Det er hårdt at være ung

Der er ingen tvivl om, at det er hårdt at være ung, så det er der ingen rigtige argumenter imod, men en del af problemerne er desværre selvskabte, så jeg må jo se, om jeg kan komme til at blive bedre til at undgå dem her i min ungdom.
Idag fik skruen ikke for lidt, da jeg omsider måtte hive hele registret frem og få nogle aftaler gennemført med teenageren, men hold da helt kæft, hvor er det dog spild af energi, at det skal komme så langt ud, som at jeg skal råbe - meget højt og længe - bare for at få en allerede indgået aftale om at få ryddet op ført ud i livet. Det liv, det føres ud i, kunne være så meget hyggeligere uden dramaet.
Det, jeg hader allermest i verden, er, at jeg skal fremstå som den urimelige/irriterende og lidt latterlige!
Er der noget, der kan få mig til at overveje at blive eremit, så er det altså, når jeg bliver tildelt rollen, som den overdrevent 'moderlige', for det kan jeg slet ikke se mig selv i rollen som?, men det er igen sket her i weekenden.
JO! Jeg er omsorgsfuld overfor mine venner og familie, hvor jeg synes, at jeg kan bruges og/eller bliver bedt om det, men ellers synes jeg faktisk, at jeg meget ofte afventer tingenes gang, for det er egentlig ikke altid, jeg har mulighed/lyst til at gøre noget, men det er så også meget sjældent, at jeg ikke udtrykker min mening om ting, og der kan det da godt være, at nogen opfatter, at jeg vil bestemme noget, men Gud fri og bevare mig! For det gider jeg faktisk meget sjældent! Hvorfor skal det at udtrykke en mening om noget, opfattes som et ønske om at ville bestemme noget som helst! Jeg kan slet ikke se det! Men når jeg får at vide, at sådan opfattes det, så må det jo være 'rigtigt' og så kommer der en nærmest umulig opgave med at lære at holde min kæft! *SUK* - det er vist en dødfødt sejler?

Nå, men det er så kommet op igen for xxx-ende gang, så jeg bliver nok nødt til at gen-overveje, hvad det er, der giver denne reaktion fra andre, når nu jeg slet ikke ser, at det var intentionen. Det værste i verden er at skulle analysere egen opførsel og finde et mønster, og jeg har foreløbig - når jeg har spurgt mig for - ikke fundet et svar fra andre, jeg kunne forholde mig til mht. at få ændret noget, og i mellemtiden - som f.eks. idag - er jeg bare så træt, at jeg ikke reagerer helt hensigtsmæssigt, men så må det være sådan for nu!

Årh, jeg er bare udkørt og kan ikke rigtigt se, hvordan jeg skal få hvilet ud sådan foreløbig, hvilket faktisk er det sværeste - ikke at kunne se, hvornår der er mulighed for at 'trække stikket ud'! Kunne jeg bare en gang imellem få sovet igennem - og ikke kun få sovet, når jeg har feber - så ville en del være lettere.
Samtidig er det også meget vanskeligt at fravælge nye oplevelser og samvær med andre mennesker. Især venner og familie undværer jeg meget nødigt, men der er også nogle nye venner inde i billedet for tiden og det er altså meget spændende og lærerigt. Nysgerrig! DET har jeg bestemt intet imod at få stemplet som, for det er jeg!

Onsdag kommer den næste gæst, og på en eller anden måde ved jeg, at det bliver noget helt specielt. Giver det mening? Det, at se frem til noget positivt er noget helt særligt, som giver en boblende fornemmelse indeni.
Hm! Jeg må vist hellere se at finde tid til at få malet noget - og helst i en fart, for det kan få ryddet lidt op i alle tankerne, tror jeg. Der er alt for mange billeder og tanker derinde i hjernekisten.

Det er vist tid til at få hvilet lidt inden næste 'slag'! Godnat.