juni 03, 2008

Hø og halm

Nej, ikke KFUM-eder, men det var hvad fætter André kom forbi med idag. En balle af hver og det duftede helt anderledes frisk end det, jeg kan købe i Bilka og hos købmanden ovre ved Netto!
Ud røg hynderne af hynde-kassen, for jeg øjnede lige, at en balle halm og lidt af høet kunne være deri og opbevaringen af hynderne havde bevist, at der ikke trænger regn ind i kassen. Resten af høet kom i de 2 store tasker, som har været brugt til ... hynder, og som stod inde i skuret!
Så nu har vi ikke nogen opbevaringssteder til vores hynder - de må bare ligge! Hm. Måske en kasse mere? Arh, nogle af hynderne var altså lige til at kassere, så det bliver ikke svært at finde en løsning.
Altså dyrene kommer først, sådan må det være! Så må menneskenes måse altså finde sig i våde hynder eller vente til hynderne er tørre med at sætte sig på dem - hynderne! ^_^

Nu følger vi spændte med i, at Snuske viser sin dominans hver gang de to kaniner bliver sat sammen, så det foregår med seler på dem begge og Johanne parat til at løbe hurtigt, skulle en af dem slippe fra os og jagte den anden. Den lille Juice er allerede begyndt at gøre lidt modstand mod "den gamle" Snuske, så det er vist en kvik størrelse, der er kommet til byen.
Idag fik Juice lov at løbe rundt i haven for sig selv et par timer og det var slet ikke et problem at fange den igen, så Snuske kunne få lov at komme ud og se efter, om der var lavet rod i hendes territorie.

Ingen kommentarer: