Den tredie oplevelse

Så er der igen gået nogle fine dage forbi her.
Jeg forsøger at sætte mig ind i det der billedredigerings-fis, men jeg roder noget rundt i det, så det tager 100 år og en madpakke at få noget lavet.
Her er det 3. billede, jeg lavede efter udstillingen på Louisiana, så jeg oploader det her, selvom det ikke er fantastisk fotograferet! Jeg synes alligevel, det giver et godt indtryk af det maleri også, og det er jo det vigtigste.
Idag kom Kirsten (ikke Juhl - den anden) forbi og drak te og vi fik hyggesnakket en masse. Forinden havde Johanne båret mere af vores "stuff" på loftet og der tegner sig efterhånden et godt billede af, at der bliver tyndet gevaldigt ud alle vegne i det fnidder, jeg samler om mig og ikke nænner at smide ud.
Så har vi fået afsat akvariet på en rigtigt god måde. Jeg har længe været bekymret for, at jeg skulle vedligeholde det uden Johannes uvurderlige hjælp, og har derfor søgt en god løsning, for det var vigtigt, at jeg fik givet det videre til nogen, der kunne give os mulighed for at nyde det selv. Det løste sig så ved at Familieværkstedet gerne vil have det stående og vi har jo vores gang i deres regi - og bliver under deres "vinger" et godt stykke tid endnu, så det blev en fantastisk løsning og jeg har jo stadig de tomme akvarier på loftet, så hvis trangen melder sig en anden gang, så er det ganske nemt at komme igang igen.

Endnu en bytur!

Så måtte vi afsted igen til Magasin for at købe tøj til Johanne.
Der må gerne være en del styr på hendes tøj, før hun skal på efterskole, men det skal jo også være før vores genhusning, for vi kan ikke komme tilbage her til huset før det er færdig-gjort og hente noget, hvis vi glemmer at tage det med.
Det mærkelige er, at inden for den sidste måned er det lykkedes for hende, at få ødelagt 3 par bukser! Det er stadig en gåde for mig, at bukser "kun" holder omkring 1 år - bare fordi bukserne bliver vasket hver uge og udsat for diverse ture ned ad gelændere! Altså! Jeg har truet med at sætte store røde hjerter i rø... af hendes bukser, men hun ser meget mærkelig ud i hovedet ved tanken.

Vi fik købt en masse, for miraklet ville, at vi lige havde fået en rekvisition til Magasin fra Børnenes Kontor, og det gjorde, at der var penge nok til næsten alt, hvad hun skal bruge - ja, det tror jeg altså nok!
- Men det næste mirakel var altså, at da jeg ville spise i restauranten (vi spiser ikke tit ude, men Poul havde givet økonomisk mulighed, og der er så god mad derinde) så valgte Johanne altså en stor tallerken SALAT. ... JO - GRØNT ... og hun spiste det hele! ... og hun levnede af hendes spareribs!
Ingen af delene er nogensinde set før, så her ved sengetid sidder moren - mig - fallit (kreditkortet ligger og damper), træt, mæt og alligevel smilende til skærmen her, mens jeg gen-oplever, at miraklernes tid ikke er forbi.

Sikke en masse dejlig hjælp vi får! Jeg er meget taknemmelig!

Inspiration

Sådan kan det gå, når udstillingen var så fantastisk, at indtrykkene blev til inspiration. Det er naturligvis stadig den Giacometti-udstilling på Louisiana fra forleden, der spøger.

Nu har jeg redigeret lidt i et nyt billedbehandlingsprogram, jeg ikke er så fortrolig med, men det er vist blevet meget godt. Jeg er ihvertfald selv tilfreds.
- Og der var lige et billede mere:

Egentlig var der også et tredje, men jeg fik lavet så dårligt et foto af det, at jeg ikke kunne redigere mig ud af fadæsen, så det må komme en anden dag.
Jeg glæder mig til at få dem hjem, for jeg fik lavet noget mere på de to første, så de var ikke tørre, da jeg kørte hjem i søndags. Det bliver fedt.

Flytning fastsat.

Den 7. juli kommer der 2 flyttefolk om morgenen (!) kl. 8 og så har vi hele dagen hjælp til at pakke og flytte menageriet her. Kaninerne kommer med ligesom blomsterkrukker og tørrestativ og hvad vi ellers kan finde på.
Akvariet bliver nok den største udfordring set sådan her og nu, men lur mig om ikke det skal vise sig at blive let nok for dem? De har garanteret prøvet det før!
Igår søndag nåede jeg faktisk ud i kunstens hus og fik ikke alene set på de billeder, jeg lavede i sidste uge nu hvor de var blevet tørre, men fik også malet et nyt. Så det var heldigt, jeg tog afsted for idag har jeg siddet på tønden næsten hele dagen og med det dårlige vejr, vi havde her, ville jeg ikke være kommet afsted idag alligevel, selvom de, der skulle komme og bese huset kom forholdsvis tidligt.
Jeg er i gang med at gennemgå vores ting for at sætte på loftet, hvad der ikke behøver at være hernede - heller ikke efter genhusningen, og så vil det være lettere at få pakket og ikke mindst pakket ud bagefter! Det bliver rigtigt godt.
Det er jo egentlig kun når jeg flytter, at jeg får fat i alle vores ting og gennemgået dem, men ikke engang sidste flytning, blev der ryddet ud i tingene i den grad, der nu vil blive det. Heller ikke da Irli flyttede over i lejligheden, fik jeg skilt mig af med alt det overflødige, for det er altså nemt at have et loft at stille det op på, som er svært at smide ud - tænk, hvis jeg skulle få brug for den dims, der lige blev smidt ud igår! Det skal jeg altså nu, for jeg gider ikke have det stående oppe på loftet bare for at stå der!
Nu vil jeg bare gå i seng - og være tilfreds med at jeg da fik lavet lidt idag ^_^

