juni 24, 2008

Endnu en bytur!

Så måtte vi afsted igen til Magasin for at købe tøj til Johanne.
Der må gerne være en del styr på hendes tøj, før hun skal på efterskole, men det skal jo også være før vores genhusning, for vi kan ikke komme tilbage her til huset før det er færdig-gjort og hente noget, hvis vi glemmer at tage det med.
Det mærkelige er, at inden for den sidste måned er det lykkedes for hende, at få ødelagt 3 par bukser! Det er stadig en gåde for mig, at bukser "kun" holder omkring 1 år - bare fordi bukserne bliver vasket hver uge og udsat for diverse ture ned ad gelændere! Altså! Jeg har truet med at sætte store røde hjerter i rø... af hendes bukser, men hun ser meget mærkelig ud i hovedet ved tanken.

Vi fik købt en masse, for miraklet ville, at vi lige havde fået en rekvisition til Magasin fra Børnenes Kontor, og det gjorde, at der var penge nok til næsten alt, hvad hun skal bruge - ja, det tror jeg altså nok!
- Men det næste mirakel var altså, at da jeg ville spise i restauranten (vi spiser ikke tit ude, men Poul havde givet økonomisk mulighed, og der er så god mad derinde) så valgte Johanne altså en stor tallerken SALAT. ... JO - GRØNT ... og hun spiste det hele! ... og hun levnede af hendes spareribs!
Ingen af delene er nogensinde set før, så her ved sengetid sidder moren - mig - fallit (kreditkortet ligger og damper), træt, mæt og alligevel smilende til skærmen her, mens jeg gen-oplever, at miraklernes tid ikke er forbi.

Sikke en masse dejlig hjælp vi får! Jeg er meget taknemmelig!

Ingen kommentarer: