Så har vi sagt på gensyn

Als er nu beriget med endnu en original!
Johanne er flyttet derover og det gik vist fint! Igår kl. 23 havde hun stadig ikke pakket sammen, men så gik hun pludselig i aktion og gik i seng kl. 1:30 og stod op kl. 7:30 for at fortsætte. Selvom vi knoklede løs fra kl. 8 begge to, var vi kun lige færdige, da Thomas og Ann kom for at pakke bilen sammen og morgenmad blev en hurtig affære, før de drog afsted med fyldt bil og cykel på bagsmækken!
Thomas var temmelig sikker på, at der ikke ville blive plads til alle hendes pakkenellikker derovre på det lille værelse, men jeg har da fået et billede på telefonen, der viser, at der er fint plads, så det skal nok gå!
Der er jævnligt kommet bemærkninger om, at jeg vil savne hende og at det bliver ensomt, når hun er flyttet, men jeg har vendt og drejet det adskillige gange og det eneste, jeg føler nu, er en usandsynlig lettelse og glæde over, at hun får chancen for at komme ud på egen hånd, samtidig med at jeg også får noget tid på egen hånd!
Min nervøsitet op til hendes flytning gjaldt noget helt andet:
Jeg har som barn været ude for så mange skuffelser; planer, der ikke kunne blive til noget (og det måtte jeg da nok kunne forstå, så jeg fik ikke engang mulighed for at VISE min skuffelse) og planer, der blev aflyst, fordi der var et eller andet, jeg ikke havde gjort, som jeg skulle! DET har givet mig uro og nervøsitet når nye ting skulle ske, men jeg har ikke kunnet bearbejde, det før jeg blev bevidst om det, og det kommer stadig til at vare lang tid, før det er igennem møllen, men her var jeg nervøs for, at alt skulle være i orden, for at der ikke skulle ske noget, så hun ikke kunne komme afsted!
Men hold op, hvor er det træls at skulle blive ved at forsøge at forklare, at både Johanne og jeg begge har det fint med flytningen og at vi begge har set det som chancen for at opleve noget godt ved det. Så jeg gider egentlig ikke forklare noget om det mere!

HURRAAAH, min unge har nu MULIGHEDEN for at få en fed og stor oplevelse på egen hånd! Hendes egen mulighed helt og holdent. Jeg er nærmere lidt misundelig, men kun en snert på en smilende måde! Det var sådan en chance alle unge, der har lyst og mod på det, skulle have lov at få! Min indsats har kun været at være med til at gøre det muligt, og så at være der til at tale om alle de ting, der har dukket op og har skullet tygges lidt på!
Alle, jeg har mødt, som har haft deres unger -/selv har været -afsted på efterskole, har fortalt mig, at det var det bedste, der nogensinde var sket for deres unger/dem selv! Så jeg er sikker på, at det bliver helt fedt for hende!
Og tænk på hendes mulighed for at komme væk fra sygdom og "hjælp mig lige med ...", "på tirsdag er jeg/farmor/"en-eller-anden" forresten på sygehuset fordi ..." og hvad der ellers har været, som er en del af vores liv og ganske acceptabelt, men tænk bare at få et frikvarter fra det! Så nu skal der ses fremad og nydes !!!