En god periode jeg sætter pris på

Der er sket lidt altså, men jeg har ikke nået at blogge før nu. Det er der heldigvis en god grund til denne gang.
Vi tog en tur til Sverige for at besøge en forretning med fest-artikler, så vi kunne se, om der var noget, vi kunne bruge til festen i oktober. Samtidig kunne vi se efter glutenfri produkter, for det har de meget mere af derovre i S. En herlig dag med Lene og ungerne.
Så tog vi en tur i Tivoli. For mig var det årets første besøg derinde og Poul gav en skøn frokost i Søcafeen, hvor jeg altid får en excellent behandling, trods de hensyn der skal tages både mht. kørestol og brød.
Næste dag deltog Johanne i audition til Talentshow 2008, hvor hun gjorde det aldeles glimrende!
- Og så skulle jeg have hvilet, men Kunstforeningen havde arrangeret en tur til Louisiana, hvor de havde en udstilling af Giacomettis værker - både figurer og malerier, så det måtte jeg altså bare med til. Jeg har ikke set noget Giacometti siden jeg gik i gymnasiet, men det havde gjort så stort indtryk dengang, at jeg kunne se, de ikke havde de figurer, som jeg dengang havde set! Med min hukommelse er det noget af en bedrift!

I den forløbne uge fik jeg så hvilet noget, men ikke før jeg havde været ude mandag og male nogle af de indtryk, udstillingen havde givet mig. Gæst til middag tirsdag og krimiaften onsdag -
Så torsdag havde jeg feber og ondt i halsen, for nu ville min krop vist tvinge mig til at lave ingenting.
Idag har så været en skøn dag, hvor Johanne gav mig mange timers hjælp med at få kasser med bøger ned fra loftet, og Irli kom og var lynhurtig til at sortere ud i dem og så kørte Johanne og jeg afsted med en stor trækvogn spændt bag på el-stolen og med møbler, bøger, pap, hynder og hvad-havde-vi-liggende-ellers som kunne afleveres på genbrugsgården.
Bagefter havde vi kaffe og kage - party! Birgitte, Heidi, Poul, Irli og jeg - og Johanne vist også i 5-10 minutter, for nu havde hun gang i noget andet ^_^

Jeg er taknemmelig for, at jeg imorgen har muligheden for at tage ud og male nogle flere af de billeder, der bobler rundt indeni og at jeg har fået hjælp til at få lavet så meget, at jeg har god samvittighed ved at tage ud og "lege!
Vi flytter mellem d. 7. og 14. og det ligger hen over alt, hvad jeg foretager mig i øjeblikket, men jeg ved det går godt.

Hø og halm

Nej, ikke KFUM-eder, men det var hvad fætter André kom forbi med idag. En balle af hver og det duftede helt anderledes frisk end det, jeg kan købe i Bilka og hos købmanden ovre ved Netto!
Ud røg hynderne af hynde-kassen, for jeg øjnede lige, at en balle halm og lidt af høet kunne være deri og opbevaringen af hynderne havde bevist, at der ikke trænger regn ind i kassen. Resten af høet kom i de 2 store tasker, som har været brugt til ... hynder, og som stod inde i skuret!
Så nu har vi ikke nogen opbevaringssteder til vores hynder - de må bare ligge! Hm. Måske en kasse mere? Arh, nogle af hynderne var altså lige til at kassere, så det bliver ikke svært at finde en løsning.
Altså dyrene kommer først, sådan må det være! Så må menneskenes måse altså finde sig i våde hynder eller vente til hynderne er tørre med at sætte sig på dem - hynderne! ^_^

Nu følger vi spændte med i, at Snuske viser sin dominans hver gang de to kaniner bliver sat sammen, så det foregår med seler på dem begge og Johanne parat til at løbe hurtigt, skulle en af dem slippe fra os og jagte den anden. Den lille Juice er allerede begyndt at gøre lidt modstand mod "den gamle" Snuske, så det er vist en kvik størrelse, der er kommet til byen.
Idag fik Juice lov at løbe rundt i haven for sig selv et par timer og det var slet ikke et problem at fange den igen, så Snuske kunne få lov at komme ud og se efter, om der var lavet rod i hendes territorie.

Vi har fået Juice

Hun eller han? Vi ved det ikke. J., som vi har fået den fra, kaldte den for Pjuske, men nu har vi jo altså Snuske, så det var lidt for tæt på, så jeg syntes den så "juicy" ud, så det blev til Juice.

Det viser sig, det er en albino! OG den er ikke bange af sig. Et skønt indicium for, at den ikke har været udsat for noget grimt fra mennesker, er at mens vi sad og så film i eftermiddag, kravlede den roligt og nysgerrigt rundt - ind og ud af buret, som Johanne havde stillet lige ved siden af, hvor hun lå, og den lod sig overhovedet ikke distrahere af eksplosions-lyde, latter, telefon der pludselig ringede og anden larm.

Vi prøvede også at lade Snuske komme ind og hilse, og hun reagerede prompte ved at bestige den nye, hvilket er kanin-sprog for: "Jeg bestemmer altså her, BASTA!"

Det er altså helt i orden, for det er Snuske, der er den ældre og den, der har haft territoriet først, så hun skal selvfølgelig "vinde" i første omgang, men senere, når de skal løbe i haven uden seler på, er vi selvfølgelig nødt til at lade dem forhandle lidt mere om sagen, selvom vi er enige om, at hvis de ikke kan enes, så må de være ude "holdvis", for det er ikke videre smart at lade dem skade hinanden, når nu det ikke er strengt nødvendigt.