Jeg må hellere se at få skrevet dagens sidste tekst, selvom Tommy Lee Jones er på flimmeren.
Ville bare fortælle, at jeg igen I år deltager I NaNoWriMo, selvom jeg ikke starter en ny historie op. Den roman, jeg startede på sidste år, er stadig under udarbejdelse og jeg synes selv, den er rigtigt god. Når nu jeg har haft en engelsk-talende indover til at stramme sproget op - måske endda give mig nogle råd om selve historien, så skal den videre på en eller anden måde. Jeg har endnu ikke besluttet hvilken.
Så det, jeg skriver I år, bliver opdateringer af mine blogs, forskellige facts, jeg henter på biblioteket og nettet samt tanker om dit og dat. Det er ikke til at sige, hvad det kan bruges til, men jeg har undervejs I processen det forløbne år savnet et sted at hente såvel som placere inspiration andet end fra nettet. Fysik, kemi, biologi - alle de fag, jeg altid har været fascineret af. Der må være noget, jeg kan bruge på et tidspunkt.
Da klokken var 12 idag vågnede jeg med et sæt efter jeg havde sovet næsten 5 timer I samme stilling. Det er 3. Dag af NaNoWriMo og jeg havde endnu ikke skrevet så meget som eet ord, men jeg havde dedikeret hele dagen til projektet og nu nærmer klokken sig 22 og jeg nærmer mig 4000 ord. Ikke dårligt - slet ikke dårligt!
Gennemsnittet pr døgn er lidt over 1600 ord, så jeg mangler ikke meget for at være up-to-date. Det er dog lige nu en smule svært at koncentrere mig, for jeg er træt som bare fanden.
Hov, jeg har også lavet mad indimellem. Både til idag og de næste mange dage. Idag var det fish&chips - hjemmelavet - med fabriks-remoulade. Ikke helt ophidsende, men næring ikke desto mindre. Til de næste dage har jeg lavet noget oksebov med en masse grønsager. Jeg tager stilling dag for dag, om jeg må få nogle kartofler til. Kroppen skal have den næring, den har brug for, men helst ikke for meget andet. Vægten skulle gerne fortsætte nedad, så jeg ikke bliver ved at belaste den så meget.
Al den positivisme kom fra den dag jeg fik den sidste diagnose. Det hele blev virkelig rystet - på plads!
Egentlig gav jeg jo op!
Det var nok det bedste, jeg har gjort nogensinde. At give op! Jeg lever uden så mange forventninger nu. Det har befriet en umådelig mængde energi og jeg bliver bedre og bedre til at strukturere, som jeg fortalte om I indlægget før dette. Strukturen giver frihed. Ikke dårligt!
Malerkursus igen I morgen.
5 timer imorgen med at lære nye tricks. Det er ligesom at lære en ny leg. Når nu ryste-sygen tager til, er det vigtigt, at jeg har nogle teknikker klar, der kan bruges, selvom jeg har mindre kontrol til den tid. På den måde kan jeg stadig udtrykke mig, selvom det til den tid formentlig vil være helt anderledes end nu. Det er ikke fordi jeg bekymrer mig, men det gør ikke noget, at jeg ser glæden ved at skabe historierne og muligheden for at det kan være til gavn også I det videre perspektiv.
Filmen er færdig,
Men der er jo altid en anden tv kanal med noget interessant. Mestendels finder jeg andre ting at se på I kuk-kassen, fordi jeg er smadder træt. Der er pakket taske og både morgenmad og frokost er klar I køleskabet. Hovedet snurrer og benene er tons tunge.
Nej, nu vil jeg gøre mig klar til natten og lukker derfor ned nu.
Vi ses - måske allerede I morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar