Det er min signatur i mine mails!
Indimellem er det så, at der skal kigges lidt dybere i brønden for at finde det, men det lykkes, når jeg virkelig vil! Og vilje - dét er da heldigvis noget, jeg har masser af!
Idag slutter jeg dagen opfyldt af taknemmelighed over, at det var falsk alarm, da jeg i morges blev ringet op fra Johannes skole og fik at vide, at Johanne "nok skulle hjem nu"! - Efter at have trukket vejret lidt dybere et par gange, fik jeg Johanne i røret og fandt ud af, at hun var rigtigt dårlig og ørlede til den store guldmedalje! Nå, men efter at have fortalt hende, at jeg nok mente et termometer og lidt søvn lige skulle indgå i planerne, før hun begyndte at transportere sig nogen som helst steder hen, så fik jeg fat i Jann og Rita i Horsens, som straks sagde selvfølgelig til, at hun kunne komme til dem.
Det er jo bare lidt nærmere at tage til Horsens end til København.
I løbet af 5 minutter havde Jann arrangeret noget køretøj til en eventuel "redning", så var det på plads!
Nu begyndte jeg så den vanskelige proces at tænke! Og det er som sædvanlig en hård tid at komme igennem, for der er mange steder, det kan gå galt, men jeg nåede frem til, at der var noget, jeg ikke syntes stemte, så jeg ringede til skolens kontor, hvor det viste sig, at lærerne først lige var orienteret om, at Johanne var syg, så nu skulle jeg bare lige vente et øjeblik, til de havde været ovre og se på sagerne!
Jamen, jeg syntes jo bare, at jeg ikke havde hørt noget i oplæggene fra skolen om, at børnene ikke skulle kunne opholde sig på skolen ved almindelig sygdom. Det var altså en af hendes kammerater, der havde ringet op, så da hun sagde, det var fra skolen, skulle jeg have spurgt til, hvem hun helt præcist var!
Efter nogle timer kom der besked om, at Johanne havde det meget bedre, så vi afblæste redningsaktionen og afventer spændt, at hun kommer hjem imorgen - fredag, hvor hun tager afsted efter skoletid! Men jeg har talt med hende på telefonen, og hun er ok, så vidt jeg kan høre.
Det er så måske ikke de bedste nyheder, hun kommer hjem til, men et skriver jeg mere om imorgen, for hun skal høre det fra mig først!
Så indtil imorgen er jeg taknemmelig og afventer, hvad universet finder på herefter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar