Så blev det endelig tid at se til blomster-krukkerne. Jeg havde en fornemmelse af, at det var en god ide og ganske rigtigt, der var masser af lange spirer fra tulipan-løg, og nogle andre jeg har glemt, hvad er.
Jeg længes meget efter en tid, hvor det bliver muligt at sætte mig ud i lyset med en kop kaffe og snakke fornuftigt med kaninen. Nu, hvor jeg er i gang med at læse bøger igen, bliver det ovenikøbet til mange flere timer derude, hvorimod det var lidt besværligt at se TV der ude fra haven!
Thomas og Ann har vist mig deres nye hus henne i Bøgelunden (nabo-bebyggelsen) og det var rigtigt hyggeligt derovre, selvom de ikke havde noget køkken endnu. Det bliver sjovt for dem begge at starte helt forfra sammen, for så er der ingen af dem, der har fortrinsret/historie i huset.
Humøret, ja det svinger stadig noget, men jeg arbejder på sagen og nu har jeg faktisk haft en hel uge uden at have egentlig feber, så mon ikke der er lys for enden af tunnellen?
Der er stadig mange udfordringer, jeg bliver konfronteret med, som handler om at acceptere mit liv og de smerter, der nu en gang er. Det er overraskende for mig, at det er en så langsommelig og kompliceret proces - nærmest som et mangehovedet uhyre, for jeg mente oprindeligt, at det måtte være en lineær proces, som, når først problemerne var afdækkede, var det kun en spørgsmål om at finde løsninger, og så var det overstået - livet kunne gå videre.
Det er er det så ikke.
Der dukker hele tiden nye ting op, såvel som gamle spøgelser, der lige skal se, om de kan få lov at spille en rolle igen, og det er faktisk ret irriterende. Her mener jeg selvfølgelig min forhistorie, som jeg ville ønske bare kunne "holde kæft" for tid og evighed, fordi den er så trættende for mig - og sikkert også for andre. Men det gør den ikke!
Jeg har købt en bog (!), som jeg håber, er bedre end de tidligere, jeg har læst om emnet, men det vil vise sig. Den hedder: "At hele sårene", skrevet af Ellen Bass og Laura Davis og den er ihvertfald skrevet, så den er nem at slå op i mht. emne-oversigt og afsnittende er overskueligt korte. Lovende allerede dér.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar