april 07, 2010

Fødselsdag er ovre


Det blev en skøn dag og masser af mennesker mødte op. Dagen før havde jeg brugt alle mine kræfter på at lave kager og gøre huset klar til invasion - selvom jeg var usikker på, om nogen huskede, at jeg havde 'lovet'/truet sidste år med, at der skulle være åbent hus med masser af kage hvert år på min fødselsdag! De huskede det!!!
Lillebror og hans kone kom også og det var så hyggeligt at se så mange kærlige, gode mennesker i mit hus.
Idag var jeg så HELT FÆRDIG!!! Jeg skulle have været til fernisering, men udsatte det til en af de næste dage, hvor jeg vil mødes med svigermor og få en kop kaffe, mens vi ser udstillingen.
Pludselig gik jeg helt amok - agtigt!
Det var tid at gøre klar ude i burene ved kaninerne og jeg tog 'kanin-jakken' på og gik ud for at gøre det! Men der var så dejligt. Der var lunt og rart og jeg fik en ide med kapillær-kassen og fik placeret den. Så var der jo lige krukkerne, der kunne placeres efter en ny ide var i mit hovede. Så var der lige nogle kasser med hø, der kunne placeres, så pladsen omme bagved kunne blive ryddet op. Så var der lige nogle planter, jeg havde købt til at lyse op i haven til min fødselsdag, men som jeg ikke havde haft mulighed for at plante, fordi det regnede hele dagen inden festen, og dem fik jeg så plantet! Og så ... puha - jo, jeg fik også ordnet ved kaninerne, selvom det ikke var den store rengøring, men bare lidt hygge-oprydning.
Da solen var helt væk og det var blevet svært at se noget derude, var der gået 2-3 timer og jeg er nu godt brugt! Jeg tror, jeg vil bryde min diæt og tage mig lidt is nu! Jeg har 'fortjent' det! hehe.

Ingen kommentarer: