Energitilførsel

Joey og K. kom idag, fordi de skulle hente nogle ting. Det endte så med, at de glemte tingene, efter vi havde haft en herlig eftermiddag med meget gode pandekager, som jeg bagte, fordi jeg syntes, der skulle festes lidt. Vi ringede efter farmor, så hun kunne hilse på ungerne og hygge med.
Da de alle var gået igen, var her så meget god energi, at jeg fik lyst til at få lavet noget af alt det, der har ligget og ventet på en kærlig hånd.
Pludselig var det skab, som Joey var flyttet ud af, ryddet op! Så gik jeg videre med at ordne forskellige ting i skabsrummet og der kom mere og mere fri plads, hvor jeg tidligere bare havde placeret ting, uden at gøre det særligt hensigtsmæssigt. Der er jo ikke altid energi til at være ryddelig i hverdagen.
Reolen i gangen blev også genstand for opmærksomhed alt imens mit hovede summede af tanker omkring Joey og eftermiddagens gode stemning og pludselig var det tid til aftensmad, men selvom kroppen havde lyst til pause, var det ikke velkomment, at jeg måtte afbryde.
Risengrød - de der 3-minutters flager - blev produceret, samtidig med at køkken og bordet i stuen kom under kærlig behandling - og det middagsmåltid, der var påbegyndt halv syv, satte jeg mig til at spise ved 8-tiden (altså PM).
Nu snurrer det med tanker om nye muligheder for at organisere (og smide ud) de mange ting og sager, jeg har her, men også af, at jeg skal til psykolog (Smerteklinikkens) imorgen, og mens jeg sidder her med en kande te, får jeg læst det materiale, jeg har fået af Joey, om hendes behandlings status, og det er både vemodigt og godt at få læst. Tankerne flyver hurtigt mellem mit eget og Joey's!
Vemodigt, fordi det er sket for Joey, men godt, fordi det er gode kræfter, der støtter hende. Det er klart for mig, at det meste af den energi, jeg har brugt idag, efter de tog hjem, handler om at aflede mig selv. Der er jo ikke noget, jeg kan gøre for Joey, andet end at kramme hende, når jeg ser hende. Det er ikke mere min opgave at være det aktive og det er lidt heldigt, for jeg har virkelig ikke forstand på psykologi/psykiatri. Vi har faktisk grint sammen af, at det eneste område indenfor sygdomslære, hvor jeg ikke har nogen særlig forstand, er det, der har 'ramt' hende.
Psykologi er det eneste område, hvor jeg ikke har haft lyst til at lære mere, end lige det mest basale?
Så det er virkelig udenfor mit 'arbejdsområde' som mor og behandler, Joey bevæger sig i, og måske er det lige det, der var 'hensigten' med det - hvis der er noget mening med det altså? Nu har jeg en hang til at skele til 'meningen' med ting og nogengange skal jeg lade være.
Noget energi er ellers blevet brugt på at lave et navneskifte. Jeg har søgt og fået tilladelse til at tage min og Leas fars navn; så er Lea heller ikke så alene nu, hvor hendes storesøster hedder et samme til efternavn. Tina Olivia Munch.
Det er mærkeligt at have et nyt navn. Olivia har jeg valgt, fordi jeg har kunnet lide det så langt tilbage, jeg kan huske.
Nu er jeg bare så træt, at det føles, som om min krop bliver splittet og jeg kan mærke et anfald (Trigeminussen) komme, så jeg må hellere tage mig af det og gøre klar til at gå i seng.