Nogengange er det svært at sige goddag og gøre en fremmed til en bekendt, men det er endnu sværere at sige farvel til dem, jeg har kendt.
Idag fik jeg lov at sige et ordentligt farvel til en rar mand, som jeg lærte at kende for mange år siden. Det var ikke muligt for mig at deltage i hans begravelse, men så fik jeg til gengæld mulighed for at besøge hans hjem en sidste gang og det var helt specielt.
Nu sidder jeg og falder lidt til ro efter en lang dag, mens jeg føler, at jeg er meget priviligeret at kende gode mennesker, og husker den sidste gang, jeg var sammen med Jørgen i det hus, der snart er tomt. Det var en god måde at sige farvel på.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar