oktober 06, 2009

En success weekend

Det blev en rigtigt god weekend!
Johannes fødselsdag blev markeret meget begrænset, ved at hun, hendes onkel og jeg spiste en dejlig middag sammen hos farmor Irli på selve dagen. Johanne havde nemlig valgt at lave en hyggelig film-weekend med de af hendes venner, som bor langt væk og hun derfor ikke ser så ofte. Så der kom et par stykker fra efterskoletiden, nogle fra astmalejren(e) og så kæresten!
Hele ugen inden havde vi travlt med at være sikker på, der var noget at spise, håndklæder, et gulv i Johannes værelse og andre småting og samtidig lige have styr på helbred, kræfter og økonomi.
Det sidste lykkedes ikke, men alt andet klappede og de første kom fredag aften og den sidste tog afsted mandag morgen! En fantastisk oplevelse - ingen tvivl om det.
Der blev ikke taget afslørende fotos, for det havde vist ingen tænkt på. Der blev set film, spillet spil, snakket, gabt, hygget, kigget ud på regnen, løbet rundt i regnen og ... øh, resten har jeg glemt. Det eneste, der ikke gik som Johanne havde forestillet sig, var det med at overnatte på loftet! Det er ned til 3-5 grader om natten, så heldigvis gik de alle sammen væk fra den del af planen. Nogle lå i Johannes værelse, 2 i skabsrummet og 2 i al-rummet! Så var der alligevel også plads til at jeg kunne være nat-aktiv.
Så idag - mandag - fik jeg endelig sovet! 1 time før Johanne skulle op og i skole og så faktisk en god søvn op ad formiddagen! Det var bare skønt. Nu varer det nok kun en uges tid eller to for at jeg bliver færdig med at rydde det sidste op, for lige nu gider jeg ærlig talt ikke!

Ingen kommentarer: