2014

Det kan da ikke passe, at der allerede er gået et helt år?

JO, det er der. Et meget mærkeligt år, men der er ikke de store ophidsende oplevelser ... eller ... der var lige en rejse, der gik så meget galt, som noget kunne, uden at det var hotellet eller landet, der var noget i vejen med.

Rejsen var en bustur til Polen - Korobzeg (eller sådan noget), som er en turistby i nord-Polen - arrangeret af Dansk Handicapforbunds Ishøj afdeling.

Set i bakspejlet var det heller ikke arrangementet som sådan, der fejlede noget. Det var simpelthen menneskene. En godt sammentømret gruppe, som vi (Irli og jeg) kom og forstyrrede. En chauffør, som var stresset ad h.... til, fordi der var andre (kompetente) meninger om, hvordan tingene skulle skrues sammen. Inkompetente meninger var der en hel del af og jeg gav helt op.
Aldrig har jeg været så tavs så længe! En hel uge, hvor jeg næsten udelukkende talte med Irli. Og havde hun ikke været med, havde jeg taget tog, fly - hvad som helst - for at komme hjem. Det er ikke rart at være i vejen for andre, og det ser ud til, at det er jeg en hel del. Eller måske er jeg ikke, men føler det bare? Det er nu nemmere, når jeg bare bliver hjemme for mig selv.
Vi rejste og det var i sig selv et stort spring, som jeg på en måde nød at tage.

Men nu kender jeg min næste store opgave: At finde en måde at omgå følelsen af at være i vejen.

Der er ingen tvivl om, at jeg indimellem er en bitch og ikke alles kop te, men min følelse af, at jeg hele tiden er i vejen for andre, er vist ikke helt realistisk. Faktisk kan jeg bedst lide at være for mig selv med få undtagelser. Alligevel er jeg begyndt at deltage i en holdaktivitet på dagcentret nede for enden af bebyggelsen, hvor jeg lærer billedvævning. Der er ikke undervisning som sådan, men medlemmerne hjælper hinanden med at lære alle tricks'ne. Der egentlig ganske hyggeligt på det hold, jeg er kommet på. Andre går op i diverse intriger og skuffelser, som selvfølgelig OGSÅ kan findes, hvor der er mange mennesker, men jeg er komplet ligeglad med de negative ting, og kæmper en lille kamp for at få lov at blive fri for at høre om dem. Det skal nok lykkes.

Maleriet er stadig en aktivitet, jeg nyder. Ikke så meget er blevet lavet i år, for jeg har også projekter, der skal ende med at huset bliver bedre indrettet og får bedre funktioner. Ny seng og nye klæde-/opbevaringsskabe er indkøbt for lånte penge. Der er flyttet om og forbedret alle vegne og det tager tid og energi på en helt anden måde end før 1999. Nu er det projekt ved at være til ende og mit hus er ... mit.

Den største nedtur i året fik jeg, da det gik op for mig, hvor nederen det dér rystesyge (Tremor Essentiale) kan være. Familie og venner hjalp mig heldigvis og jeg undgik det store sorte hul, som jeg ellers har kunnet falde i tidligere. Jeg er meget heldig at have de mennesker i mit liv. Jeg skal nok finde en måde at leve med det på.

"Heldet følger de tossede" - det ordsprog kan jeg godt være et eksempel på, for jeg er dybest set smadderheldig på så mange måder. Jeg ønsker mig noget og så kommer det. Der er bare det med at passe på, hvad jeg ønsker mig, og hvordan det kommer. Så det gælder om at jeg skal tænke mig om - hele tiden.

Juleaften 2014 skal vi til Kasper og Joey. Det glæder jeg mig meget til.

Der er nu meget andet, jeg også glæder mig til:

* BRYLLUP!!! YAY! Ungerne skal giftes i august. Fantastisk.

* Der er en væg ovre i Sol/Sauna/Kondi-klubben her i Gadekæret, som jeg er blevet bedt om at lave et maleri på. Det er en fed udfordring og jeg er vildt glad for at have fået den.

* Haven fungerer optimalt og nu er det kaninernes tur til at få lidt forbedringer, så burene skal have en lille tilbygning, så de frit kan løbe ind og ud hos hinanden og få et lille ekstra område, der kan være rart at være i når de er tvunget til at være lukket inde. Det bliver godt.

* Et helt værelse kun til at udfolde mig kreativt, selvom jeg ikke kun udfolder mig derinde, men f.eks. har væven i alrummet, læser i soverummet, og strikker inde i stuen. Men at have tingene samlet i nogle faste rum giver færre skridt at skulle gå og mere energi til det sjove. Huset er perfekt til mig.

* I det hele taget fortsat at glæde mig over mit held.

... og så var der lige en bog! Den er ikke glemt, bare lagt lidt til side. Det handler om at jeg får modet til at tage fat igen og selvom jeg ikke anses for at være modig, skal det nu nok lykkes mig. Det meste lykkes for mig, når bare jeg finder det rigtige fokuspunkt. Og det er jeg egentlig rimeligt god til. Det tager bare lidt længere tid nu om dage.

Tid - det har jeg heldigvis masser af.