februar 28, 2011

Ny måned igen

Det er sjovt, som inspiration kan få energien frem!
Denne gang er det Trine, der fejrede sin 18-års fødseldag idag, og jeg var ovre hos hende for at sige tillykke. Jeg havde lavet nogle skitser, som kunne give hende ideer om, hvordan et maleri kunne komme til at se ud. Hun ville såmænd gerne have begge skitser malet og da jeg kom hjem, summede hovedet og mens jeg arbejdede videre med skitserne, kom der endnu flere ideer summende, og så passede det hele pludseligt sammen. 2 billeder, der kan sættes i forhold til hinanden på alle måder, og motivet vil alligevel passe så det fortsætter på det næste. Sjovt!
Ellers går det stille og roligt fremad med huset. Meget roligt egentligt.
Imorgen (teknisk set altså idag for det er midnat) skal der igen være malekursus. Jeg skal lave et portræt af mig selv og jeg har ikke haft det særligt godt med det. Nu er jeg mere klar.
Igår - søndag - var jeg med Kunstforeningen på Arken og se nogle af Anna Ancher's værker. Det var helt fantastisk. Jeg skal helt sikkert derud igen og se på det pastelværksted, der er lavet, så man kan få lov at prøve teknikken selv. Fredag skulle kunne lade sig gøre.
Der er noget travlt omkring mig. Smertecentret, Hjerteafdelingen og min egen læge skal besøges med ganske korte intervaller og så kom der brev om, at jeg også skal en tur omkring Mave-specialisterne. Nå, men bare jeg bliver erklæret rejseklar, så skal det nok gå alt sammen.