maj 30, 2011

Bestået!


Der foregår meget i øjeblikket og jeg nyder det!
I den forløbne weekend var der inviteret til rengøring i Huset - Ishøj Kunstforenings hus på Ishøj Stationsvej. jeg har deltaget nogle gange, men har også sagt fra nogle år, fordi jeg ikke følte, at jeg magtede det fysisk.
Denne gang besluttede jeg så, at melde mig til begge dage, for jeg ville sådan set gerne udfordre mig selv og se, hvor langt jeg kan gå med fysisk belasting, inden jeg skal rejse over og deltage i en kongres.
På kongressen har jeg også noget frivilligt arbejde at udføre, for det gjorde for det første deltager-gebyret halvt så dyrt - 500 kr. er da også penge at spare - og så er der det, at jeg jo er en del af en gruppe. Den læsegruppe, jeg arbejder med på nettet, laver også "læsegruppe" på kongressen, så jeg skal være med til at lede nogle debatter.
Dér nytter det ikke, at jeg ikke kan yde mit bedste, for det ville jeg ikke bryde mig om. Jeg deltager 100% eller slet ikke!
Den tvivl, jeg havde, om jeg kunne klare belastingen, fik jeg så prøvet af, ved at jeg 'arbejdede' med alt, hvad jeg kunne bidrage med ude i Huset, og jeg klarede det til UG med både kryds og slange! En fantastisk følelse at lykkes med det, og nu er jeg mere sikker på, at jeg nok skal klare kongressen.
Nu mangler jeg bare at komme i sauna! Jeg skal jo over til 40-45 graders varme - fugtig varme - så jeg har udtænkt, at jeg i en sauna kan teste mine reaktioner og min astma! I øjeblikket er jeg ved at de-sensibilisere mine lunger ved at tage medicin forebyggende. Selvom jeg ikke har symptomer i øjeblikket og egentlig ville have ladet være at tage medicinen, så synes jeg, at det virker rigtigt, at jeg bygger et godt forsvar op inden rejsen.

Malingen går egentlig stadig OK, selvom jeg ikke får sat penslen på lærredet så ofte, men med alt det andet, der optager dagene, er det helt i orden. Ingen frustration for øjeblikket over det. Inde i mit hovede er jeg ved at male Heidis maleri(er), så hun bliver tilfreds. Imorgen regner jeg med at hente lærred no. 2 og komme igang med undermalingen.
Den 9. køres jeg til 2020-gruppens udstillingssted i Valby, så jeg kan deltage i en fernisering - Ninnas - og så jeg kan få byttet mine egne billeder om, så jeg kan få solgt noget.
Det vil ske nu!
Noget vil ske nu!
Det blive spændende at ske, hvad det er!

maj 23, 2011

Kender du det?

Kender du det, at du ved lige præcis, hvad du skal skrive i en mail, et brev, blogindlæg eller lign. og så når du sætter dig, så er der bare helt blankt i hovedet?
Det sker meget ofte for mig. Noget sker, og jeg tænker på, hvordan jeg kan dele det med Facebook-venner eller i en af mine blogs. Når så jeg kommer til tastaturet, er den sjove, lette, klare tekst psst forsvundet. Det er virkelig irriterende, altså! En anden forstyrrende ting er, når jeg 'lige' skal ordne noget på computeren - mail eller så'n - og så er der noget galt med et program, eller også er computeren bare blevet dybt fornærmet over noget, og vil slet ikke virke. Så er det i gang med at finde ud af at opdatere eller måske downloade programmet - applikationen, som det meget fint hedder 'nu-om-dage' - fra nyt og håbe på, at den tidligere opsætningen af programmet bliver husket et sted i mylderet af nuller og ettaller. Ellers er det også med at huske, hvordan pokker det var, at jeg gjorde sidst - for år siden!
Jo, det er blevet meget nemmere med nogle ting, men mere besværligt med andre. Som Irli tit siger: der er et vejet gennemsnit, som er nogenlunde det samme! Det var så også lige en frisk genskrivning af det udsagn, som jeg overførte hertil! Det er egentlig noget andet, hun mener - altså i en anden sammenhæng, men om jeg kan huske den oprindelige??? Huske - mig? Niksen! Jo, det er vist noget med, at vi alle har nogle ting, der er nemme for os og nogle der er sværere, men det vejede gennemsnit skal nok vise sig at være det samme. Sådan bliver der ingen, der er mere end andre på en måde. En dejlig måde at se tingene på.
Alting står i rejsens tegn i mit hus såvel som i mit hovede. Som ung rodede jeg nogle ting ned i en rygsæk og afsted gik det, men faktisk lige siden jeg var i mine 20-ere, har jeg dyrket det med at være godt forberedt.
Nu er den evne blevet helt nødvendig, for der er mange ting, der ikke kan ordnes i sidste øjeblik mere. Terroristtrusler bl.a. gør, at papirarbejdet ikke bare kan taget let før en rejse. Så er det at rejse så også blevet en udfordring af fysisk art, og jeg føler, at jeg er ude og bryde grænser ned i læssevis. Smadderhyggeligt, men også anledning til noget sved på panden.
Heldigvis er jeg i en god periode, så jeg har mulighed for at reagere bare tilnærmelsesvis, som det har været sædvane for mig så længe jeg kan huske: Fysisk arbejde! Det er godt nok ikke så udtalt som før, men jeg får alligevel lavet nogle små-reparationer, og så har jeg syet mig en hat!

Den skal jeg have med til Harry Potter Kongres i Orlando!
Jeg vil selvfølgelig hævde, at det er drageskind - det grønne over skyggen, og jeg hævder også, at det, som kunne være 'bare' en hammer også er en tryllestav! Anden forklaring er der ikke til, at jeg kunne flikke sådan en hat sammen. - Men iøvrigt, så brugte jeg altså hammeren også, for tekstillim virke bedst, når det presses sammen under højt tryk. ;-D