april 24, 2010

En hyggelig dag.

Egentlig startede dagen idag i onsdags!
Irli havde brug for hjælp til at få boret nogle huller i de bærende betonvægge, og jeg havde lånt Birgitte's borehammer og vi var ENDELIG raske begge to! Det var mange ting, der skulle passe sammen, men ikke alene gik det godt med at få sat billeder op, det endte med, at der blev så fint og støvet af, at det var en fryd!
Hårdt arbejde for mig, trættende ud over alle grænser for Irli, men begge havde vi smil på læberne. Torsdag tog jeg så en dag i sengen og en aften i stolen, mens Joey og K. tog op til Irli og hjalp med at få smidt affald i containerne og et gammelt fjernsyn kom i kælderen til senere at blive kasseret, når det kan lade sig gøre. Det blev den helt store udrensning, tror jeg!
Idag startede så som noget rigtigt lo.., men så fik jeg først en sms om, at Birthe ville sende en bøn ud om, at jeg skulle sove i 3 timer - hvilket jeg faktisk gjorde - og så kom jeg senere op og fik sat nogle små hylder op herhjemme nu jeg havde borehammeren her, og en brandalarm blev også monteret! Så gik der pludselig brand i konen og jeg gik i gang med at male!
Kirsten havde været her forleden og givet mig nogle råd om komposition, og Kisser havde været forbi og kommet med ideer til nogle af billederne, så nu havde jeg vendt tingene i mit hovede nogle dage og forsøgte nu at finde ud af, hvad jeg kan bruge og hvad der ikke kunne bruges.
Det blev smadder godt og pludselig dukkede Birthe op i telefonen og spurgte om hun kunne komme og spise sammen med mig!
Jeg havde faktisk ikke noget mad sådan til idag og havde ikke lyst til noget, så det kom jo egentlig meget belejligt, men mens Birthe lavede mad, fik jeg lige malet lidt mere, og kunne mærke, da jeg sluttede for at spise, at det var i tide, jeg fik standset af hensyn til min ryg!
En dag fuld af 'tilfældigheder', der gjorde dagen helt fin i enden!

april 07, 2010

Fødselsdag er ovre


Det blev en skøn dag og masser af mennesker mødte op. Dagen før havde jeg brugt alle mine kræfter på at lave kager og gøre huset klar til invasion - selvom jeg var usikker på, om nogen huskede, at jeg havde 'lovet'/truet sidste år med, at der skulle være åbent hus med masser af kage hvert år på min fødselsdag! De huskede det!!!
Lillebror og hans kone kom også og det var så hyggeligt at se så mange kærlige, gode mennesker i mit hus.
Idag var jeg så HELT FÆRDIG!!! Jeg skulle have været til fernisering, men udsatte det til en af de næste dage, hvor jeg vil mødes med svigermor og få en kop kaffe, mens vi ser udstillingen.
Pludselig gik jeg helt amok - agtigt!
Det var tid at gøre klar ude i burene ved kaninerne og jeg tog 'kanin-jakken' på og gik ud for at gøre det! Men der var så dejligt. Der var lunt og rart og jeg fik en ide med kapillær-kassen og fik placeret den. Så var der jo lige krukkerne, der kunne placeres efter en ny ide var i mit hovede. Så var der lige nogle kasser med hø, der kunne placeres, så pladsen omme bagved kunne blive ryddet op. Så var der lige nogle planter, jeg havde købt til at lyse op i haven til min fødselsdag, men som jeg ikke havde haft mulighed for at plante, fordi det regnede hele dagen inden festen, og dem fik jeg så plantet! Og så ... puha - jo, jeg fik også ordnet ved kaninerne, selvom det ikke var den store rengøring, men bare lidt hygge-oprydning.
Da solen var helt væk og det var blevet svært at se noget derude, var der gået 2-3 timer og jeg er nu godt brugt! Jeg tror, jeg vil bryde min diæt og tage mig lidt is nu! Jeg har 'fortjent' det! hehe.