Jonstrup Vang viser sig at være en institution for handicappede voksne og jeg synes, det virker som et rart sted, men det er jo en institution og det giver mig altid en følelse af vemodighed, når jeg befinder mig sådanne steder! Det er en fin mulighed, jeg her har fået, for at udstille mine malerier i rum med forskellig belysning og masser af plads. Jeg følte mig noget uforberedt, men der blev skaffet løsninger og min værkøjskasse viste sig handy, kun manglede der snor/ståltråd. Så det bliver tilsat til næste gang - hvis der bliver en næste gang.
Så hårdt et arbejde, som det viste sig at være, er et problem for mig at lægge over på andre - spørge om hjælp til. Det kan godt være, at der er nogle, der synes, det er ok at hjælpe, men jeg har svært ved at synes det er ok! Og så er der transporten oveni! Ikke små ting at bede om. Og ikke noget småt offer at bringe.
Der skal noget af en åbenbaring til for mig, for at jeg fortsat vil udsætte mine omgivelser og mig selv for det store pres.
Men her og nu er udstillingen oppe og det blev meget hyggeligt, så måske er der også nogle, der køber nogle billeder og så skal det nok gå for denne gang. På billedet er vist, hvordan alle mine små billeder kunne tage sig specielt godt ud - Ninna's sjove trolde og hyggelige planter. Gode forhold.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar