Lige med eet var det der!
Og det var helt uafhængigt af andre mennesker.
Det var med My Chemical Romance og senere 30 Seconds to Mars BANKENDE HØJT ind i knolden.
Med kaffe på kanden og i koppen.
Et staffeli, vinyl-handsker og en pensel i hånden!
Så var den der!
Maleriet skrider forrygende fremad. Hele hjertet er i gang og i knolden - den lille del, der ikke hamrer i takt med musikken og tænker, at den er lidt glad for, at DEN ihvertfald ikke kan høre den fløjten og sang, der akkompanerer - vælter små fortællinger rundt uden start og uden slutning, men bare spændende!
Helt alene ude i Kunstforeningens Hus og i fuld gang med det, jeg synes, er det fedeste i verden! At skabe min helt egen version af virkeligheden!
Det dér med uafhængigheden er forbeholdent, for når det går godt med Johanne - hun ELSKER at være på skolen, og når Irli er ok, Finn talte jeg med igår og de og alle andre kan altså nå mig på telefonen (jeg er da i det mindste så smart, at jeg benytter telefonens hukommelseskort til musik, for så bliver musikken afbrudt, når der ringes op!), så ... det med uafhængighed, jo, men næsten! Og som det passer mig! Ja, så er det nemt nok at erklære mig uafhængig!
Nu er jeg træt, der er gjort rent og hængt tøj op. Der står en gigant-opvask og får lov at grine af mig og der er Anden på flimmeren! Ka' det bli'e meget bedre? Ja, jeg har endda husket at sætte optageren igang, så Johanne får showet at se også! Yeay, nice!
(Jeg har forøvrigt også spist is - altså efter aftensmaden - en rigtigt lækker og forbudt en ^_^)
Smukt! Og jeg kan stadig huske øjeblikket!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar