Øv, vi kunne ikke blive færdige på en dag, men de 2 mænd var rigtigt gode at arbejde sammen med og gjorde virkelig deres bedste.
Så imorgen - idag - skal vi over i huset og gøre det færdigt derovre. (KORS, hvor er det sent og jeg sidder og har tårerne løbende ned ad kinderne uden egentlig at græde - det gør bare så ondt, at det bare løber ud af øjnene! - en mærkelig fornemmelse!)
Johannes kammerat viste sig at være et godt arbejdsjern, selvom de to tosser fandt ud af, at de da kunne dyrke parkour ud og ind ad vinduerne i det nye hus. Pludselig bankede det på vinduet i køkkenet og så sad Johanne og kiggede ind, efter hun var klatret ud af stuen oppe på første sal. Da vi satte os og holdt fri her til aften var Johanne helt knust i fødderne og hun kunne virkelig mærke, at hun havde drønet så meget rundt.
Soveværelset til mig og forstuen ved hovedindgangen er næsten i orden og mange kasser er tømt, så når vi kommer tilbage med det sidste og har fået planter mv. placeret i haven, skal vi have køkkenet i orden og så kører det!
Lige nu forsvinder al følelse i venstre fod, så jeg tror, det er en god ide at trisse ind og ligge i sengen og forsøge at få nerven til at falde til ro, så jeg kan være bare tilnærmelsesvis til gavn senere. Johanne fik antenne og internet til at virke, så jeg ser krimier efter at de unge mennesker er gået til ro!
Nej, nu går jeg ind og lægger mig, så må jeg skrive igen senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar