maj 26, 2008

Als erobret

Så har vi været til forældredag på Als søndag, hvor Johanne har fået at vide, hvem hun skal vaske op sammen med :-D
Det er et forrygende sted med en blandet oplevelse af moderne og meget gammelt på slottet, men også med enkle regler.

Natten til mandag begyndte Johanne så at blive syg, så nu har hun ligget med over 39 i feber og klynket hele dagen. Det hjalp lidt at få 2 panodil og noget vanille-is, men ellers gider hun ingenting.

Nå, nu vil hun have skruet ned og jeg sidder og hygger med min HP-fanklub på nettet, mens jeg ser film. Kaninen er passet, men den var altså ikke til at få ud i det vejr, vi havde idag. Regnvandstønden blev helt fyldt, planterne vandede regnvejret også, så nu er det bare at hygge videre og så se at få ryggen til at falde til ro.

Ingen kommentarer: