duft af jeg ved ikke hvad, for hun havde ikke været alt for kritisk med, om tøjet var fugtigt, før hun smed det i sækkene! Ingen skade ser dog ud til at være sket, så det går!
Ud og nusse kaniner, op og logge på nettet og kigge til de fora, hvor der var overvældende med nyheder - tænk, de andre havde ikke holdt sig tilbage med at skrive nyt på "nættet", medens Johanne var på Fyn! Store suk fra første salen! 25 mails, 30-40 sms da telefonen blev åbnet! Længe leve kommunikations-samfundet! Der tales ihvertfald en del!
Lækker aftensmad - Tacos, et dejligt bad, et par skildpadder og så prøver jeg nu at få hende i seng! Det er svært, når der er så meget adrenalin i kroppen, men det skal nok være ude imorgen, så det er godt, der ikke er noget på programmet de næste par dage, der kræver, at hun skal ud af huset! Først på onsdag skal hun ind til byen og mødes med Parkour-vennerne, så det bliver nogle hyggedage, hvor vi kan have som opgave at få skrevet navn i alle hendes ejendele!
Hygge!

juli 31, 2008

En rolig dag

Så skal der "betales" igen for de aktive dage. Der er dømt stille-dag, men vejret er skønt, der er skygge i haven her, kaninerne hygger og æder mælkebøtter i lange baner, ungerne leger i haven ved siden af og ønsker ret tit at fortælle mig, at de er gode til at klatre på plankeværket!
Det er jo den rene idyl og jeg sidder og overvejer, om jeg kan finde en forlænger til computeren - batteriet er kørt fladt 2 gange idag allerede, hvor jeg havde computeren med udenfor - og sætte kørestolen ud i haven og så slå mig ned derude mere permanent. Når krimierne starter, kan jeg endda se TV'et ind gennem havedøren; ja, faktisk kan jeg ikke undgå at se tv'et, for det står omtrent midt i døråbningen, når jeg kigger ind i huset! Det var bare det mest hensigtmæssige sted i forhold til køkkenbord/kørestolens placering, så det viste sig meget mere anvendeligt, end jeg først havde regnet med.
Ellers er jeg begyndt at varme op til Johanne vender hjem på lørdag, for der bliver nok lidt ræs på i ugen efter. Der er nogle af dagene, hvor hun skal afsted og være sammen med venner og en dag, hvor hun skal "arbejde" med StreetSurfing. Arbejde kom i citationstegn, for jeg har indtryk af, at det er mere fornøjelse, end det, de fleste forstår ved ordet arbejde! Hun er meget glad for det og får rørt sig en masse! Der er bare også en masse praktiske ting at holde styr på, og jeg er meget glad for, at vi lagde en del energi i, at tage højde for det, allerede inden vi blev gen-huset.
Jeg glæder mig stadig vildt, til hun skal afsted på efterskolen. Det er så fedt for mig at tænke på, at hun kommer hen et sted, hvor hun kan fordybe sig i det, hun interesserer sig mest for, og hvor hun slet ikke behøver at tænke på dårlige dage, sygdom, at hjælpe eller sådan.
Mens hun er på astmalejren (eller hvornår hun ellers er hjemmefra), kan jeg jo mærke, hvor meget hun alligevel hjælper til, tager hensyn og må acceptere aftaler, der bare ikke kan blive indfriet den dag. Det er slet ikke noget, jeg synes, er specielt hårdt eller forfærdeligt for hende, men det er da indimellem en ekstra belastning for hende oveni pubertet og teenage-nøkker! Udover at det også kan være ekstra belastende for mig!
Så vi glæder os vist begge to og har forventninger om, at det bliver et år med muligheder for at gøre noget andet! Lige gyldigt hvad - bare noget andet! Og noget andet kan være en dejlig ting i sig selv!

juli 26, 2008

Det regner ned - med gode dage !!!

Efter en dejlig rolig fredag, hvor Birgitte og Heidi kom over og så film og spiste æblekage sammen med mig, og hvor Irli forinden havde været forbi for at se på det regnslag, jeg havde syet, havde jeg aftalt med Irli og Poul, at vi skulle mødes i Tivoli til medbragte sandwicher, kaffe og hjemmebag (alt sammen lavet af Irli) idag, lørdag.

Nu havde jeg forinden haft lidt bøvl med den lokale udbryder-konge, kaninen Juice, som tilsyneladende slet ikke har forstået, at når der sidder plader, pap, foam og hvad jeg ellers har kunnet finde, for hegnets åbninger, så var det fordi, han IKKE skulle kravle den vej for at finde ind til dame-kaninen Snuske, som han synes, er det mest interessante, der findes i hele verden! Han havde undersøgt alt, hvad der var værd at undersøge om de 3 sider af hendes bur, han havde indenfor rækkevidde, så nu manglede han den 4. side, men den indebar desværre, at hvis han skulle bag om buret, måtte han via naboens have og det synes han altså ikke var et stort problem. Naboen har en gravhund og mente ikke, det var en god ide, de 2 dyr skulle mødes!
Så her til formiddag prøvede jeg at banke alle de løse dele sat ved hegnet lidt bedre fast, men det gik ikke særligt godt og min tiltagende panik kunne nok høres, da Birgitte ringede, for 30 sek. senere stod hun og Annita og tog bestik af problemerne. Gamle brædder, der alligevel skulle skrottes, blev hentet i Birgittes have (så havde hun det mindre at køre på genbrugsgården) og så blev der arbejdet koncentreret i ½ time og så var haven sikret.
Her til aften har Juice arbejdet med at afprøve systemet og har godkendt det! Altså ... han slap ihvertfald ikke ud nogen steder idag ^_^ og det var ikke fordi, han ikke forsøgte.

Efter Tivoli, som blev ekstra hyggeligt, fordi vi ved et tilfælde traf Irlis niece Bente med følge, kørte jeg hjem og pakkede vognen med en kold cola og Snuske i transportkasse og så tog vi over for at vande i vores egen have.
Det var en fryd at se det lille brune dyr fare rundt i en helt tydelig gensynsglæde, og hun fulgte mig med rundt på min tur med spand og kander for at se til, at jeg fik givet alle planter nok vand, og så undrede hun sig ellers over, at der står et akvarie, hvor hendes bur plejer at stå! Stedet blev undersøgt ekstra-grundigt, før hun fandt et af sine hvilesteder, hvor jeg let kunne hente hende fra, da vi senere skulle tilbage til Eremitagen!
Det var skønt at sidde under æbletræet og drikke kold cola og tænke på, hvor herligt det bliver, når vi kan flytte hjem til vores egen have og hus, begge steder med betydelig mere plads og meget mere hensigtsmæssigt indrettet, end der hvor vi holder sommerferie - Eremitagen.
Jeg har virkelig mærket allerede, hvor meget det betyder, at der er tilstrækkelig plads og hjælpemidler til at gøre hverdagens sysler mere overkommelige og derved give mig muligheden for at vælge lave noget af det, der er lidt sjovt og/eller spændende for mig. Det frie valg er nu engang en vigtig ting.
En god dag, gode mennesker, dejlige dyr og smukke fjerlette skyer på en smuk blå himmel!

juli 25, 2008

Møde med nye mennesker på en god dag

Idag (torsdag) tog jeg ind til Valbyparken for at mødes med den gruppe, jeg skriver lidt sammen med inde på Mingler - et venskabs-og interesse-mødested!
Det blev en fantastisk succes, hvor jeg havde nogle sjove og interessante timer med nogle, jeg aldrig havde mødt før. Hjemmefra havde jeg tænkt lidt over, at det da var heldigt, det var i Valbyparken, fordi hvis cafe-besoget sluttede sådan, at jeg ikke kunne køre med mimrekortet hjem (Må ikke køre mellem 15 og 17), så kunne jeg slå noget tid ihjel ved at se de tema- og rosenhaver, de har lavet derinde, men da den første gik hjem, opdagede jeg, at klokken var langt over 17 og vi var altså mødt på cafeen lidt i 13, så tiden var bare fløjet afsted.
Derefter skulle vi lige snakke lidt mere, så det blev over kl. 19 før jeg fangede et tog på Ny Ellebjerg og kørte mod Ishøj.
Hjemme ventede 'ninerne og jeg satte mig ud i haven med min urtesuppe, spiste 2 portioner og vandede haven igennem. Naboen gav mig en stikling til nogle purløg, der skulle smage som hvidløg og som jeg pottede med det samme. Spændende.
Så hoppede jeg ombord i et længe ventet projekt: At sy en kopi af det regnslag, Henriette lavede til mig for et stykke tid siden. Kopien skal så være til, at Irli og jeg kan få et regnslag hver, for jeg fik lavet min udgave helt fin, men det bugter sig noget, dét med syningerne, for jeg har aldrig lært at sy og gider hverken brug knappenåle eller ri-tråd, så det er bare derudaf! På lørdag skal jeg mødes med Irli, så det bliver spændende, hvilket hun bedst kan lide - Jeg kan nemlig li' dem begge og synes mit hjemmelavede er sjovt med de bugtede syninger.
Igår (onsdag) fik jeg syet gardinerne til "mit eget" hus, så nu mangler der ikke ret mange opgaver af dem, der har ligget og ulmet i lange tider!

En ualmindelig aktiv tid for mig, som jeg er meget taknemmelig for og udnytter til fulde.

juli 23, 2008

En lang dag

I et stykke tid har jeg arbejdet på at lære et nyt system til computeren at kende.
Idag valgte Jan at bruge næsten hele dagen på at få softwaren til at fungere på en tilfredsstillende måde og give mig en slags lektion, så jeg kan tage de næste skridt for at bruge det bedre.
Det er fuldstændigt som at lære et nyt sprog - det er faktisk også et nyt sprog, som her skal forstås af en computer, så små fejl duer slet ikke! En computer er jo ikke tilfreds med et lille undskyldende smil, lidt forklarende kropssprog eller giver et hint om, hvad det er der er galt med commandoen!
Mit hovede er helt fyldt med uldne totter, men alligevel måtte jeg lige hjem og se, om computeren nu virkede selvom vi har rodet rundt inde i den. Beviset for at den stadig virker er, at jeg kunne logge ind på bloggen og opdatere, så det vigtigste virker! o.O (eh?)

Ellers har jeg sendt Basserne afsted til Johanne idag, så hun kunne få lidt hygge-post hjemmefra. Det er altså rart at jeg kan gå ind på lejrens hjemmeside og holde mig lidt orienteret om, hvad der sker. De har selvfølgelig rygende travlt, så det er ikke hver eneste dag, der bliver lavet et indlæg, men det er ret tit og adressen er:
www.luftballonen.dk (håber jeg har lavet linket rigtigt - jeg er VIRKELIG træt).
Da jeg tog ovre fra Jan og Kirsten efter en hyggelig afslutning på dagen, mødte jeg Birgitte og fulgte med rundt om søen for at lufte hundene og så tog jeg hjem og nussede Snuske, kæmmede hende, nussede Juice og så ind og få lidt mad.
En lang og meget god dag med en stor hjælp fra Jan, som jeg er taknemmelig for. Igen bliver forundres jeg over de gode mennesker, jeg kender.
Ikke nok med det, men genboen her til sommer-huset kom idag og bad mig sige til, hvis jeg skulle få brug for en hjælpende, praktisk hånd. Det var altså smadder hensynsfuldt sådan at stille sin hjælp til rådighed uden forbehold. Virkelig en god dag. - og nu begynder jeg at blive generet over, at jeg ikke har styr på grammatikken mere, så jeg tror, jeg går i seng nu. Godnat og håber, alle fik en god nat og oplever lige så gode dage, som den idag har været - selvom det giver vat i hovedet!

juli 18, 2008

Når katten ikke kommer på 1. sal

- indretter musen sig helt frit deroppe! Så det her er Johannes "værelse" oppe på 1. sal i vores sommerbolig! Det er nemt at se, at hun hygger sig gevaldigt.
Spændingen består kun i, hvorvidt hun får samlet alle de ting sammen til efterskolen, som hun har brug for at have med derned, men egentlig er jeg lidt misundelig på hende, fordi hun kan holde ud ikke at "have styr" på sine ting. Det kan være vældigt trættende at have brug for at rydde op hele tiden i mine ting - og hendes!

Ellers er her stille og roligt. Idag var jeg en tur i Hundige sammen med Irli, for jeg skulle bruge en transportkasse og en god sele til Juice. Han skal have nappet kugle-strengene i næste måned, så han skal kunne transporteres lidt bedre, end da jeg forleden var afsted med ham i en pap-kasse.
Vi havde en hyggelig tur, og så fik jeg besøgt haven på Skrædderpladsen og vandet planter, fodret fisk og hentet lidt forskelligt i skuret. Der er taget et godt stykke af gulvet i al-rummet og så står der en affugter og kører på fulde drøn derinde. I stuen er al tapetet taget af, men ellers så alt stille og roligt ud.
Hold fest, hvor jeg glæder mig til at komme hjem!
Posted by Picasa

juli 16, 2008

Lidt farvel

Nogengange er det svært at sige goddag og gøre en fremmed til en bekendt, men det er endnu sværere at sige farvel til dem, jeg har kendt.
Idag fik jeg lov at sige et ordentligt farvel til en rar mand, som jeg lærte at kende for mange år siden. Det var ikke muligt for mig at deltage i hans begravelse, men så fik jeg til gengæld mulighed for at besøge hans hjem en sidste gang og det var helt specielt.
Nu sidder jeg og falder lidt til ro efter en lang dag, mens jeg føler, at jeg er meget priviligeret at kende gode mennesker, og husker den sidste gang, jeg var sammen med Jørgen i det hus, der snart er tomt. Det var en god måde at sige farvel på.

juli 11, 2008

Hyggen kan begynde

Der blev gjort rent idag (torsdag) og selvom jeg var færdig med at rydde op, manglede opvasken fra de sidste 3 dage at blive fjernet, men det skete her til aften, så det har været en god dag.
Kaninerne fik renset bure og vi var sammen en tur ovre i haven på Skrædderpladsen for at se til fiskene - hvis nu de havde drukket alt vandet - vande de krukker, der ikke havde fået regn nok og tømme postkasse. Vi, er Johanne, Snuske og jeg. Snuske skulle lige testes i den taske, vi havde udset til at transportere i, for vi har en dejlig transportkasse, men den er for stor til at stå ordentligt på min stol.
Typisk altså - vi har pakket og er flyttet mandag og torsdag får vi info-brev fra efterskolen, hvor der står, at Johanne skal have lige netop de ordbøger med, som er blevet tilbage i huset! En helt ny tysk/dansk-dansk/tysk ordbog og ditto for det engelske sprog! Suk! Men jeg tror altså, at jeg vælger, at det må kunne vente til vi kommer tilbage til huset, for det kan ikke være vildt vigtigt den første måned af skoleåret, og i så fald må hun kunne låne sig frem bare den måned. På den anden side er det egentlig forbløffende, at det skulle være det eneste, vi har misset!
Åh, jo og så skal alt hendes habengut lige mærkes med hendes navn! Længe leve tekstil-tusser!Der er lige 3 billeder mere fra sommerresidensen her: Et kig ind i mit soveværelse,
et fra døren til badeværelset og ind etage med "kontoret" lige fremme, samt et glimt af min kørestol bagi, hvor der er spisekrog og så fjernsynet, set fra min kørestolsplads. Det er blevet sat i garderoben, for det var det eneste sted, der var plads. Mit soveværelse er lige til højre for fjernsynet.
Jeg synes selv, det er blevet ret hyggeligt og Johanne gør en del for at være til hjælp, selvom hun stadig sørger for, at jeg ikke glemmer hendes gamle uvaner. Trappen op til 1. sal kan hurtigt blive fyldt med hendes "stuff", men fordelen her er, at jeg ikke skal gå mange skridt, før jeg er ved trappen - næsten ligegyldigt, hvor jeg finder tingene!!!
Bilka fik besøg af mig idag (torsdag), for der var en del, jeg undlod at købe inden flytningen, men nu var alt brødet næsten spist af Johanne og der skulle også købes eddike til skyllemiddel, men jeg nåede hjem med vitamin-tabletter til 800 dage! pyha, men hold fest, hvor de var billige! Det ene glas var næsten gratis og jeg skulle alligevel købe snart, så det var vist et godt køb.
Igår aftes (onsdag aften) fik jeg bestilt te'er sammen med Birgitte, så nu er vi godt kørende! Johanne glæder sig til vi skal have svensk pølseret imorgen, så det er nemt at gøre hende glad! Kartoflerne er allerede kogt, men vi skal også op i centret for at besøge biblioteket, købe tog-billet hos DSB og aflevere et konto-nummer oppe i kommunen, så det er vigtigt, at aftensmaden er nem at gå til, for jeg en del træt i hele kroppen *;*
Nu pakker jeg sammen for idag og glæder mig til imorgen.

juli 09, 2008

På pladserne - færdige!

Så er vi på plads! Det er lidt sent, men jeg kan ikke holde op med at have kramper, så jeg kan lige så godt Blogge, se fjernsyn og hænge i stolen lidt længere.
Den sidste kasse er pakket ud nede i min afdeling og der er sat hyggelys og ledninger er spændt fast med Gaffer-tape. - Hvordan der ser ud på 1. sal, tror jeg ikke, jeg vil vide noget om!!! ^_^
Jeg vil oploade billeder herfra de næste dage, men her er de første billeder:
Her er først et, hvor jeg stod ude ved havelågen.
Haven er ret hyggelig - den har jeg også fået pyntet op idag! Juice æder løs af planterne, der vokser mellem fliserne, så han må siges at gøre en indsats! Snuske vil helst være i sit bur, men hun har været rundt og undersøge, om alle tingene nu også var på plads.
Så det næste billede er udsigten til haven set fra have-døråbningen. Juice kan lige ses i sit bur.
Og så et billede af, hvordan der ser ud inde set fra døren til mit soveværelse hen mod køkkenet der starter, hvor køleskabet står: Til venstre er døren til haven.
Nu er jeg ved at dejse om, så det er vist værd at prøve at ligge igen! SES.

juli 08, 2008

På den igen imorgen

Øv, vi kunne ikke blive færdige på en dag, men de 2 mænd var rigtigt gode at arbejde sammen med og gjorde virkelig deres bedste.
Så imorgen - idag - skal vi over i huset og gøre det færdigt derovre. (KORS, hvor er det sent og jeg sidder og har tårerne løbende ned ad kinderne uden egentlig at græde - det gør bare så ondt, at det bare løber ud af øjnene! - en mærkelig fornemmelse!)
Johannes kammerat viste sig at være et godt arbejdsjern, selvom de to tosser fandt ud af, at de da kunne dyrke parkour ud og ind ad vinduerne i det nye hus. Pludselig bankede det på vinduet i køkkenet og så sad Johanne og kiggede ind, efter hun var klatret ud af stuen oppe på første sal. Da vi satte os og holdt fri her til aften var Johanne helt knust i fødderne og hun kunne virkelig mærke, at hun havde drønet så meget rundt.
Soveværelset til mig og forstuen ved hovedindgangen er næsten i orden og mange kasser er tømt, så når vi kommer tilbage med det sidste og har fået planter mv. placeret i haven, skal vi have køkkenet i orden og så kører det!
Lige nu forsvinder al følelse i venstre fod, så jeg tror, det er en god ide at trisse ind og ligge i sengen og forsøge at få nerven til at falde til ro, så jeg kan være bare tilnærmelsesvis til gavn senere. Johanne fik antenne og internet til at virke, så jeg ser krimier efter at de unge mennesker er gået til ro!
Nej, nu går jeg ind og lægger mig, så må jeg skrive igen senere.