Manuskriptet til den bog, det gerne skulle ende ud i, bliver bedre og bedre. Jeg befinder mig som en fisk i vandet, når jeg bevæger mig rundt i historien, og er ikke træt af at forbedre og rette den til endnu.
Nu er jeg faktisk ved at komme så langt, at jeg vil oversætte den til dansk, så jeg kan søge efter nogen til at læse den. Jeg søger rundt på nettet efter facts, som kan gøre de enkelte detaljer mere virkelige, og har spurgt en amerikansk jurist om hjælp til oplysninger vedr. retssystemet derovre. Endelig har jeg noget at bruge min medfødte nysgerrighed til!
Det er blevet både nemmere og sværere at få tingene til at hænge sammen i det virkelige liv.
Det er nemmere at være til, fordi jeg bruger min hjerne til noget sjovt, så snart jeg kan, men også sværere, fordi der er stadig hele dage, hvor jeg ikke magter at gøre andet end bare at sidde - ikke engang være til! Det bliver jeg frustreret af, og forsøger nu at få den frustration kanaliseret over i at bruge min fantasi til at arbejde, selvom det jeg finder på, måske ikke bliver skrevet det ned lige med det samme.
En evindelig balance-gang.
Der er det, at når jeg er i min fantasi, så er jeg pludselig fri for at være koncentrere mig om 'bare' at komme igennem dagene. Dér er jeg, den der bestemmer og behersker - ikke bare smerterne, men også andre ting, der kan være stressende. Jeg har fundet måder at tackle følelser på i min fantasi, så de pludselig er dele af 'historien', istedet for at spænde ben for mig. Det bliver et spændende næste skridt, når jeg kan gøre det samme med virkelighedens stressorer. Så det er bare om at øve sig.
Nej, der er ikke noget 'bare', om nogen ting der skal ændres, når de befinder sig i sindet og/eller erindringen. Det er benhårdt arbejde, og når der er hele dage, hvor der ikke kan ske noget som helst væsentligt fordi energien ædes op både af smerterne og erindringer, er det en noget langsommelig proces, og jeg er ikke fantastisk til at klare langsommelighed. I det hele taget, er de ting, jeg er fantastisk til at klare, ikke helt gået op for mig. Endnu er super langsom proces, men det ville være skønt at klare virkelighedens liv lige så godt, som jeg klarer livet i historien. Hvis det handler om at være parat, viljestærk og målrettet, skal der nok være lys forude. I det mindste håber jeg stadig.
Noget nyt er der da sket, når det gælder virkeligheden, og endda noget meget væsentligt! Jeg er begyndt igen at kunne sove. Selvom det ikke er en lang dyb søvn, er det alligevel noget, jeg mærker. Det viser sig, at det handler om at finde det rigtige tidspunkt at stå op på, og ikke så meget hvornår jeg går i seng. Så det er lige før, jeg føler mig normal! - men også kun lige før! Og at få dagen igang kl. 10 om formiddagen, giver altså nogle bedre muligheder for at hele 'dagen' ikke er gået, når jeg endelig får øjne. Mærkeligt, at det 'bare' var tidspunktet, der skulle rettes til.
Foråret derimod kommer buldrende ind over den lille have. Kaninerne har følt det i lang tid og reageret på det, som kun kaniner kan. Følelsen af forår får det til at krible efter at komme igang derude, men vinden er så kold stadigvæk, at jeg hurtigt går indenfor igen! Jeg vil køre over med lidt stor-skrald idag, så det alligevel føles, som om der er noget, jeg har udrettet. Lykkes det ikke, er der altid en lørdag mere - og en mandag mere! På den måde, er der ikke så langt til jul!
Maleriet kører derudaf. Jeg er igang med endnu et kursus i Kunstforeningen. Jeg er helt færdig med det, som hører til min historie:
Det sjoveste, jeg oplever for tiden, er at jeg kan blive glad for noget, jeg selv har skabt på en helt ny måde! Jeg er SELV glad for min historie, jeg er SELV tilfreds med mit maleri. Og på en eller anden måde, kan det godt hænge sammen med det at kunne sove! Det kan også hænge sammen med måden, jeg bruger mit hovede for tiden. Meget er muligt, men det er ihvertfald herligt at kunne opleve noget positivt ved det, jeg er!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar