juni 17, 2008

Flytning fastsat.

Den 7. juli kommer der 2 flyttefolk om morgenen (!) kl. 8 og så har vi hele dagen hjælp til at pakke og flytte menageriet her. Kaninerne kommer med ligesom blomsterkrukker og tørrestativ og hvad vi ellers kan finde på.
Akvariet bliver nok den største udfordring set sådan her og nu, men lur mig om ikke det skal vise sig at blive let nok for dem? De har garanteret prøvet det før!
Igår søndag nåede jeg faktisk ud i kunstens hus og fik ikke alene set på de billeder, jeg lavede i sidste uge nu hvor de var blevet tørre, men fik også malet et nyt. Så det var heldigt, jeg tog afsted for idag har jeg siddet på tønden næsten hele dagen og med det dårlige vejr, vi havde her, ville jeg ikke være kommet afsted idag alligevel, selvom de, der skulle komme og bese huset kom forholdsvis tidligt.
Jeg er i gang med at gennemgå vores ting for at sætte på loftet, hvad der ikke behøver at være hernede - heller ikke efter genhusningen, og så vil det være lettere at få pakket og ikke mindst pakket ud bagefter! Det bliver rigtigt godt.
Det er jo egentlig kun når jeg flytter, at jeg får fat i alle vores ting og gennemgået dem, men ikke engang sidste flytning, blev der ryddet ud i tingene i den grad, der nu vil blive det. Heller ikke da Irli flyttede over i lejligheden, fik jeg skilt mig af med alt det overflødige, for det er altså nemt at have et loft at stille det op på, som er svært at smide ud - tænk, hvis jeg skulle få brug for den dims, der lige blev smidt ud igår! Det skal jeg altså nu, for jeg gider ikke have det stående oppe på loftet bare for at stå der!
Nu vil jeg bare gå i seng - og være tilfreds med at jeg da fik lavet lidt idag ^_^

Ingen kommentarer: